Det havde været mere end to måneder siden hun ankom i Fredskilde og fandt husly hos @[Godtfred]. Hun havde indfundet sig mere og mere med samfundet og hvordan det fungerede og lært hvordan alting ikke var en fjende eller noget man behøvede at forholde sig til. Hun havde fået en rutine hos Godtfred, hvor hun hjalp til på hans gård bedst muligt. I dag var så en lidt anden dag af slagsen. Hun havde været ved landsbyens torv et par gange, men denne gang var hun alene af sted og med en lille remse af ting hun skulle huske at få med hjem til Godtfreds gård.

Hun nikkede lidt, som hun gentog remsen i sit hoved, mens hun lod sit øje vandre hen over de forskellige boder. Over skulderen, på tværs af overkroppen, havde hun en taske, som hun allerede havde en håndfuld af de købte ting i. Hun gik langsomt og havde hovedet peget mod de overflader, som bar kurve fyldt med forskellige varer. Det var først da hun trak over til en ny bod, der var ubemandet dette øjeblik, at hun fik et underligt sug i maven. Varerne der var udstillet fik hjertet til at slå lidt hårdere. Hun lod blikket hvile på boden med træfigurer et øjeblik, før hun vendte sin opmærksomhed til tasken hun bar. På tasken var en figur, der lignende dem, der blev solgt, bundet fast. Figuren lignede hende selv. Manglende en arm og med hår der havde været utæmmet - men der havde været noget fascinerende over det. Med sin venstre hånd greb hun om sin egen figur og holdt blikket på den et øjeblik, før hun begyndte at pille ved snoren. Det var bedst at komme videre. Hun mente hun havde fundet sit sted og fået det held hun havde brug for, hvilket var hvorfor hun fik viklet figuren fri fra tasken. Hun rakte ind over bordet for at placere træfiguren på den arbejdsplads, der var midt på bordet. Siden han var her, var det måske på tide, at han fik lidt af det held, som figuren førhen havde givet hende. Da hun trak armen til sig, var tanken, at hun ville vende sig og forlade boden.

Ebbe havde fået  sig selv til at forlade storbyen, den gjorde ikke noget godt for ham... Det var på tid han prøvede at få styr på sit liv og tage mere varer på sig selv, det havde dog taget et par dage at gøre sig klar til afrejse. Men havde fået fyldt sin taske godt op med det nødvendige, planen var at han forhåbentlig på sin vej kunne arbejde så han kunne få mad og ly. 
Fredskilde var hans mål, måske mest underbevidstheden fordi han håbede at møde Sunu igen, men hun kunne ligeså godt være rejst videre, men byen skulle være mere fredelig og det var hvad han havde brug for. 

Som han var ankommet, havde en travl bondefamilie tilbud ham at arbejde han lidt for dem, kunne han få et sted og sove samt mad, en smule løn og det var netop den chance han havde brug for. Ebbe var begyndte at blive en smule mere stærk, hans uro var blevet bedre, kroppen følte sig mere tilpas nu hvor han højest drak en gang hver anden uge. Men med tiden indså han også at han var nød til at tjene flere penge, skulle han gøre sig drømme om at købe et hjem her i landsbyen. Han havde flere gange overvejet at skrive til Lykke at han faktisk prøvede at blive bedre, men han følte det var bedre at vente til at han havde eget hjem, først der turde han søge hendes accept. 

Ebbe havde fået lov til at få en bod ved markedet, her solgte han brænde og ting han snitte af træ, alt lige fra skeer, til figurer og skærebrætter. Denne dag havde han allerede solgt en smule, og var i dette øjeblik inde på kroen for at få fyldt sin flaske med vand, som han kom ud, lod blikket vandre rundt bemærkede han en skikkelse der fik hjertet til at banke hårdt. 
Sunu stod ved hans bod? Hun kiggede på noget og som han langsomt nærmede sig kunne han se hun stadig havde figurerne fra ham. Som han nåde hen var hun ved at sætte figuren og skulle til at gå? 
Uden meget omtanke rakte hans hånd ud for at røre hendes arm " Sunu er det virkelig dig?" spurgte han forsigtigt, øjnene var store og set smil begyndte at forme sig, han var lykkelig for at se hende igen. Han trådte om for at komme hen til hendes side, der hvor han mente det gode øje var " har du været her siden?" spurgte han venligt. Mærkede hvor svedige hans håndflader pludselig blev, og hjertet der slog.