Det var aldrig mange dage at Amy stod stille. Hun havde haft en del at se til, til trods for at alle børnene var udenfor hendes ansvar nu. Skolen var det nye sted for dem. Amy der snart blev 18 havde dog ingen intensioner om at tage derhen, men i stedet opfylde den lille drøm hun havde om at se mere og mere af krystallandet. Og om hun havde. Hun havde set steder hun aldrig havde troet og det var både godt og skidt. Det meste af havde givet gode penge, endda uden at Amy skulle sætte sin nye ambition om at blive lovlydig alt for meget over styr. Der havde været smuttere.. Men i det mindste forsøgte hun. Og nu var hun taget afsted fra kroen igen, som hun boede på. Ganske hemmeligt faktisk, at selv ikke dem hun snakkede mest med var klar over det. Amy vidste ikke hvorfor, men hun var mere tryg ved at havde det for sig selv. Selvom det var tydeligt at hun var begyndt at være mere ren end normale gadebørn. Så det var blot et spørgsmål om tid før nogen spurgte.

Og nu var hun her, på Toropolis Isla, hvor den førhenværende bandeleder Samson havde haft sit hjem. Den store borg. Og ud fra de historier som Amy havde hørt, havde denne bandeleder haft kassen! Krystaller, guld, ædelstene. Alt hvad hjertet begærede. Selvom Amy var ret sikker på at bandemedlemmerne nok havde taget det meste, håbede hun på at der var rester tilbage. Og det var jo teknisk set ikke at stjæle når manden var død. Var det?

Et rød hovede stak op fra om bag en bakke og kiggede frem mod den store borg, der så både øde og forladt ud. Samtidigmed var noget af den faldet sammen og ruinerne lå spredt forskellige steder.
"Er det her?" spurgte hun hviskende til sin sidekammerat, som hun kort kiggede hen på.

Caitlin stak hovedet op ved siden af Amys og nikkede. "Ja, det er den - eller resterne af den. Den var noget mere imponerende sidst jeg var her." Hun strakte sig dovent og ude af syne bag den klippeblok de sad bag, før hun rigtig gav sig til at nærstudere deres mål. Hun havde set nok indvendigt sidst hun havde været her til at tro det stadig kunne være et godt mål. Bandemedlemmerne havde virket til at have for tralvt med at skændes indbyrdes og strides til at nogen ville have været alt for effektive med at plyndre borgens mere skjulte steder. Selv havde hun blot fået en ganske enkelt besked om at se at komme tilbage til hovedstaden og blive der til Miranda indfandt sig.

Det havde hun så ikke lige gjort. Tværtimod faktisk, for siden hun havde fået den ordre havde hun været på adskillige eventyr ud af byen, som hendes moster nok helst havde set hun havde holdt sig fra. Det nuværende inkluderet.
Men Amy havde nævnt Toropolis og så havde hun bragt borgen på banen. En udfordring ingen af dem helt havde kunne lade være med at tage efter.

"Stadig frisk på at se nærmere på ruinen?" Hun smilede skælmsk til den rødhårede, før end hun gled ned i hulningen de havde overnattet i. De var ankommet til stedet aftenen før, men ingen af dem havde haft den store lyst til at flakke videre rundt i mørket. Det havde de gjort for meget før med for mange uventede forskrækkelser til at det helt havde virket tiltalende. Caitlin pakkede hurtigt de sidste ting i tasken og svingende den over skulderen, som hun sparkede jord over deres minimale bål. "Den blå dame jeg fortalte om virkede som en der gemte ting rundt om der, så mon ikke der er noget at finde?" Hun smilede til den anden, som hun klatrede adræt over klippen og svingede sig ned på den anden side.

Amy løftede et øjenbryn og holdte blikket på ruinerne. Imponerende sagde hun, ja, men garenterende også ret godt bevogtet og fyldt med bandemedlemmer dengang. Nu så den rent faktisk forladt ud. Men uden at være sikker, så ruinerne faktisk stadig en god dosis skræmmende ud. "Men den gemmer garenteret stadig på nogle ubehageligheder i hjørnerne.."

Amy smilede skævt og det var tydeligt at selvom Amy vidste det var en dårlig idé havde hun bestemt tænkt sig at nærme sig de fine ruiner alligevel. "Nu er vi jo kommet så langt. Det ville være en skam at vende om nu." svarede hun lumsk, og vendte fokus tilbage på caitlin og gav sig til at hjælpe med at pakke sammen.

Amy kastede tasken over sin skulder og satte den forsvarligt fast, mens hun lyttede til Caitlins ord. "Så må vi håbe at den blå dame ikke har gemt sig selv på borgen.. Jeg har en grum mistanke om at hun kunne give nogle problemer, hvis det var tilfældet." pointerede hun, som hun gav sig til at kravle op af hullet. At forlade beskyttelsen var altid en blandet fornemmelse.. hun kunne lide sikkerheden, men rigdomme trak hende altid ud af skjul, ligemeget hvor hun befandt sig. "Hvor tror du vi skal gå ind, for at undgå at blive opdaget, hvis der skulle vise sig at være nogen. Dertil skal vi nok også undgå dead ends, nu vi er igang."

"Garanteret!" kom det en anelse tørt fra Caitlin, før hun muntert fortsatte. "Men hvornår har det nogensinde stoppet os?" De havde trods alt været i en drages hule, hvor det imponerende dyr kunne komme hjem hvert øjeblik det skulle være - og desværre også var kommet det. Den skræk dragen havde sat dem i livet havde desværre kun holdt kort og snart efter havde rygtet om en anden drage trukket dem ud på nye eventyr. Nu her var det da også udsigten til rigdomme der trak - og nysgerrigheden efter at se hvad borgen ellers skjulte. Caitlin havde kun set meget lidt ved sit tidligere besøg, men det havde smagt af mere - og af muligheder!

Hun lo dæmpet af Amys næste bemærkning, men det var alt svar hun gav ud over et grin under spillende øjne. Hun havde været meget overrasket hvis den anden virkelig havde fået kolde fødder allerede. Derefter nikkede hun samtykkende. "Lad os håbe det! Hun lod til at være slave der og jeg har mødt en af de andre slaver væk derfra, så mon ikke hun også har lagt så meget land mellem sig og stedet hun kunne? Har hun ikke skal vi i hvert fald holde os fra hende..." Hvis det altså på nogen måde var muligt. At kunne skyde vinger var noget mere imponerende end at få pels trods alt.

Caitlin valgte en smal dyreveksel, der løb i tæt dækning af buskads hen imod borgen, mens hun svarede Amy. "Der er en bro ud til hovedporten, men den er for åben og hvis der er nogen ser de os med det samme. Jeg fandt dog en åbning fra østside, som godt nok kræver vi klatre lidt, men så skulle vi også være ganske usete ellers." Hun så tilbage på den anden for at se om Amy var med på den ide eller havde andre og bedre. Selv ville hun blot undgå vestfløjen hvis det var muligt.

Amy duppede sig selv tre gange på læben mens hun så eftertænksom ud. "Øhm.. aldrig." svarede hun kækt og blinkede til den yngre pige. De havde virkelig lavet en mærkelige og ikke mindst farlige ting! Det var helt uhyggeligt nu man tænkte tilbage. De havde været inde i en dragehule! Hvor dragen havde været på vej tilbage. Faktisk havde den været inde i hulen samtidig med dem. Eller de sad på ydersiden, men det talte. Men dette tænke Amy ikke over nu, for det havde nok bremset hende fra at gå ind på Samsons borg.

Amy sukkede dybt og kiggede lidt nervøs på ruinerne. "Du sagde at hun havde gemt skatte. Så forhåbentlig har hun taget dem og smuttet. Ellers. Er hun nok lidt ligesom en drage der våger over dem. Selvom hun virker mindre skræmmende end en drage. Der er ikke meget der overgår en drage!" svarede hun mens hun bed sig i underlæben. Hun var ikke helt sikker på hvad de skulle gøre. Men Amy var ikke helt nedslået af den grund. De kunne få sig nogle rigdomme, og det ændrede nok ikke deres liv alt for voldsomt. Det værste var jo at de skulle flygte.

Amy smilede og kravlede op af hullet og stilte sig ved nogle buske. "Vi er jo ikke helt fremmede, hvad angår at klatre. I'm not backing out" Amy havde et eventyrlysten og kækt smil på læberne som hun blinkede til Caitlin. "Let's have some fun"

"Kunne ikke være mere enig der!" Svarede Caitlin med en gysen. Hun havde fået drager nok for en tid. Ikke nok med at de var skræmmende i sig selv, men deres skæl var også umulige at have med at gøre. Lidt bedre var det blevet efter at de lyse drager var flyttet ind omkring slottet, men ikke af meget. Af en eller anden grund gjorde farven på skællene stor forskel når de skulle sælges. Det va dog lykkedes sådan nogenlunde med nogen af dem. Den anden drage i skoven havde også kun givet problemer fra sig! Ikke fordi hun så det mindste til den, men resten af skoven havde givet hende nok at lære af uden hun behøvede den oveni. Så ingen drager i borgen ville være at foretrække! Og ingen hjorte! Det sidste var hun temmelig sikker på ville være tilfældet, men tanken om de store dyr og deres dundrende hove var stadig del af hendes mareridt. Måske fordi hun havde oplevet det i en form så meget mindre end hendes menneskelige.

Så sendte hun den anden et grin. "Godt!" Med det på plads stak hun afsted ned af bakken af vekslen og ned til bunden af klippen hvorpå borgen lå. I forhold til skrænten ved kysten de havde klatret op af var denne ingen sag. Hun tøvede da heller ikke før hun tog fat og smuttede opefter. Klippesiden var så ru og fuldt med fremspring at det gik hurtigt og glidende. Det var dog en høj fladen og af den grund gjorde hun holdt på en afsats som de begge kunne være på. Derfra så hun op, mens hun ventede på Amy sluttede sig til hende. "Jeg elsker når folk føler sig sikre på at højde er nok til at skræmme folk væk."

Amy havde helt klart også fået nok af drager for hele hendes liv! Hun var ikke engang sikker på at hun var fan af de lyse som var dukket op i hovedstaden. Så igen, de var bedre end de mørke. Dertil skulle hun også bare holde sig fra dem. Amy kiggede op af klippen og sukkede lidt. Nok var det her ikke lige så slemt som ved dragens hule ude på en ren klippegrund ude mit i havet, men det var altså heller ikke en leg! I hvert fald ikke for Amy der ellers var ganske udemærket til at klatre. En skill som hun gjort godt brug af, men aldrig fået op på samme niveau som Caitlin.

Amy kiggede lidt efter den smidige pige som nærmest hoppede fra sted til sted, inden Amy selv tog sig sammen og gav sig til at klatre. "Ja ja... jeg skal selvfølgelig også afsted sammen med katten, som klatre ligesom en abe.. jubi!" kom der lavt mumlende fra Amy som nær var gledet ned af siden igen, da hendes hånd smuttede. "Giver mig slet ikke dårlig selvtillid.. nej nej.." blev der mumlet videre, indtil Amy fik hevet sig op til afsatsen. "Ja.. Nogen lærer aldrig.. det er jo ikke fordi der skal en større akrobat til at klare det her... Nej, slet ikke.." kom der let forpustet fra Amy som hev sig op på afsatsen og holdte en lille pause op af væggen. "Oh jeg tror jeg er ved at blive gammel og fedladen.. på den igen." kom der smågrinende fra Amy som gav sig til at kravle videre, selvom hun stadig ikke var verdensmester. Hendes evne kunne dog hjælpe hende lidt, men hun var lidt nervøs for at bruge den, i tilfælde af at hun fik blæst for meget til Caitlin.

Som hun stoppede på afsatsen, lagde Caitlin sig ned på maven og så ud over den og ned på Amy. Den anden pige var på vej - laaangsomt - op imod hende og det Caitlin kunne se af hendes ansigt, når den anden så op efter nye steder at holde fast, så var den anden pige ikke helt tilfreds med et eller andet. Dovent blev hun liggende og så ned til Amy kom tæt nok på til at hun kunne begynde at høre hendes stemme ved det sidste der blev mumlet. Derefter satte hun sig op igen og gav den anden en hånd op på afsatsen, mens hun lyttede til den andens sidste klagesang. "Går det lille mor? Eller skal jeg finde dig en varm pejs og et strikketøj i stedet for eventyr?" At drille Amy var en farlig ting, men også det sjovere. Hun gjorde det da også med en hånd på klippen og var hurtigt et stykke i vejret, før den anden kunne slå ud efter hende.

Det sidste stykke op gik også glidende for Caitlin. Hun var en god klatre og klippe havde mange fremspring. Som hun havde bevæget sig op efter havde hun sigtet på en åbning i borgens byggede klippe. Hvad den havde været brugt til var hun ikke i tvivl om som hun nåede den og stanken af affald fik hende til at rynke på næsen. Det her ville Amy lade hende høre for! Hun så ned efter den anden, før hun smuttede ind gennem hullet og den lave mur der holdt folk fra at sparke ting ud eller selv falde, for at rulle en enkelt gang og komme på benene i en gang hun vidste løb mellem køkkenet og et forrådskammer.

Der ventede hun på den anden sluttede sig til hende. Som hun gjorde det så hun sig rundt hvor hun stod. Støv var begyndt at samle sig i hjørnerne, men der var tyst for stemmer og bevægelser. Selv ikke den afslørende puslen af mus eller rotter var at høre, hvilket var en smule mærkværdigt. "Her er mere stille end jeg havde troet..." Noget der bare aldrig var et godt tegn. Der burde have været rotter flyttet ind. Når de ikke gjorde det var det ofte fordi der var noget de var bange for til stede.... Hun vinkede af den anden, som hun bevægede sig frem mod køkkenet. "Fra køkkenet var der ikke langt til østfløjen."

Amy kom med en knurrende lyd og ragte tunge af Caitlin. "Bare vent til du når min alder." knurrede hun irriteret og gav sig til at klatre videre. Da Caitlin forsvandt ind i et hul og lugten ramte Amys næse kom der et let host fra hende. Hun nåede derop og kiggede ind i det mørke hul og rynkede sin næse. "Det mener du ikke..." kom der opgivende fra hende. Der var så ulækkert derinde! Hvorfor, HVORFOR skulle de igennem affaldsskakten.

Amy forsøgte for alt i verden ikke at tænke på hvad hun ramte da hun kravlede igennem hullet og børstede ned af sig selv så snart hun kom ud af hullet. Hun hadede virkelig sådan nogle områder. "Yeah.. jeg ved ikke hvor betrykkende det er..." svarede hun og gik hen over gulvet. Amy nikkede og smuttede ned mod køkkenet, der ligesom det andet rum, så fuldstændig øde ud. Amy rynkede brynene og listede afsted. Det så ud som om at folk havde efterladt det i en fart. Knive og bræt lå stadig på borderne og Amy var sikker på at hun så et brød, der var mere mug end brød. "Caitlin.. hvad var det vi skulle finde i østfløjen igen?" spurgte hun lavmeldt som hun listede sig frem. Hun brød sig ikke rigtig om det her.

"Ikke særlig betrykkende..." Svarede Caitlin hende, mens hun så sig rundt i køkkenet. Det var blevet efterladt i al hast og uden at tage meget med sig derfra. Ikke så lidt mad var gået til og det virkede sært at ingen havde været forbi og plyndre den del. Måske betød det at resten af borgen var blevet forladt på samme måde? Hun så tilbage på Amy og derefter ud over omgivelserne. "Østfløjen var hvor Samson havde sine gemakker, så det ville være logisk at hans skatte var skjult der et sted." Hun snuste ind, så en gang mere, mens hun gled hen langs hylder i hvad der lignede et lille forrådskammer til mindre ting. Krydderier og den slags. Så stoppede hun op, lindede låget på en krukke og smilede bredt. "Safran! Krystaller i pulverform!" Med det lagde hun krukken ned i tasken og vendte sig atter mod Amy.

"Jeg har også lovet at se efter en halskæde derovre og før du siger noget så er det synske pigebarn ikke særlig god til at lyve om hvorvidt hun savner noget eller ej." Hun åbnede døren og så ud på gangen udenfor, før hun så tilbage på den anden. "Ikke at jeg stoler fuldt på hende eller tager hendes ord uden forbehold, men ..." Hun trak på skuldrene. Phoenix havde virket oprigtig da hun havde advaret om fælderne og da hun snakkede om halskæden. Det var nok for Caitlin.

Hun var dog ikke vild med den voksende følelse af at nogen holdt øje med dem, som var begyndt kort efter de var kommet ind i køkkenet. Det fik hende til at se sig mere over skulderen end hun plejede og til at have ørerne lidt ekstra skarpe. Noget hun fortrød, som en lyd ramte dem hun kun kendte alt for godt. Hun så mod enden af gangen, hvor en dør førte ud til borggården og greb så fat i Amy med et alt andet end blidt greb. Hendes blik var stift rettet mod døren, til hun vristede det fri og så på den anden. "Hørte du også lige skæl skrabe over sten?" Det var en lyd hun kun havde hørt en gang før. Da dragen var kommet hjem til sin hule.

Ah ja. Samsons gemakker. Det var det de var kommet for at kigge nærmere på. Amy tog en dyb indånding og begyndte at kigge rundt efter om der var andet end fordærvet mad. Desværre uden held, selvom Caitlin da lød til at være ganske begejstret over noget, som Amy ikke helt fik fat i. Amy havde fokuseret på noget på væggen men rystede hurtigt på hovedet af sig selv. Det var bare en mørk plet, højst sandsynligt sod efter at kokken havde været lidt for vild herinde.

Amy var tæt på at komme med indvendinger, hvis ikke det var fordi at Caitlin rent faktisk forsvarede sig for hvorfor hun ville gøre det. I det mindste var Caitlin ikke naiv nok til at følge dette pigebarns ord blindt. Heldigvis da. "Okay, vi kigger efter den.. men jeg sætter ikke livet på spil for den. Okay?" svarede Amy med et suk. Det kriblede dog i fingerne for at komme i gang med at finde nogle af denne store bandeleders rigdomme.

Amy havde gået lidt i sin egen verden af stilhed, mens hun kiggede på de golde vægge og efter om der var nogle døre af interesse. De nåede dog ikke langt ned af gangen før Amy blev hevet brutalt med og satte i løb for ikke at blive trukket omkuld. "Hva sker der?" Amy var altså sikker på at hun ville havde opdaget hvis der var kommet en lyd. Derfor så hun nu også forvirret på den yngre pige som panisk snakkede om skæl mod sten. "Hvad snakker du om? Her er lige så stille som i graven." Amy så bekymret på hende og stoppede op som de nåede døren som Caitlin havde styrret målrettet efter. "Caitlin.. tror du ikke bare at det er lidt paranoia fra sidste tur? Det var jo heller ikke ligefrem behageligt til sidst." Amy vendte sig dog brat da en lyd nåede hende øre. Dette var ikke den samme, men en puslende lyd, efterfulgt af en meget svag isende latter. "Okay.. Døren sagde du." Amy skubbede den op og mærkede den kolde vind med det samme som de kom ud i den store gård. Her syntes tankerne dog at lette sig en smule, selvom paranoiaen stadig var at mærke. Det føltes virkelig ikke som om at de var alene.

"Vi sætter ikke livet på spil for andet os selv!" Svarede Caitlin hende med et skævt smil over skulderen, som hun bevægede sig stille fremad. Så blev smilet bredere og en smule drillende. "Dårligt nok for hinanden..." Det var ikke helt sandt længere. Før dragens hule havde det været hver pige for sig selv, men noget ved den flugt havde rystet dem sammen til en tillid som Caitlin ikke nærede til andre levende væsner. En vished om at den anden ville have hendes ryg, der lod hende smile og tro på at alting nok skulle gå.

Til hun hørte skæl skrave over sten i borggården. Blindt greb hun bagud og fandt Amys håndled som hun lukkede fingrene hårdt omkring. Kort stirrede hun bare mod døren for enden af gangen, før hun havde sat sig i bevægelse mod den eller det vindue der var ved siden af den. Hun blev nødt til at se om de virkelig havde en drage gemt i borggården! Hvordan kunne de det? Havde mørket overtaget ruinen af en borg? Ville der så ikke være mere liv? Vagter og den slags? Hun tyssede på Amy, men det virkede som om den anden var mere døv end hun plejede at være og før Caitlin kunne få set ud af vinduet havde den anden guderne bedre det åbnet døren! "Amy!" Hvæsede hun og greb fastere om den andens arm, som denne gik ud af åbningen. Det trak så Caitlin med hende. Den yngre pige lod blikket fare vildt over den tomme gårdsplads på jagt efter det store dyr hun havde været sikker på var der og endte så ved Amy som hun så en smule fåret på. "Jeg kunne have svoret...."

Hun så sig endnu engang grundt, mens hun løsnede grebet om den anden og så så tilbage ind mod gangen. "Det lød altså som skæl mod sten..." mumlede hun en smule forsvarsberedt over at have taget så grueligt fejl. Hun plejede heller ikke være så let at ophidse over mindre lyde, men lige den... og et par få andre kunne få hende op i et træ hurtigere end et lyn kunne slå ned. Så gav hun den anden et lille skub med hoften. "Nåh, oh modige medeventyrer.... skal vi forsøge med de støvede gange igen? Måske vi finder en mus vi kan skrige af også..." Hun var stadig ikke helt overbevist om at de var alene, men en drage var der tydeligvis ikke. Hvad andet der kunne være var jo op til tiden at vise. Med det i tankerne gik hun tilbage ind af døren og ned af gangen til hvor den forgrende sig og de kunne følge en gang væk fra køkkenet.

Amy grinede let og kiggede let opgivende på Caitlin. Ja det havde været reglen. For lang tid siden efterhånden. Ikke fordi drageturen lå flere måneder væk, men det føltes alligevel som om at meget havde ændret sig siden den tur, hvad angik de to og kigge efter hinanden. Når man havde været så tæt på at ende i maven på en stor sulten drage, og Caitlin havde været der til at hjælpe hende med at slippe fra den skæbne, var der ingen tvivl hvor Amys loyalitet lå overfor den pige. Amy havde Caitlins ryg, og Amy var ligeledes overbevidst om at Caitlin havde hendes.

Amy var ikke særlig sikker på hvad der foregik lige nu. Forvirringen var malet ud over hele hendes ansigt, som hun blev fragtet det ene sted hen, hvorefter hun begyndte at høre mærkelige lyde, derefter at havde Caitlin hvæsende af hende som hun åbnede døren. Det var derfor slet ikke gået op for hende at Caitlin havde hørt lyden fra bag den dør som Amy gik ud af. Dog faldte det hele på plads som grebet blev strammet om hendes arm og Amy ytrede et lavmelt av.

"Ah..." svarede hun let fraværende og tænkte på den lyd som hun selv havde hørt. En lyd, som var langt fra skæl mod sten! Amy vendte hovedet mod Caitlin en smule fortumlet, som denne puffede. Der gik dog et gip gennem Amy som Caitlin vendte sig mod døren. "Stop!" kom der halvkvalt fra Amy som hun ragte ud efter Caitlin, men havde reageret alt for langsom og Amy gik meget nervøst tilbage til døren og kiggede efter Caitlin. "Caitlin?" kom der hviskende, inden hun tog sig sammen til at gå ind i gangen. Amy kunne ikke glemme den isende latter. "Caitlin.. du ved den.. den lyd du hørte.. Jeg hørte også noget.. herindefra.. øhm.. det lød som, en meget ond latter." Amy talte først efter hun var nået op til Caitlin igen og Amy så faktisk meget forskræmt ud. Hun kunne ikke helt sætte ord på hvor hun havde hørt den latter før, men den bragte ikke rare minder frem.

Caitlin hørte Amys noget halvkvalte udbrud bag sig, men var da allerede inde i borgen igen og på vej ned af gangen. Hun vendte sig dog om og ventede på den anden pige, som så om noget mere nervøs ud end hun selv følte sig. At borggården havde været tom havde rystet noget i hendes selvtillid, for hun plejede ikke at høre fejl på den måde! Hun ville ikke have overlevet på gaden hvis hun havde og slet ikke hvis hun lod sin fantasi løbe sådan af med hende! Det bekymrede hende ikke så lidt og især fordi hun stadig havde en fornemmelse af at den drage var et eller andet sted i baghold. Noget var i hvert fald slet ikke som det skulle være og så ville hun helst have mure mellem sig og det.

Amys ord fik hende slet ikke til at føle sig bedre tilpas, men det fik en rynke frem i hendes pande. "En latter? Jeg har ikke hørt nogen latter..." Det sidste kom lidt mumlende mens hun så sig beklemt om. Hun brød sig ikke om at det virkede til at de hørte helt forskellige ting. "Burde jeg have det?" Hendes blik gled over de tomme gange, før det faldt tilbage på Amy og hun rykkede sig lidt nærmere denne. "Jeg kan ikke lide vi ikke høre det samme... ikke med ting vi begge burde kunne høre..." Hun kunne jo have overhørt det fordi hun havde været så fokuseret på sit eget eller på afstand af Amy, men der var stadig noget der ikke stemte.

Alligevel begyndte hun at gå videre ned af gangen og dreje af da den skilte sig. Stille skævede hun til Amy. "Sig hvis du høre den igen..." Hun var ikke selv særlig stolt af situationen og tvivlen om hvorvidt de måske bare skulle stikke halen mellem benene og komme væk fik hende til at skærpe alle sanser og gå så let det var hende muligt. Om det var grunden til hun opfangede lugten af røg vidste hun ikke, men med et stivnede hun på stedet og drejede sig langsomt så hun kunne se tilbage af gangen med at for store øjne. Hun kunne ikke se røgen endnu, men lugte den og den lugtede af brand. "A-amy...." Hun greb fat i den anden, som hun bakkede og trak den anden med sig væk fra hvor hun mente ilden måtte være.

Amy kiggede lidt panikke rundt som hun nåede frem til Caitlin og var ikke helt tryk ved situationen. "Det kan jeg heller ikke.. det er meget ubehageligt." svarede hun og var helt enig med Caitlin. hvorfor hørte de ikke det samme? hvad foregik der lige? Amys øre var ikke ligefrem af de værste og hvis hun ikke havde hørt skællen, hvorfor havde hun så hørt latteren. Alt virkede urealistisk!
Amy fulgte dog alligevel efter Caitlin som denne begav sig videre ned af gangen og drejede ved skilningen. Hun virkede meget mere på vagt end før, hvilket næsten var en umulighed. "Skal jeg nok..." svarede hun åndeløst og forsøgte at trække vejret roligt. Hun var simpelthen ikke vild med det her. Hvorfor begav hun sig stadig ud i sådanne situationer? Nå ja, en chance for at få rigdomme. Det gjorde en del. Som Caitlin stivnede, stoppede Amy op og kiggede bekymret på hende. "Hvad?" hendes stemme havde dirret let nervøst, som Caitlin havde grebet fat i hende og trak hende langsomt med sig. "hva er der?" kom der tvunget ud mellem hendes tænder, som hun mærkede at hun blev mere spændt og anstrengt i kroppen. Hun sneg sig til at kigge sig over skulderen, men kunne intet se. Hun kunne heller intet høre. Men det problem havde de jo haft før. At den ene opdagede noget den anden ikke ligefrem observerede. "okay.. Det her er spooky af helvede til... "

Caitlin så frygtsomt på Amy som hun bakkede og kunne se den anden ikke havde det stort bedre ved situationen end hun selv havde det. Hendes forudgående tanke om at de måske burde have stukket halen mellem benene mens tid endnu var til det, var kun blevet værre som hun havde lugtet røgen komme snigende. Det var endnu svagt, men blev også foruroligende hurtigt tydeligere. "Her lugter af røg... fra en brand..." Hun så atter tilbage af gangen, før hun tog fat i den anden og så indtrængende på hende. "Jeg tror det må være hvor vi lige var... og det betyder..." Hun sank og så meget bekymret på den anden, mens hendes stemme svandt. "At vi må tværs gennem borgen for at komme ud..."

Hun brød sig slet ikke om tanken om det. Stedet gav hende myrekryb på en måde hun aldrig havde oplevet før og det var som om det hele tiden ændrede sig. Som søgte stedet efter svagheder hos hende og bragte dem til live. Først lyden af dragen og nu brand. Caitlin ledte Amy ned af flere gange, mens hun så sig frygtsomt omkring og forsøgte at huske den hurtigste vej gennem borgen og ud. Tanken om krystaller og andre rigdomme var for en stund forsvundet.
Det hjalp lidt at lugten af røg forsvandt bag dem, men hendes ro kom på ingen måde tilbage. I stedet flakkede hendes blik mellem omgivelserne og Amy, for måske hørte veninden noget som hun overhørte. Eller så noget hun ikke så. Først da de nåede til en trappe op, der delte sig et stykke oppe og ledte i to forskellige retninger, stoppede hun op. "Hvilken vej synes du?"

Amys blik flakkede og forsøgte selv at se tilbage over skulderen og se efter om hun kunne se noget. Røg, ild. bare et eller andet! Men hun så, hørte eller lugtede intet. Dog så hun så hun meget nervøs ud alligevel. "Heh... okay, det positive er, at det var vores plan at komme den her vej for at gennemsøge borgen alligevel.. ikk?" forsøgte hun at opløfte let, selvom det ikke virkede særlig godt på hendes egne meget flossede nerver, og hendes stemme var let dirrende af nervøsitet. Hun kunne virkelig ikke lide, at hun ikek vidste hvad der foregik.

For Amy hørte nemlig intet. Hun så intet og alt var bare. Efterladt. Lidt for efterladt efter Amys mening dog. Her var stille som i graven. Ingen vind der hylede gennem sprækkerne, ingen fuglekvidren, ikke engang krageskrål var at høre. Alt virkede så mørkt og koldt og klamt derinde. Amy kiggede sig tilbage over skulderen som de gik op af trappen og alt virkede langt mere mørkt end det var før. Det mindede hende om turen ned i dødens kløft. Mødet med det dystre væsen som nær havde ædt hende og Kijara... Det var først ved Caitlins spørgsmål, at Amy kom tilbage til nutiden og kiggede på de to forskellige gange. Hun drejede hovedet fra den ene til den anden et par gange. "Øhm.. højre måske?" hun vidste det ikke. hun havde aldrig været der før og var ikke engang sikker på hvad der var nord og syd længere.

Caitlin mødte AMys blik og forsøgte sig med et optimistisk smil. "Det var vist det der var planen ja..." Hun var normalt den optimistisk af de to, men i dag var det svært at tro på det bedste. Stedet var bare slet ikke som før dets leder døde og hun var tæt på at sige det virkede hjemsøgt. Hvilket var en stor ting kommende for hende, for måske var hun troende på noget større end de væsner der beboede verden, men gengangere var ikke en af de ting hun troede på. Der måtte trods alt være en grænse for hvad der kunne være i verden.

Hun så nærmere på Amy som de stoppede på trappen. Den anden virkede så nervøs som hende og havde så vandrende et blik. Så nikkede hun let. "Højre det bliver... Jeg kan ikke huske hvor de føre hen... nogen af dem.." At sige det højt fik hende til at skære en grimasse. Hun var en køn guide til stedet. Som de nåede toppen af trappen og hun kunne se korridoren ovenfor lyste hun dog en smule lettet op. "Østfløjen! Jeg kan huske det rædsomme billede der! Så er der da noget som går vores vej..." Hun sendte et forsigtigt smil til Amy, før hun ledte an ned af korridoren, spejdende efter problemer og værdier. Stilheden der havde sænket sig over stedet havde lettet stemningen lidt.... Om ikke andet til hun hørte latter fra bag en af de lukkede døre og stoppede op. "Kan du høre latter, Amy?"

Optimismen var langt fra høj hos Amy, som faktisk følte sig meget lille og sammenkrøllet i øjeblikket. Hvis hun kunne, ville hun gerne kravle væk fra den her borg igen og glemme at de havde været der. Men selvfølgelig stoppede hun ikke sig selv. De var jo kommet ind, og det virkede ikke til at det var muligt for dem at gå tilbage. Ikke af den vej i hvert fald.
Amy sukkede let og undlod at svare. Det var ikke praktisk med en guide som ikke vidste hvor de var. Det gnavede i hendes mave af nervøsitet over det lille faktum. Hvad fanden gjorde de hvis det stødte på nogen herinde. Amy rømmede sig blot lidt og fulgte med op af trappen. Det var først da de nåede toppen at hun ånede lidt mere lettet op og så sig omkring. "Det var også lidt på tide syntes jeg nok! Hvad er der så i østfløjen?" spurgte hun med nyvækket interesse og nysgerrighed. Det skulle udnyttes når det begyndet at gå den rigtige vej.

Denne her gang var Caitlin dog ikke den eneste der stivnede og Amys øjne blev store og runde. "Desværre, ja." fik hun hvisket frem mellem sine sammenbidte tænder. Hun brød sig ikke om latterens klan. Den lød forkert, selvom der alligevel var noget naturligt over den. Det krøb koldt ned af hendes ryg med tanke på hvad der mon gemte sig bag de lukkede døre. "Den her gang har vi trods alt begge hørt noget. Jeg ved ikke helt hvorfor, men det gør mig faktisk ikke mere tryg!" hun holdte sig dæmpet, men der var stadig kraft nok bag hendes ord til at Caitlin kunne høre det. Hun hadede det her sted mere og mere efterhånden.

Caitlin så på den anden pige og skar en grimasse. "Hov hov! Jeg har en meget fin stedsans!... langt de fleste steder!" Det var hende dog ikke muligt at virke så fornærmet som hun forsøgte, da hun selv havde været overrasket over hvor meget borgen kunne forandre sig på så kort tid. Måske havde det også noget at sige at hun mest havde set den som kat og at ting ikke var helt ens for hende i de to skikkelser. Hvad hun kunne var dog at fortælle om østfløjen, mens de gik. "Samsons private område. Det var der han havde rum til sine slaver og rum endnu mere aflåste end det.... muligvis med værdier!" Det kunne dårligt være til andet trods alt! Værdier var hvad folk låste inde.

En latter fik hende dog til at stivne og se mod en dør, før hun hviskende henvendte sig til Amy. Til hendes gru kunne den anden også høre latter. Hun havde håbet det bare var hendes fantasi der spillede hende et puds, men hvis de begge kunne høre det så... Hun så mod døren, og bakkede så mens hun nikkede. "Enig!" Hun lukkede en hånd om Amys håndled og ledte hende væk fra døren. Der var nogle rum der havde været aflåst og ikke for nær hvor den afdøde bandeleder havde boet. De kunne forsøge der først, hvis de altså skulle forsøge... "Måske vi bare skulle finde den udgang?" Caitlin så meget lille ud som hun sagde det og slet ikke stolt ud over at have indrømmet noget der kunne tolkes som frygt.