Han smilede over hendes ord - de betød at hun ville være i relativ sikkerhed, med mindre at det kunne bevises at hun havde haft noget med Richard's død at gøre.
Det havde han dog allerede tænkt på, og da Fir havde sagt de sidste ting, som på den mærkeligste måde fik hans hjerte til at føles varmt, sendte han hende et varmt smil.
En sand sjældenhed, når man talte om Zane D'tarion...
"Du og jeg..." sagde han og trak sit ene sværd, mens han lod et par lilla flammer dukke op omkring hende, hvorefter de meget forsigtigt svitsede hendes kjole lidt til, så det så ud som om hun selv havde været i kamp mod den ild, der havde dræbt hendes mand.
"...vi må og skal mødes igen, for det her er kun begyndelsen på vores historie."
Hvor ordene kom fra, anede han ikke - men han vidste at han mente dem.
Om Fir kunne leve med at han var som han var, måtte tiden vise... men lige nu, var der kun ét valg, og det var at ses igen.
Zane trak hånden nedover klingen på sit trukne sværd, hvorefter han slyngede det igennem luften, så det blev plantet solidt i den ene væg.
Så lagde han hånden imod samme væg, og gik hen til vinduet mens han trak et let, men tydeligt blodspor hele vejen.
Disse ting ville kunne fungere som håndfaste beviser på, at det ikke var Fir der havde dræbt Richard.
Han så tilbage på hende med en fornyet ild i øjnene.
"Du kan finde mig samme sted som før..."
Så sprang han ud ad vinduet, og forsvandt...