Xenix fortsatte sin rolige gang mod hende "det er du jo tilsyneladene, du kender intet til verdenen, eller hvad den kan udsætte dig for!" hvæser hun og fastholder bestemt blikket på Drea, ligenu var hun ligeglad med hendes golem, den kunne komme hvis den havde lydt, desuden var den bygget af sten, den kunne umuligt være smedig. Idet Drea kastede grenen mod hende løftede hun hånden, og svingede den i en bue mod venstre, så grenen trofast undveg hende. Xenix puls steg, hun kunne mærke at hun skulle bruge mange kræfter på at bruge begge evner på en gang, men så længe det ikke var rungere end en sølle gren gik det

Krystallandet

