Pesten havde dog sat en stopper for hendes tidløse tilstand. Det hele syntes at gå langsommere end langsomt! Hovedstaden havde været alt andet end hyggelig at befinde sig i. Døde og syge over det hele! og ingen hun kunne brødføde sig på. Alle de syge, var ramt af pesten som ikke kunne bruges til noget som helst nyttigt.
Ella havde brug for at komme væk. Om end for en stund og tænke lidt over det hele. Hun bevægede sig vant hen over skovens bund og løftede ubevist sin hånd op til sin anden arm hvor der var bundet en forbidding rundt. Endnu en af grundene til at hun ikke havde lyst til at være i hovedstaden. De var begyndt at tappe dæmoner, og hun havde ikke lyst til at de skulle se at hun allerede havde afgivet nogle af de røde dråber. Hun foldede ærmet tilbage over armen og gav sig til at fokusere på blomsterne der stod tæt og smukt ved en mindre vandsø. Alt imens begyndte hun at samle lidt blomster sammen. Hun forstod ikke rigtig det meteriale, men blomster var nu smukke.

Krystallandet