Mørket var tæt på issletten. De mere milde egne i norden. Temperaturene steg godt nok stort set aldrig her, men der var ikke lige så koldt og farligt som højt oppe i bjergene, der hvor Ika kom fra. Der skulle man virkelig være pakket ind, hvis min ville være sikker på at man ikke fik forfrysninger. En lavlænding ville dø af kulde, hvis ikke en højlænding tog sig af lavlændingen. De ville ikke kunne klare sig i de strenge vintre uden hjælp.

Sneen fladt roligt ned fra himlen, men den var ved at aftage. Skyerne var så småt ved at bryde op, og gennem sprækkerne kunne man se den stjerneklare himmel, hvor de skønne stjerne skinnede som små juveler. Månen var næsten ny, så når den smalle sabel en gang i mellem kunne anes gennem det flængede skydække, gav det ikke ligefrem meget lys til sletten af is, der strakte sig milevidt i alle retninger, men her hvor sletten var tættest mod syd, blev den ofte brugt af legesyge børn. Ika havde set på dem om eftermiddagen. Han havde nyt at se børnenes leg. Det havde været roligt og afslappende, og han lod sig nærmest falde i en dyb trance, fordi han var så afslappet.

Nu var Ika på vej over isen, hvor han var pakket ind i sin normale skinkofte, skinbukser, skinstøvler, som alt var foret med bjørne og ulve pels, samt handsker og en hætte der var tilknyttet til koften, af jærve- og sneleopardpels. Yderst delikat, og utrolig dejlig varm. Specielt lavet til Ika af sin landsby, der tydeligt beviste hans stand som shaman, eller faktisk kun en shamans søn. Der ville gå et stykke tid før den gamle shaman ville dø, men alligevel kunne det ikke være alt for mange år endnu.

Skydækket var ved at forsvinde helt. Pludselig oplystes himlen af mange flotte farver der dansede over den stjerneklare himmel. Gardiner af lys hang oppe på himlen, og fik hele issletten til at glitre og det var badet i et blødt og dæmpet lys. Ika kendte lyset godt. Det var helligt for ham. Han så op og lod sig falde til knæ, mens han holdte sit fokus mod Det Store Åndelys, som han kendte det som, mens mange andre blot kaldte det for Nordlyset, fordi man oftest så det højt oppe mod nord. Ika lagde ikke mærke til at lige ved siden af ham, var der en underlig form for katte/menneskeagtigt væsen, der legede i sneen. Han havde været optaget af forskellige tanker, og nu var hans opmærksomhed, fuldkommen rettet mod nordlyset.