Så da hun befandt sig i området, havde hun ikke kunne benægte at nysgerrigheden havde været for står til hun bare havde kunne tage hjem. Da hun trådte ind i rummet, kunne hun mærke hvordan at magien lå dybt i luften, sammen med den typiske mjød og øl duft. Svedige kunder og andet snavs krøb da også vej ind i næseborende.
Men for i aften viste hendes passive magi at forholde sig i ro. Og den langbenede dødssynd kunne bevæge sig uden alt for mange blikke hen i et hjørne af rummet. Det ene ben over det andet, fik hun hurtigt opmærksomheden fra personen bag baren og et krus mjød blev hurtigt stillet foran hende.
Væsken blev ført til læberne, mens de kulsorte øjne drak omgivelserne ind. Selv med hætten slået hen over hoved, og det ravne sorte hår der bølgede ned af siderne så det meste af hendes ansigt var gemt væk. Var der stadig de enkelte nysgerrige blikke om hvem den ny tilkommende var. Ikke at hun skulle påstå at opmærksomheden ikke var dejlig. Men dagen havde været lang, og en rolig aften var hvad denne kvindelige dæmoniene havde brug for.

Its not to pray
Krystallandet
