Hun nikkede til hans ord, det måtte de se på. Den del fik Jack lov til at tage sig af, i al fald lige for nu. Ioslde var stadig påvirket af hendes sammenbrund, selvom hendes krop var begyndte at slappe meget mere af, så havde hun stadig nogle spændinger tilbage i kroppen.
"Ja" svarede hun og nussede ham lidt, mest for at mærke ham fysisk, som om hun havde brug for at mærke at han ikke var gået. Selvom det var fjollet når hun kunne se direkte på ham.
"Meget.. Jeg har skullet samle mig lidt, før jeg kunne åbne op omkring" svarede hun hun og så lidt på ham.
Isolde begyndte at slappe mere og mere af i sin krop. Måske hun snart skulle rejse sig igen, så de - eller Jack kunne få sin middag. Men lige nu sad hun bare virkelig godt. Trætheden var også rullet ind over hende, som om hun ikke havde sovet i flere dage, det havde hun næsten heller ikke. Så chancen for hun ville gå omkuld var i al fald tilstede. Hun var ikke god til omsorg, det var som om hn stadig kæmpede lidt imod omsorg rettet mod hende, noget i hende fortalte dog Isolde at bare skulle være forsøge. Forsøge kom man længere med, end at stejle fuldkommen. Og med Jack var tingene bare anderledes.
Hvordan det skulle gå med hans søster, vidste hun ikke. Hun havde heller ingen ide, udover nogle spørgsmål. Hvordan ville hans søster tage det, at han havde fundet et menneske? Allerede der kunne Isolde måske godt være skeptisk, ikke fordi hun ikke stadig så det gode i alle væsner, men fordi hun ikke vidste om det var noget man så ned på, når man havde ulven i sig.
"Jeg går ud og laver middag om lidt, min egen..." sagde hun og så på ham. Hun havde i al fald mad i huset og hun var jo gået igang med noget harre.