"Tak, min smukke Maki," siger han blidt og stryger hende over kinden. "JEg holder også rigtigt rigtigt meget af dig, kæreste. JEg skal nok lade være med at bekymre mig så snart lægen har sagt alt er godt." Han møder hendes blik, hans øjne igen rolige og blide, og hans smil er svagtt, men velment. Han kysser hende på næsen og går så hen og trækker i klokkestregnen, og kort efter han er tilbage ved hende, kommer en tjenestepige til syne.
"Herren ringede?" siger hun og betragter Levon indgående og Maki nysgerrigt. Han nikker uden at se på hende, uden at se fra Maki.
"Ja, vær sød at sende bd efter doktor Vilads."
"Ja, med det samme."
"Mange tak." Hans venlighed overfor denne tjener står i stærk kontrakst til den sidste tjener, Maki har mødt, der anmeldte Levons fars komme til huset. Nu smiler han igen til Maki ganske blidt og ser hende i øjnene.
Krystallandet
