Ovthic havde gået i et par dage nu, der var ingen tegn på liv herude, så hvad arbejderne så med de store væsner passede nok ikke helt.
En sten cirkel omrissede en gammel plads, sikkert ældre en den ældste i rådet i Bolduum. Statuerne gav ham en ide, han kunne jo gøre en af dem levende så den kunne bære ham indtil at han måske nåede en port ned til en anden by?
Han daskede blidt til sin ordbog som hang i en kæde af guld i bæltet, og gik hen til en af statuerne. Der var en stige, så det var ikke noget problem for ham at komme derop. Han tegnede divs. runer to ens under dens øjne og et i panden. Ovthic kom ned og gik lidt væk, da han godt vidste at den udre skal ville sprænges af og efterlade noget finnere sten som var bevægeligt for statuen.
Runen i panden begyndte at lyse et guligt skær, enkelte gnister sprang frem fra stenene.
(indsæt eksplosion lyd her)
Da sten støvet var væk, stod en hvidere udgave af statuen, dens øjne lyste et gulit skær som den i panden gjorde. Den bevægede sig hen til Ovthic som stod og kned sig lidt i hænderne da det var koldt.

Even the shortest trip.
May be the longest jorney.
Krystallandet

