Det var ganske overskyet og lidt hen på aften. De tunge mørke skyer hang i luften og det var tydeligt at vejret snart ville slå hen og lade det regne endnu engang. Det var blot en af de dage man måske hellere ville bruge inde på kroen eller hjemme i familiens skød. Koda følte dog hverken for at drikke og havde ikke set sin familie i over ti år nu, så hun vandrede blot op langs floden.
Hvor hun skulle hen vidste hun ikke helt endnu, den normade hun var født som gjorde at hun blot ikke tænkte over det. Hun rejste de veje der var mulige, fandt ly når det var nødvendigt og overlevede fint. Når pengene var små så søgte hun blot lidt arbejde, men det gjorde hun nærmest aldrig.

Koda tog hold et sted hvor floden var ganske rolig og træerne kunne give noget læ hvis det skulle trække op. Hun satte sig ned kanten af floden og kastede lidt vand i ansigtet og nød det kolde vand imod sin hud. Der var ikke noget mere beroligende end blot at mærke kulden igen. Måske skulle hun søge nordpå til næste sommer for at undgå den ulidlige varme, det kunne da være en ide for en gangs skyld.

Kiiris kommer roligt gående af en lille sti.. hun har gået hele dagen.. ikke spist meget og gider snart ikke at gå længere.. hun ser sig lidt om.. måske kunne hun finde et sted hvor hun kunne få noget ly.. måske mad eller.. måske noget andet godt som kunne underholde hende? hun kan høre floden ikke langt fra sig og går roligt hen mod den.. hun kommer ud til floden og står iog ser lidt ned i den.. dog da hun vender sig for at gå længere op af den, ser kun en anden skiggelse måske ti meter fra hende.. det er tydeligt det er en kvinde.. hun ligger hovedet lidt på skrå.. tænkende, før hun begynder at gå hen mod hende.. da hun ikke er langt fra hende stopperhun op, ser sig lidt om og ser at der er en smugle ly lige der omkring.. så uden et ord til kvinden går hun bare hen og sætter sig op af et af træerne..

Koda sad blot og betragtede sit spejbillede ned i vandet da hun godt lod mærke til der kom en anden person nærmere. Fred kunne man vel ikke engang få mind her ude i skoven, men andre havde vel også lov til at vandre.
Koda vendte sig om og strakte sig lidt doven og lod blikket falde på den anden kvinde der var til stede ne. Hun havde åbenbart allerede gjort sig godt til rette op af et træ. Noget sagde Koda at hun ville have selvskab for aften igennem.
"Hver hilset" sagde Koda blot venligt og gav et venligt smil fra sig. Hun havde ingen problemer med at skulle dele pladsen her. Igen som lille havde hun jo ikke haft mest plads, så hun havde oplevet værre end at en anden kvinde blot slog sig ned. Selvom det var ret ubehøvlet ikke engang at sige noget.

Kiiris er ligeglad med kvinden.. men da hun høre at der bliver talt til hende vender hun sit hoved mod kvinden med et dræbende blik.. "jaja.. smut nu bare tøz!" kommer det irriteret fra hende før hun igen ser op på himmelen.. hun giver ikke snakke med andre.. hvorfor skulle hun enlig også det.. der var jo ingen som havde noget særlig klogt at sige efter hende mening.. hun ligger armene lidt over kors og overvejer meget om hun gider at jage for at få mad i aften..

Koda stod noget uforstående over kvindens noget uvenlige person. Det var da bestemt ikke sådan man talte til andre, i sær ikke når man slog sig ned hvor andre holdte til.
"Undskyld mig... Men de har selv valgt at finde hvil her hvor jeg har gjort" sagde Koda og trak på skulderne og havde bestemt ikke tænkt sig blot at forlade dette sted fordi der kom en anden person til.
Koda kløede sig lidt i håret før hun kig nærmere kvinden, tog sin taske ned fra skulderen og roede lidt rundt.
"Kan jeg tilbyde lidt at spise" spurte Koda blot venligt og prøvede at se om kvinden ikke ville tø lidt op. Ellers ville Koda ikke have noget imod at sparke hende et andet sted hen.

Kiiris ser op på kvinden med et koldt blik.. "nej.. jeg valgte mit sted.. du står bare i vejen!!" kommer det koldt fra hende og irriteret som hun ser op på himmelen.. hun giver ikke at den tåbelige tøz tror hun er mere vær.. jo hun er da hot.. men det er hun ret ligeglad med lidt nu, dog ser hun igen på Koda da hun snakker igen.. hun tøver lidt.. "hvad har du ?" kommer det så fra hende og hendes udtryk bliver en lille smugle roligere..

Koda var lidt overrasket over hvordan kvinden blot blev ved med at være så uvenlig, havde det været på bjerget var kvinden nok blot blevet efterladt til sin død i kulen.. Underlige typer var der vel nok af, men det fra holdte da ike Koda fra at være lidt flink som hun havde lært.
"Hmm.. lidt frugter, rødder, nødder, kød fra gårsdagens jagt" sagde Koda tilbydene. Hun tog en lille stof pakke op og pakkede den ud hvor kødet lå i, det var rester fra et par kaniner, kødet var stadig råt. Koda tog selv en lunds kød og et æble samt et håndfuld nødder, og rakte derefter tilbydene resten af indholdet over til kvinden.
"De kan bare tage for dem, skal alligevel ud og samle nyt i morgen" sagde Koda venligt. Og fik taget en bid af kødet der var fint mørt stadig.
Ja Koda havde det med at spise ting der ikke var tilberedt, ild var ikke noget de havde brugt i hendes barndom. Det var noget der hang fast.

Kiiris ser lidt på det forskellige mad, men tag så et æble.. hun ser lidt på kvinden.. det er lange siden hun har mødt en anden kvinde som sådan rendte rundt alene i skoven og jagede.. hun ser på æblet før hun tag en bid af det og ser noget tænkende ud før hun ser op på Koda.. "..såå.. hvad er dit navn?" spørg hun før hun igen tag et bid af æblet og ser op på himmelen, det lyder ikke som om hun er så intereseret i svaret enlig, mere som om hun prøver at være... tja nok ikke venlig.. men rolig?

Koda spiste en lille håndfuld nødder som kvinden kiggede ned i tasken. Javist måske ikke det mest spændene, men det smagte fint.
"Mit navn er Kodashi Trochwood, de fleste kalder mig blot Koda" svarede Koda og tog endnu en bid af kødet og gumlede noget på det. Det var ikke just så nemt at spise som kød der var tilberedt, men ja, langt bedre.
Koda sank det hun havde i munden og spurte så "Og deres".
Det lod til at kvinden over for Koda godt kunne være bare lidt flink, så hun havde ikke det synderlige problem med hende endnu.
Men Koda var nu ikke den man skulle irritere alt for meget før hun selv begyndte på det.

Hun nikker blot lidt som hun ser på himmelen, tænkende.. men da der bliver spurt om hendes navn, bliver der tøvet en del.. "......Kiiris... du kan kalde mig Kiiris og intet andet.." kommer det far hende.. hun ser så ned på æblet og spiser stille videre.. hun overvejer meget hvad hun skal mene.. hun spiser æblet færdigt og kaster det så et godt stykke væk.. hun gider ikke at sige tak.. det havde jo været Koda's eget valg at give hende maden..

Koda overvejede noget om hvor smart det var at lade kvinden blive her, ikke fordi Koda ikke ville være gæstfri, men fordi kvinden virkede meget, ja op på dupperne.
"Javel ja" mumlede Koda og tog en bid mens hun overvejde det lidt mere. Hvordan kunne man være blevet opdraget til at være så uhøffelig.
"Velbekommen, det var så lidt" sagde Koda stille og himlede en smugle med øjne dag Kiiris ikke engang sagde tak eller noget. Det var ikke særligt venligt når Koda var så gæstfri.