Hauru smilede selvsikkert. Han var sikker på at han havde husket det helt rigtige sted. Hvis ikke, havde han endnu større problemer end før.
Men da han fik bekræftelsen fra Koda, om at det var helt rigtigt, blev smilet kun større. Egentlig havde han forventet en noget større reaktion fra Koda, nu han havde husket det. Var det ikke det hun ville have fra starten af? At han så havde været et svin indtil da, gik selvfølgelig ikke op for ham.
Han forsøgte sig forsigtigt med at gå tættere på Koda. Han vidste jo udmærket godt at han havde nogle af sine charmerende tricks oppe i ærmet, som ingen havde været i stand til at sige nej til og det var hans plan at udnytte dem, indtil han fik Koda over på sin side igen. Ligesom før, stillede han sig bag hende, helt tæt op ad hende, men denne gang uden at gøre andet. Hænderne havde han lagt i lommerne. Han var nødt til at se om Koda faktisk ville have mere, for så skulle han da nok få et eller andet ud af situationen.
"Jeg forsvinder ikke," sagde han med den rolige stemme.
Ingen grund til at forsvinde, når alle andre jeg kan misbruge ikke er til at finde... Tænkte han.
"Jeg ønsker kun at være sammen med dig. Og jeg kan bevise det," fortsatte han. Han trak en brun fjer op ad lommen og rakte den til Koda. På deres date for så lang tid siden, havde han købt en fjer til Koda, og hun havde givet den til ham så han kunne huske hende. At det ikke var den samme fjer han havde i lommen, behøvede hun vel ikke at vide. Tilgengæld lignede den og den så godt nok lidt sørgelig og krøllet ud, men det ville vel ikke komme bag på nogle, hvis han skulle have gemt den i sin lomme i så lang tid.