I hendes tanke hav, havde hun slet ikke hørt hans ord, om de 6 dage.. for hende, havde det lydt, som at hun ville ende med at kæmpe idag, lige nu og her. Hun knugede sine svedige hænder, om sværdenes håndtag, mens hun mærkede sit hjerte banke mod sit bryst, som ville det til at springe ud og splintres mod jorden under sig. Hun fulgte Ra med sit intense blik og nikkede forsigtigt, da han fortalte hende omkring hvad der ville ske og hvordan. Hun havde 6 dage til at forberede sig. Da det var at han råbte begyndt, trådte hun nogle skridt bagud og spærrede sine øjne lidt op i chok, fra det pludselige opråb, før hun så vagterne begynde at angribe Ra.

Hun omklamrede sig selv med sine arme en smule, mens hun mærkede kulden bide imod hendes hud, dog hendes fødder der var i støvlerne, gjorde dog at kulden ikke var så hurtig til at bide i hende. Hun fulgte nøje Ra med blikket, men mest af alt vagternes taktik. Hun sugede hver eneste scene til sig, hver eneste angreb, undvigelse, fra dem alle sammen af, samt blikke, noget der kunne indikerer, at de måske talte med hænderne til hinanden, i form af tegn. Hun kunne dog mærke frygten stige mere og mere.. mens hun stod og så på kampen.

Hun lukkede kort sine øjne, da alting var ovre, før hun åbnede dem, da hun hørte skridt tæt på sig. De sorte pupiller, betragtede de helt sorte øjne, der nedstirrede hende, som han tårnede sig hen over hende. Dog de ord der kom ud af hans mund, var dog ikke ord hun havde regnet med. Hun var helt tabt for ord og de fyldige læber, adskilte sig for en kort stund, mens hun blot stod og stirrede målløs på ham, inden han smed sværdet på jorden, hvilket fik hende til at lukke sin mund og se knap så paf ud igen.

Hun nikkede forsigtigt, da han sagde hun skulle vende sig til kulden, inden han sagde, at hun ikke ville kunne klare 6 personer. " Please, lad mig slås mod alle seks.. når dagen endelig kommer ". Hun så tøvende på ham. " H-Herre.. ". Hun stammede det sidste, med den feminine stemme, melodisk flydende i luften mellem dem begge, mens hun ikke fjernede blikket fra ham. Det prikkede i hendes hud og det var som om at adrenalinen var begyndt, efter hans ord.. at han troede på hende.

Hun havde aldrig hørt de ord før, eller følt at der var en, der satte sin tiltro til hende. Det varmede noget indeni hende, noget hun ikke havde følt før. Hun så flovt på Ra, før hun adskilte sine læber og tøvede " Hvorfor skånede du mig.. hvorfor lader du mig.. få så meget snor? ". Hun vidste godt, at hendes ord kunne bide hende noget så grusomt. Hendes underlæbe skælvede svagt fra den bidende kulde og hårene i nakken var svagt rejst, mens hun stod og så afventende på ham.

Som han stod der og kiggede på hende vidste han, at jo mere han sagde og stod stille jo mere ville hun spørger indtil ham omkring ting, da hun nævnte om hun ikke godt måtte kæmpe imod seks smilte han kort, “ du skal nok få din kamp imod de seks bare rolig, “ sagde han og gik indenfor igen, og om hun gik med regnede han med, han satte sig på sine trone hvor efter han kort tog sig til ansigtet, inden han igen kiggede på hende for noget at sidde på, var der ikke i nærheden så enten skulle hun stå eller sidde på det kolde gulv, han huskede hendes sidste spørgsmål “ jeg lod dig leve fordi, jeg kende dine forældre, og grunden til du for alt det snor, er blot for dit eget bedste men lad mig hjælpe dig lidt, pas på for din egen skyld” sagde han kort inden døren gik op og nogle af hans slaver kom ind med håndklæder og sæbe, Ra rejste sig op og gik ned fra sin stol, og hen imod porten hvor han igen stolede op og kiggede på hende “ du kan gør hvad du vil her på dette sted lidt endnu, men tænkt dig om “ sagde han og gik ned til den stor bad.

Det store bad var et sted Ra badede og blev vasket af hans tjeneste folk, salen var mega stod ligesom badet og vandet var dejlig varmt, han smed hans frakke og tøj inden han gik roligt ned under varme vand, hvor efter han satte sig op af kanten og lukkede øjne, imens han blev vasket på hans krop.

Hun nikkede kort, før hun fulgte med ham indenfor. Hun fulgte med ham hen til hans trone og betragtede ham afventende med de sorte øjne, før hun forsigtigt adskilte sine læber, men lukkede dem dog hurtigt igen, da det var han tog sig til ansigtet, som plagede noget ham?. Da det var han sagde hun levede fordi han kendte hendes forældre, så hun lettere chokeret på ham, i det hun forsigtigt nikkede. " Ah javel.. så det er sådan det hænger sammen ". Hun havde dog ikke lagt to og to sammen, med at det var ham der havde slået dem ihjel. Hun vidste blot at en klan havde myrdet dem, men det havde jo ikke behøves at være lige denne klan.

Hun vendte sig kort og så mod slaverne der trådte ind med håndklæder og sæbe, før hun så mod Ra, der var på vej ned af sin stol og gik forbi hende og mod porten. Hun fulgte ham med blikket varsomt, før hun så hans blik falde mod hende igen. * lidt endnu.. *. Med de ord, gik hun hen mod gangen og hvor hendes værelse var, dog ordene hjemsøgte næsten hendes indre, igen og igen. Hun lukkede sine øjne en smule og tog sig til hovedet, før hun vendte rundt og gik med raske skridt hen mod badet. Hun stoppede dog op ved dørene der ind til, før hun forsigtigt skubbede dem op, i det hun trådte indenfor.

Luft af fugt og damp, samt en svag duft, ramte hende som en mur, da hun fik dørene op, inden hun lukkede dem forsigtigt efter sig. Hun kunne se Ra, der var igang med at få pleje af hans slaver, så vidt hun kunne skimte. Hun trådte lidt til siden og gemte sig bag en af stolperne, før hun bandt op for sin kjole, snor efter snor, inden hun trådte frem igen og hen af gangen. Langsomt gled den grå kjole ned om de slanke skuldre, afslørede sorte tatoveringer i form af runiske tegn.

Kjolen gled videre ned, indtil den lå om de små feminine fødder, der blidt trådte ud af den. De slanke arme, lå beskyttende hen over brysterne af hende, samt hun holde et slæb fra kjolen, hen over det nederste stykke af sig selv. Hun trådte langsomt hen til badet, før hun lod sig synke ned i det, selv vis Ra protesterede, omkring at hun ikke måtte. Hun lod sig glide helt ned, indtil fletningen rørte vandoverfladen, inden hun tog fat i det hvide bånd og lod det langsomt glide ud af håret.

Det lange sorte ravne hår, spredte sig smukt i vandet, med dets bølgende krøller, der lå ned over skulder og ryg nu, før hun trådte frem i vandet og forsigtigt lod sig glide ned i det, så det lige dækkede til over brystet. Hun fjernede klædet forneden og langsomt sine hænder, skønt i overfladen, kunne man skimte de faste bryster, samt mørke brystvorter. Hun lukkede kort øjnene og prøvede at lade vær med at se for meget mod Ra. Hun så dog mod ham, diskret... og sørgede for at holde blikket oppe og ikke ned af. " Ra.. Herre.. j-jeg.. hvor kendte du mine forældre fra.. ". Hun huskede fortællingerne omkring sin mors skønhed, samt hendes fars mod og frygtløse natur.

Som han havde forladt hende og begivet sig hen til badet for at blive vasket, havde han ikke regnet med hun ville deltage men alligevel så var det nok hendes nysgerrighed der trak i hende, han lå med hovedet tilbage og lukkede øjne, som slaven var hoppet ned i vandet til ham for at vaske ham, som døren gik op smilte han blot kort, men rørte ikke på sig på nogen måde da han var ligeglad, som hun hoppede i vandet nøgen og begynde at snakke til ham, havde han stadig sine øjne lukket og stadig sit hovede tilbage lænet “ dine forældre har tidligere været en del af denne klan, og det er uden tvivl din mors skønhed du har arvet, jeg ser meget af hende i dig når jeg ser på dig, og din stædighed har du helt klart fra din far, desværre kender jeg ikke så meget til dine forældre desværre “ sagde han roligt, og nød blot det varme vand selvom han løg for hende, da han han sagde han intet kende til hendes forældre.

At hun var der sammen med ham nøgen, var et syn han sikkert gerne ville have set, men han var nød til at vise denne kvinde at han var chefen, og at hun ikke bare kunne gøre hvad hun vil, og når alt kom til alt så kunne han straffe hende for hendes flabethed, men der var noget ved hende der gjord at han ikke gjord det, “ og når ja hvis jeg var dig vil jeg passe lidt på med det du har gang i, jeg har straffet folk for mindre “ sagde han meget arrogant, for det var det Ra var meget arrogant i hans være måde og udstråling.

De sorte øjne tog hver en krog af Ra ind, hver eneste vrid eller ryk, samt den måde hans krop forsvandt ned i vandet, glinsende overflade der blidt gav sig, som slaven vaskede ham. Hun lyttede opmærksomt til hans ord og spærrede sine øjne en smule op, da han begyndte at snakke om hendes mor´s skønhed og fars stædighed. Det passede lige præcis med det hun havde hørt fra Alyssia. Hun sukkede kort og bed sig en smule i underlæben, mens hun samlede sine hænder foran sig og lod vandet blive ført op, før hun lod det glide ned af sig.

Indeni kunne hun mærke et mørke, men ligeså også en stædig sjæl, der brændte indeni hende. Hun tilhørte allerede manden, denne klan.. dette ville være hendes liv, men så igen, hun kunne også ende med at dø om få dage. Hun gav et kort flabet smil fra sig, i det hun svarede ligeså flabet i tonen, som hendes udtryk. " Aha. Og det skulle skræmme mig fordi?. Du er godt klar over, at uanset om du straffer mig eller ej, så tilhøre jeg allerede denne klan, indtil jeg dør, om det er om nogle dage eller ej, så er det allerede straf nok ". Hun stoppede sin tale en smule, i det hun sagde " Desuden, vi har kun det sjov vi selv laver ". Hun dykkede ned over underfladen, før hun gled op igen og det sorte hår lå vådt ned over hendes skulder, før hun smilede drilsk og sprøjtede blidt noget vand hans retning, før hun af udfordrende og afventende hen mod ham. 



Ordene var bløde og drilske. Hun vidste at han kunne gå to veje. Amok og straffe hende, eller gå i et drilsk humør og lege med hende i vandparadiset.

Hu ignorerede med vilje hans slaver, fordi de betød intet for hende, men ham.. han bar noget spændende, noget mystisk over sig.

Denne dæmon havde virkelig så meget at lærer stadig, hvordan man var overfor Ra, og hvordan man ikke var overfor ham, for lige nu var hun ved at grave sig en grav hun snart ikke kunne komme op af mere, som hun snakkede til ham og nævnte at det nærmest var en straf i sig selv at være her, fik det ham til at åbne øjne og løfte hovedet op, hvor efter han viftede hånden kort til siden som var et signal på at slaverne skulle gå, og der gik ikke langtid før de var selv under store bad, hans øjne var helt fast på hende dog stadig uden en eneste følelse i dem at se, “ du aner slet ikke hvad jeg er i stand til, ser du “ sagde han og svømmede lidt over imod hende og forsatte “ jeg har en klan hvor folk har være deres talent, jeg har en der laver mad, en der rydder op og en der torturere folk, og inden jeg fik hende der står for tortur, var det mig selv der stod for det, og jeg er en meget gammel dæmon, jeg kender til langt flere ting end du tør tænke på, ser du jeg kan straffe dig fysiks hvis jeg vil, men det vil ikke være fair når du har en vigtig kamp foran dig, så hvilken anden måde vil jeg kunne straffe dig på? “ sagde han og svømmede over til kanten igen og kiggede undrene på hende, inden hun sprøjtede vand efter ham.

Ra var godt klar over hun blot var ude på ballade, men Ra var voksen lederen af klanen, han kunne ikke bare pjaske med vand og fjolle rundt, “ lad mig staffens og på en anden måde, jeg ved hvad der skete med dine forældre og hvem der stod bag, men af en eller anden grund vil jeg ikke fortælle det til dig” sagde han roligt, for det var hendes straf at han havde svar men hun ingen ville få, at gå med tanken om at svarende på alle hendes spørgsmål var for øjne af hende, uden at hun kunne gøre noget som helst ved det.

“ var det okay nok ? “ blev der sagt samtidig med han lukkede øjne i igen.

Da han løftede hovedet og åbnede øjnene, trak hun sig en smule bagud, eftersom hun nærmest instinktivt forberedte sig på, at han ville gør et eller andet imod hende, og hendes nervøsitet steg blot endnu mere, da det var at han svømmede mod hende, mens han sagde, at hun slet ikke anede hvad han var i stand til. Hun kunne pludselig mærke frygten tage over.. måske havde det ikke helt gået op for hende endnu, hvor meget hun skulle passe på, samt hvor meget fare der lå over hendes ord, før nu.

Da han svømmede væk fra hende og hun havde plasket blidt og småt mod ham, så hun afventende på ham. Hvorfor prøvede hun altid folks grænser af?, denne mand var tydeligt en, man IKKE gjorde det ved, men så igen.. han var blot så fascinerende og hun blev vel nød til at se sandheden i øjnene, at han ikke skulle prikkes for meget til, før hun ville ende død.

Da det var at han dog kom med sin straf til hende, gik hun nærmest i shok. Hans ord skar ind i hendes sjæl og hun kunne mærke det vride sig i hende. Noget koldt gled dog over hende.. Alyssia´s ord, om at hun skulle holde sig fra bjergene.. hans ord med at han engang selv straffede folk.. at man forlod kun klanen død. Hun spærrede sine øjne op, i det hun følte at verden nærmest gik i sort, men i stedet fandt hun sig selv.. bevægende hurtigt hen mod Ra, med hånden ligeså hurtigt løftende mod ham, for at give ham en lussing, og vis han ikke tog fat i hende eller andet, ville han skam også få den.

" DET VAR DIG.. var det ikke!?! ". Tankerne åd hende op. Var det ham, havde han slået dem ihjel?, eller hvem kunne det ha været, måske en fra klanen.. engle.. * Hvem... HVEM! *. Hendes indre skreg og man kunne se vreden og det forhadske udtryk i hendes øjne, som om et eller andet snappede indeni hende, som om hun ikke kunne styre det. Hendes øjne mistede dog vreden så småt, samt glansen, som om de havde været besat for et kort sekund, før hendes muskler stoppede med at spænde op til kamp.

hans ord havde som sådan ikke haft den betydning som de fik, men en ting var sikkert denne dæmon, havde regnet ud at han stod bag drabet på hendes forældre, men hun havde intet at bevise og Ra kunne ligeså vel lyve som han kunne sige sandheden, dog var der fordele ved at sige sandheden i forhold til at lyve overfor hende, som hun kom tættere på ham åbenhed han øjne og lagde godt mærke til at hun havde en slags vrede i sit blik, og lige inden hun skulle til at give ham en lussing, tog han fat i hendes håndled, hvor efter han med den anden hånden fik fat rundt om livet på hende, og fik hende vendt om imod kanten, hvor han pressede hende op af den kant sådan hun ville kunne mærke, at han bar altid i kontrol og altid dominerende, han holde dog afstand imellem deres nøgne kroppe som de stod der tæt på hinanden, han ene hånd på hendes håndled, hvor efter han med den anden tog fat om halsen på hende for at holde hende tilbage.

Hans blik var helt koldt som han åbnede munden “ nej jeg har ikke slået dine forældre ihjel, jeg har jo ligesom ikke altid været overhovedet af denne klan, husk på det og hvis du nogensinde prøver at lægge dig ud med mig igen, så gør vi det i arenaen på den ordenlige måde........ forstået “ sagde stadig med en rolig tone, men stadig frem tonende sådan man vidste at han mente det han sagde, hvor efter han slap grebet om hendes hånd og hendes hals, hvor efter han blot stod afventende og kiggede på hende.

Ra havde virkelig slået hendes familie ihjel, men det ville ikke gavne ham eller hende hvis hun fik sandheden af vide, så ville hun ikke stole på ham og han ville ikke ligge hans liv i hendes hænder, så hans beslutning om at lyve var for faktisk at skåne hendes liv.

Hånden blev løftet så hurtigt, at den brød vandets overflade og spredte glinsende dråber ud over brystkassen af Ra og hendes egne nøgne bryst. Hun mærkede luften mod sin hånd, inden den kom til et helt stop, i et fast greb og før hun vidste af det, mærkede hun den faste arm, med spændte muskler, om sin slanke talje, inden hun mærkede stenenes ru ydre, der pressede hårdt mod hendes ryg. Hendes intense blik fjernede sig ikke et eneste sekund, for de mørke midnats øjne, af Ra´s.

Hun følte hans ånde mod sin hud, mens dug havde dannet sig på hendes hud, fra det fugtige bad, der fik hendes krop til svagt at glinse i lysets dulmende skær. Hun trak vejret dybere og hendes læber var let adskilte, før hendes blik sank sig en smule, mens hun mærkede armen forsvinde om talen og glide op som en slange, om hendes hals og stramme.

" Agh ". Hun gav et svagt støn af smerte fra sig. Hendes blod boblede under huden og adrenalinen var oppe at køre. Hun hørte den dybe dominerende stemme, der rungede i hendes øre, men det var som om hun fuldstændig forsvandt i øjeblikket..

" Ra.. ". Da han slap hendes hals, fremstammede hun hans navn, desperat.. næsten i et støn af længsel, lænede hun sig frem mod ham, før de fyldige rosa læber, prøvede at fange Ra´s læber, i et hedt og nærmest desperat kys, mens hendes bryster ville presse sig op, af hans bryst, mærke den våde fugtige krop mod sin, hård mod silkeblød hud, vis han lod hende. Vis han gjorde, ville hun lade sin ene hånd glide op i nakken af ham og den anden mod venstre side af hans hals.

Mange kvinder var der i klanen og mange kvinder, ville have et stykke med Ra hvorfor vidste han ikke, om det var hans magt eller mystik, det vidste han ikke men han var også ligeglad dog havde han ikke regnet med at denne kvinde ville skifte fra vrede til kærlig på et splidt sekund, dog gjord det ham ikke noget og om det var hendes måde at sige undskyld på vidste han ikke, som hun nærmest længtes efter at kysse ham, Og en ting var sikkert Ra sagde ikke nej.

Så da hun lænede sig imod Ra, gengælde han hendes kys og lod sig rive med, hvor efter hendes hånd blev placeret på hans nakke og lige vel hals, han selv placerede hans hænder på hendes hofter, og rev lige en smule i dem sådan hun rigtig kom tætter indtil ham, sådan han rigtig kunne mærke hendes bryster på hans brystkasse, og omvendt for hende.

Ra slap kysset efter noget tid og kiggede hende direkte i øjne, for at se om der var noget at ane, om hun kyssede ham af lyst eller nærmere af undskyldning fordi hun havde været flabet “ Hellica “ sagde han kort og roligt, som han stod der og kiggede på hende, ikke fordi han ville sige noget til hende, men nærmere blot for at sige noget.

Ra fjernede den ene hånd fra hendes hofte og kørte den op af siden på hende, og forbi hendes lår og videre op af hendes ribben og videre nordpå, hvor han strøg forbi hendes kind hvor han stoppede ved hendes højre nakke, hvor han tog blidt fat og kiggede hende intens i øjne.

Hendes læber dirrede svagt af nydelse, da han slap dem, før hun mærkede hans hånd langsomt glide op af hendes krop, udforske hende, før hun gav et gys fra sig og mærkede hånden mod nakken, inden hun så ind i de midnats mørke øjne, der stirrede tilbage på hende intenst. Hans stemme der havde sagt hendes navn, rungede stadig i hendes hoved. Hun kunne føle begæret til ham, følelsen var overvældende. Hun kunne mærke hans lem mod sin mave, samt hun stod blot og stirrede på ham, tom for ord eller handling, indtil hun skubbede hans hånd væk, vis han lod hende, inden hun ville gå væk fra ham og mod trapperne. 

* Hvad har du gang i Hell?!?.. hvor kunne du miste fokus og kontrol på den måde! *. Hun bandede og svovlede indeni sig selv, mens hun følte at det havde været for tæt, alt for tæt. Hun følte ligeså stille at hun var ved at genvinde grebet over sig selv igen. Måske var det fordi hun aldrig havde været sammen med en mand før, eller bare i det hele taget nogen, for den sags skyld.. eller måske var det fordi hun skulle dø.. eller var der egentlig noget i hende, der fandt ham fascinerende og spændende.. nyt og udfordrende. " Dette her vil aldrig ske igen! ". Hendes ord var lettere hårde og hun mente dem, så godt hun nu kunne. Hun VILLE ikke lade sig selv give hen til denne mand.. aldrig!, det var det samme som at indrømme, at hun var hans, at hun tilhørte ham fuldkommen. Hvis han lod hende gå, ville hun gå op af vandet og mod sit værelse, så hurtigt hun kunne, for at slippe væk fra ham og sin fejl. 

Alt dette bar sket af en grund men af hvilken grund, der var mange svar i luften som ikke var til at blive klog på, og ide hun nærmeste fjernede sig fra ham igen, fik det han blot til at knibe øjne sammen over hende, hun var virkelig svær at blive klog på, og ide hun rejste sig op fra vandet af og skulle til at gå, og nærmest sagde i en fortrydende tone, at det her aldrig kom til at ske igen, og forsvandt fuldstændig fra badet af helt nøgen nærmest, det eneste Ra tænkte på var om hun selv havde tænkt over at hun var nøgen, og at vagterne som hun vil støde på nok ville kigge lidt meget, for nu var hun jo ligesom ikke grim hvis du spurgte Ra.

“ som du vil “ sagde han bestemt, for igen han ville ikke tvinge hende til noget hun ikke har lyst til, og det her havde hun åbenbart alligevel ikke lyst til, Ra selv blev lidt endnu i badet for at tænke over tingene, både med hende og drabet på hendes forældre, og mest af alt hvad han skulle stille op med denne kvinde.

Ra’S eget ego var stort og bare det at hun efter kort til har ville kysse ham, boostet helt bestemt hans ego hvis man kunne sige det, ikke at det i sidste ende betød noget men stadigvæk noget betød det da, Ra lukkede øjne og tog en lille lur.

Hellica stormede ud fra badet af og efterlod små våde fodspor efter sig, mod det glatte gulv. Hun mærkede kulden bide mod hendes bløde skin, mens hun dækkede sin overkrop med armene og trådte forbi vagterne. Hun sænkede dem ikke et blik, men gik målrettet mod sine gemakker, for derefter at smække døren efter sig og kaste sig mod sengen.

Hun lod sig synke på den lettere hårde seng, før hun gav et svagt suk fra sig og prøvede at få følelsen af Ra's krop væk, som fik hendes kinder til at blusse op i en rødlig nuance. " Flot.. ". Hun sukkede for sig selv og smed sig ned på sengen igwn og stirrede op i loftet, mens hun trak lagnet over sig.

Hendes krop længdes efter nærhed og det var ikke første gang hun havde følt sådan, men hun nægtede at give efter. Hun fandt sig selv så småt halv sovende efter noget tid, dog da hun vågnede igen, var der helt stille ude for hendes værelse. Hun rejste sig forsigtigt og gik hen til døren. Ingen lyde af vagter?. Hun gik derefter hen og iklædte sig en lang sølvfarvet kjole, før hun trådte ud af døren og gik ned af gangen, dog denne gang en anden vej end før. Stedet var enormt og hun fandt sig pludselig et sted hun ikke havde været før. * ugh!, sig ikke at jeg er faret vild? *. Hun gik en smule rundt, blot for at ende samme sted kort efter.

Efter noget tid åbnede Ra øjne igen, der var stille og der var ingen i nærheden af ham, men selvfølgelig havde han ikke glemt hvad der var sket, og gad vide hvad der spillede ind omkring det kys, Ra rejste sig op fra badet og man kunne se at han havde været i vandet længe han var nærmest helt glitrende, som han stod der nøgen og kiggede kom en slave ind med håndklæde og hans klons, han stod og tænkte mens han blev tørret omkring hende, hvor hun var og hvad hun lavede og hvorfor, der var så mange ubesvarede spørgsmål som han stod med, og han fik med det samme en af hans vagter til at finde hende, eller nærmere bare finde ud af hvad hun fortog sig, men i skjul sådan hun ikke ville opdage det, Ra selv gik ned til hans gemakker for at slappe af.

Nede ved Ra gemakker åbenhed døren, og han gik roligt ind og satte sig ved den store kemien han havde i rummet, han sad med et glas wiskey i hånden og stirrede ind i flammerne, han tog en slurk som en af hans vagter kom tilbage for at melde hvad hun fortog sig, et lille smil kom frem på hans læber som han bad vagten om at forsvinde igen.

Ra var sikker på at det ikke var sidste gang han skulle være efter denne kvinde på den ene eller den anden måde

Hun sukkede opgivende, i det hun satte sig ned og stirrede mod muren foran sig, før hun lukkede sine øjne og prøvede at tænke sig tilbage til sin barndom. Hun huskede tydeligt at rejse rundt med Alyssia, samt træningen hun havde puttet hende igennem, som at hun skulle huske at bruge andre kropsdele og hvor ondt det havde gjort, at få en knytnæve i ansigtet fra hende, da hun havde glemt alt omkring det at andre dele kunne bruges, ud over ens sværd. Hun sukkede svagt og åbnede sine øjne igen, i det hun rejste sig op, før hun hørte en lyd nær sig. Hun tog hurtigt fat i personen der bevægede sig, før hun lagde ham ned og betragtede ham med knyttet næve. 

Vagten så lettere forfærdet op mod hende, før hun slap ham og sagde med en hård tone " Har i en smedje værksted her? ". Vagten nikkede ivrigt, i det han gjorde et håndkast med sin hånd, som at hun skulle følge med. Hun fulgte med ham, iført den tæt siddende sølv ligene kjole, før hun kom til smedjen. Der var ingen smed, dog var der udstyr til at kunne påbegynde en process. Hun nikkede forsigtigt og sagde " Tak, du kan gå ". Hun gik derefter hen og berørte tingene en smule. De var ikke direkte beskidte, men lidt snavs blev dog efterladt på hendes nyvaskede hud. 

Forsigtigt førte hun hånden op mod sit hår og begyndte at flette det, før hun tog et bånd om sit håndled og bandt fletningens ende, inden hun så mod udstyret. Hun var blevet oplært i smed arbejde, fra lille af, eftersom det var noget som Alyssia havde gjort meget i. Hun tog og samlede og organiserede udstyret. Hun huskede på Ra´s ord imens, samt hans glinsende krop foran sig, den måde han havde gengældt kysset. Hun gik kort fra værkstedet af og fandt nogle sølv ting stående rundt omkring, dog tog hun ikke noget der så ud til at holde stor værdi, før hun gik tilbage og puttede det i smelte bærget, sammen med metaller. Hun fik derefter tændt op og gjort klar, før hun bandt et læder bind om sin hånd, så hun ikke ville brænde sig, inden hun begyndte at smelte. Hun var ikke synderligt nervøs for hvad han ville gør mod hende, vis hun havde overtrådt endnu en grænse.. som han selv sagde, fysisk tortur ville ikke gør hende noget og dog.. tanken om da hun stod nøgen foran ham, rørte ham.. og omvendt.. det fik hende til at give et kort gys fra sig. 

Som han sad stille og stirrede ind i ilden kom hans vagt forbi, han bankede på og gik ind “ hun er ved smeden herre “ sagde vagten hvor efter vagten igen forsvandt fra rummet, Ra rejste sig op hvor efter han tog den sidste slurk af glasset og lagde det på bordet, han hev sin frakke over sig som havde på ryggen klanens symbol, han gik ud af døren og ned imod smeden.

Som han nåede smeden stod han blot i åbningen helt afslappet og kiggede på hende “ måske det er det passende job for dig, men når det så er sagt har du stadig din prøve du skal bestå “ sagde han roligt og gik ind i rummet, og over imod hende han stillede sig bag ved hende og åbnede igen munden “ men noget siger mig at du allerede godt er klar over det “ sagde han igen meget roligt, men Ra havde en stemme der gav de fleste mennesker gåsehud når han snakkede, at en mand som ham var så følelses kold, og man intet kunne se på ham gjord ham svær at læse.

Ra havde stillet sig helt op til hende hvor efter han lænede sig hen til hende øre og viskede “ men du vil ikke gå ustraffet ud af dette rum “ sagde han forførende, uden at være det for denne kvinde havde fået alt for lang snor, og nu måtte det stoppe hun skulle lærer at have respekt for hendes herre, på den ene eller den anden måde.

Hun så en skygge ud af øjenkrogen, dog veg hun ikke blikket fra de flydende metaller, mens hun hælde det ned i ler kassen. Hun strammede grebet om lerkrukken, da han nærmede sig hende. Hun skulle til at sige noget, da hun adskilte sine læber, dog nåede han hende i forkøbet, da han næsten hviskede ind i hendes øre. Hun mærkede hårene i nakken rejse sig, samt hendes muskler begyndte at spænde og hænderne blev en smule svedige.

Hun mærkede hans faste krop mod hendes ryg, samt bagdel og hvordan han lænede sig op mod hende, før hans ord hviskede i hendes øre. Hun bed tænderne en smule sammen og mærkede hvordan hendes puls begyndte at gå amok, med takt af hjertet der bankede i hendes bryst. Hun lagde krukken og metal tangen fra sig, før hun placerede hænderne foran sig, inden hun sagde med en svag stemme, der næsten lød til at knække. " Så.. hvilken straf er det ".

Ra var ikke helt klar over hvad denne kvinde egentlig vil have han helst skulle gør ved hende, men det var han ligemeget for han var Herren og han bestemte, dog var det sjovt de sidste ord hun sagde inden hun forlod badet, at det ikke ville komme til at ske igen, det var ordrene, ord som Ra nærmest fandt udfordrende at finde ud af, som hun spurgte hvad hendes straf var smilte han lidt bag hendes ryg, inden han rykkede tættere på hende bag fra sådan hun virkelig kunne mærke han var der, hvor efter han lagde hans hænder på hendes skulder, nærmere faktisk lige på kjole stråben af hendes, imens han igen lagde hovedet op til hendes øre og viskede “ hvordan vil du have jeg skal straffe dig “ sagde han men en lumre tone, samtidig med han roligt kørt den ene hånd ned langs hendes side.

At se hvordan hun ville tag det hele, var mest af alt en gåde men igen forstod han ikke kysset i badet, så hvad der lå bag dette kys var ham en gåde, for der var bestemt noget passion i det kys på en måde, så om hun bare spillede kostbar det vidste han ikke.

Et smil begyndte at danne sig på hendes læber, i det man kunne høre et lille grin der så småt begyndte, før hun vendte sig om og så intenst på Ra, veg ikke sine sorte øjne fra ham, som udfodrede hun ham. Det gav alt sammen mening nu.. hvorfor den lange snor, hvorfor hans vagter havde gjort noget, hvorfor han lod hende gå, lod hende kysse ham.

" Hah.. du spørger mig om hvordan du skal straffe mig... hvorfor ikke allerede kalde mig master. Du længdes jo efter mig Ra, indrøm det ". Hun slikkede sig om de rosa røde læber, mens hun strakte sin hånd mod hans skridt, i det hun spurgte " Så hvor mange har smagt dig. Hvor mange har du allerede ladt dig bruge af.. ser du det ikke Ra.. du bruger ikke dem, de bruger dig.. vis du gir dig til alt og alle... hvis du aldrig TAGER hvad du vil ha, så underkaster du dig blot andres lyster, ikke at der er noget galt i det ".

Hun grinte småt i det hun bed en smule ned i sin læbe, før hun førte sin hånd op mod hans ansigt. " MEN... hvor er det SJOVE i det ". Hun så udfordrende på ham.
" Så lad mig spørge dig... vil du tag eller tag imod " . Indtil videre havde han blot taget imod, det var hun sikker på.. hans vagter gjorde arbejdet mod hende.. hans vagter holde øje med hende.. han legede med hende, troede han, men hun havde leget med ham, siden hun var kommet ind.

Ladt snoren blevet længere og længere.. presset ham til at handle ud over vold, presset og presset, men hver gang havde han givet sig, i hans sind var det sikkert et tegn med barmhjertighed, men for hende var det en sejr. Ikke at skulle tilbringe en nat med ham i vans kammer, sit eget værelse, spise alene med ham, træne, pænt tøj, ly, at kunne gå rundt som hun ville, badet, kysset uden straf.
Hvis han skulle tæmme hende, måtte han vinde over hende.. så måtte han fratage hendes frihed.. tage hende.. eje hende.

Hendes ord var som knive der prøvede at skære i ham, velvidende om at måske var det sandt måske var det ikke, men det var nok til at Ra tænkte over det hun sagde, som hun tog fat i hans skridt, tog han fat i hendes arm og fik hurtigt grebet væk, samtidig med han med hans styrke fik vendt hende om med ryggen til ham, hvor han pressede hende op af bordet, “ nu skal jeg sige dig en ting, af alle kvinde hvorfor skulle jeg så længdes efter dig, hvad gør dig så speciel? “ sagde han undrene hvor efter han igen snakkede mellem den korte pause han holde “ at du er forældre løs... hmm nej ikke rigtig hvad så?” blev der sagt hånende.

Når alt kom til alt fandt Ra sig i meget for hende, men det stoppede nu hun skulle ikke snakke sådan til Ra, og han var godt klar over at denne kvinde ville blive en tung sag at danse med, han vidste at han måtte stramme snoren for ellers gjord hun bare hvad hun ville, som han stod bag ved hende tog han fat om hendes hals igen “ måske jeg var for venlig overfor dig, måske jeg først viser min venlighed når du gør dig fortjent til den, måske jeg er blivet for blød.” sagde han kort og kiggede over på smede jernet der lå lidt fra dem, han holde fast om hende og hev hende med sig, som han gik over til jernet.

På jernet var logoet som alle i klanen havde på sig undtagen hende, hun bad om at blive fritaget for at skulle blive brændt, Ra tog jernet og smed ilden “ så du savner handling “ sagde han hvor efter han tog jernet igen og brænde logoet på hende arm, hvis hun ikke ville brændes skulle hun gør ondt ved Ra eller ville hun brændes.