Det var en af de typiske solrige dage. En af de typiske dage hvor arbejde udenfor blev umådelig hårdt og varmt, så brøndene rundt omkring blev brugt vældig heftigt for at holde folk kølet ned. Men det var også en af de dage hvor man skulle i gang med sine afgrødre, passe og pleje dem som de voksede i den her varme, så de kunne få det bedste udbytte muligt, når det blev høstetid.
De slanke muskler var godt spændt op, som de blev brugt og brugt til at løfte vand op fra brønd, indtil en noget stor spand dukkede op og kunne blive sat på kanten af brønden. Et håndklæde blev dyppet i vandet og dernæst lagt om nakken og hænge ned over fronten. Det var alt for varmt til normalt tøj i dag, så Blueberry havde besluttet sig for bare at have en løshængende hvid skjorte på overkroppen som var knappet ved brystpartiet, men bundet sammen med skjorte hjørnerne lige under brystpartiet som skjulte, men også fremhævede hendes bryst, og fremhævede hendes ganske slanke mave. På hovedet havde hun en god stor stråhat hun havde, til disse hede dage hvor solen bagede for meget. Hun havde som altid også et par faste øreringe i ørene der var runde men med fjer snoet i.
Hun gav et suk fra sig da det våde håndklæde kølede hendes varme overkrop ned og vandet der gled ned af hendes ryg og mave føltes guddommeligt dejligt. Men hun kunne ikke stå og spilde tiden nu, og begyndte at fylde to store spande op, som hun spændte på hver side af en Åg, lagde Åg'en på skuldrene og nakken, og begyndte at trave mod sin store mark med voksende majsplanter.
"Jeg håber det ved grønte-snegl snart begynder at regne så det ikke dør" bandede hun, mens hun travlede ud midt i hele marken, og begyndte at vande hendes planter, slavisk en efter en efter en, og havde en pind hun satte så hun vidste hvor hun var nået til.
Blueberry havde været i gang siden morgenstunden, før at solen havde stået op, og var omkring 70% færdig nu. Men hun var også blevet noget træt og sulten nu, så da hun satte pinden i jorden igen, travede hun sit værktøj tilbage og gik indenfor. Efter nogle minutter kom hun ud igen, gumlende på en stor gulerod og havde et stort krus lemonade som hun stod ved døråbningen og nød, imens hun så ud på sin gård. Hele hendes gård var lagt ud så hendes frontdør gik ud mod hendes land, og mod højre side gik en vej ned til fællesvejen. Hele hendes grund var omringet af en stenmur der var omkring 1,5 meter høj for at holde det meste ude, og sørge for at folk vidste hvor hendes land startede og sluttede. På venstre side af gården var der et par store høje æble træer, et skur og et ekstra langt udehus, special lavet til hendes kentaur længde. Hun havde smidt hatten og håndklædet så hun stod med en halvt gennemsigtig hvid skjorte bundet godt ind, gået lidt længere ud, og sat sig ned ved siden af døråbningen og bare nød hendes mad og drikke, uden at tage sig af hvad der skete udenfor hendes land. Det her var hendes liv, og hun absolut elskede det mere end nogen anden mand og penge kunne gøre for hende.
Krystallandet