Godt nok var Aniliidae ung, meget ung i forhold til Sirl, men det tænkte hun ikke over. Hun vidste at hun var dæmon, og vidste at dæmoner som regel levede meget længere end halvdyr. Men hun tænkte ikke videre over det. Aniliidae mente selv at hun havde mere end rigeligt erfaring inden for at sy, eftersom hun havde gjort det siden hun var lille. Hendes mormor havde lært hende alt hun vidste, og som hendes mormor blev ældre, blev det Ani's eget ansvar at sy sit eget tøj. Derfor havde hun også været nødt til at sy nye kjoler, bluser og nederdele ret ofte, for hun voksede hurtigt ud af det gamle. Hun regnede dog ikke med at vokse mere nu, men det var kun godt. Så kunne hun fokusere på at sy tøj hun kunne sælge, og på sit nye arbejde på kroen. Det var trods alt arbejdet på kroen, der betalte det meste af det stof hun købte på markedspladsen hver uge. Ani smilede stort over Sirls svar.
"Den er virkelig flot!" Sagde hun oprigtigt.
"Jeg vil rigtig gerne se hvad du ellers har lavet en dag. Hvis det altså er okay?" Spurgte hun med et afventende smil. Hun havde aldrig selv været hos en skrædder, det havde aldrig været nødvendigt, men nu hun havde mødt en kvinde med samme talent som hende, var hun næsten ivrig efter at se, hvad hun havde kreeret.
There is always a wild side to an innocent face