Samson kommer op til sin sovesal. Han var egentlig godt træt, og havde egentlig moret sig lidt ved at skulle svare på de spørgsmål som Uzuri stillede ham. Han havde ikke behøvet at svare, det vidste han godt, men et eller andet sted var det lidt mærkeligt for ham, for det var en slags test for ham, at vise hvilken person han egentlig var, og det var han fint tilfreds med. Han følte sig ikke svag! Hans kontakt med familien var jo nærmest skåret fuldstændig over, og det gjorde jo allerede der, en hel del - fremskridt.
Når man ikke var tæt følelsesmæssigt knyttet til nogen, jamen.. så fik man heller ikke problemer, eller sorger eller noget i den form for svaghed. Menneskekærlighed var noget som Samson virkelig forbød! Det useriøse det kunne han sagtens tage, men det der seriøse kærlighed.. nej.. det burde virkelig udryddes. Verdenen formerede sig jo alligevel, selv når der kom horeunger til. En unge var vel en unge!
Samson gik over til sin store seng. Han var ikke vandt til at skulle sove i sådan en stor seng, og den var jo ikke mindst utrolig blød, og så var der også en masse dyner og puder til rådighed.
Han tog sine bukser og støvler af, lagde hatten på bordet ved siden af, krøb ned under dynerne og til sidst lukkede han øjnene. Han lå lidt og tænkte på alt det, som havde foregået de sidste to ugers tid. Der var egentlig sket utrolig meget, og Samson var jo også utrolig udmattet efter alt det slid han havde udsat sig selv for. Men arbejde, det var jo vejen frem, og man skulle gøre det hele selv. Ellers, blev det jo dårligt nok gjort, medmindre man selvfølgelig stolede på disse folk, og var sikker på at de ville kunne påtage sig en opgave.
Der gik ikke 5 minutter yderligere, efter at alle disse tanker omkring de seneste bedrifter, var gået gennem ans hovede, inden han tilsidst faldt i dyb søvn.
//sover

† A dead man isn't dead when he's still alive †
Krystallandet
