Da dæmonen strammede hånden om hendes hals, kunne hun ikke holde et gisp for luft tilbage. Heldigvis strammede han ikke nok til at lukke hendes luftrør, men det var tæt på. Hun bed indersiden af sin kind ved hans spørgsmål om begrebet 'bekymring' og valgte ikke at svare. Det korte øjeblik han strammede øjnene yderligere lukke hun øjnene og bed tænderne hårdt sammen.
Stadig var hun hidsig og stadig hadede hun at være hjælpeløs, og det eneste hun følte kunne rode bod på det, var fortsat raseri.
"Selvfølgelig er det ikke et handicap! Det er bare dig der er en idiot! Løber en lille tur for træning, hvorefter du hoster blod op - Blod! Inden længe falder du død om på jorden, men folk vil ikke kunne se forskel. Zombie."
Hun vidste godt, at hun for længst bare skulle have holdt sin kæft. Og endnu mere alvor fik det, da hendes hals pludselig begyndte at svede. Panikken væltede over hende ved følelsen af den ulidelige hede, der nu snart var varm nok til at kunne forbrande hende.
Vildt borede hun neglene ned i hans arm og forsøgte at rykke til, men Kyo var langt stærkere end han så ud til.
"K-Kyo, slip!"
Lød det hæst fra hende som hun kneb øjnene let besværet i. Fuck, det gjorde ondt, men hun nægtede at komme med en lyd.
Krystallandet
