”Ha! Og hvad, han gør jo intet selv, ud over at løbe sin mund!” Ordene blev mødt med letter, når bålet som var blevet tændt nær den sorte sø, en sær skabt sø, som forbandt havet og mørkets vandgængere og havfolk til øen nemmere. Der var flere af disse søer fordel på øen, alt for at kunne overraske lysets flåde hvis, det utænkelige skulle ske.

”Ved ikke hvor mange dage, han har været på det kontor siden sidst han kom ud..” lyd en orkisk stemme ved hendes side.

”Sådan er det med alle, når magten kommer til dem, så sidder de bare og forstener og lader os gøre det hele.” forsatte han, og modsat før med latter, blev hans ord mødt med flere suk, fra de fire som sad der. For sådan føltes det til sider, de kloge, magtfulde mørke herre sad på deres pinde og stirret ned uden at løfte en finger uden at give ordre til dem som havde evner til at få det løst, og at alt -han- lavede foregik i skyggerne gjorde bare at ingen så hvad der endelig foregik.
”Vi har virkelig bidt i det syre æble, har vi ikke?” mumlede mennesket kort.

”I guderne nej vi har ej! Fri for love, fri for ’normer’ og fri for de evigt kontrollerne magt liderlige tåber fra lyset som tror at alt skal foregå som de ønskede det gjorde i deres perfekte goody tootie fantasi verden? Folk har instinkter, og de ser de helt bort fra!” brummede halv dyret vredt og rejste sig og lod sine klør mærke stolen som han forlod de andre.

”Hah, og I guderne hvor er i dejlige. I det mindste arbejder I ikke for dem direkte.” kommenteret hun og rejste sig så hendes ryg blev spejlet i vandets overfalde.

”Jeg, lider under dem alle som tror de bare kan komme og smide ting efter mig uden at give mig muligheder! Tag nu ”skyggen” eller hvad ellers af dumme navne han har. Han, er i klar? Er I klar til at høre dumheden selv? Han vil have mig til at forberede mit fængsel, MIT UNDERVANDS FÆNGESEL! Til at holde fisk, forbandet havfolk! Jeg ved ikke hvor tankeløs han er blevet af at sidde på det - åh så hellige kontor, men FISK! I mit DEJLIGE FÆNGSEL! Og her troede jeg trolde var dumme, men nej nej, Oh herre Zahinael  slår dem alle med hans vidunderlige ide at begynde at pille ved havets politik!” hun skreg, af ren frustration som det blev sagt, og åndede derefter utrolig lettet ud, netop som klokken ringede, og resten af hendes bål venner blev nød til at trække sig, faktisk løb de så snart de havde fået fat i deres ting for de skulle næppe opleve endnu en straf for at komme forsent.

”JEG SKAL NOK RYDDE OP! IGEN!” råbte hun opgivende efter dem men fik intet svar, og sukkede på ny, og stirret over deres bålplads.

Aerwyna havde haft et øre mod samtalen mod bålet, lyttet til deres forskelligheder og lyttet til hvordan Petrichor var den der til sidst talte højest, og hvis Wyna selv havde siddet der havde hun nok forladt bålstedet, som halvdyret havde gjort, efter at han havde hørt nok af snak. 
Meningerne om hvordan det hele skulle foregå og hvem der skulle lede havde der altid været mange af, og den ene mente altid at man kunne gøre tingene bedre selv end andre, eller også så skulle der blot nyt blod til. Men når det kom til stykket og de stod overfor den nærmeste leder, så bukkede de sig gerne, uden at nævne deres meninger heller holdninger. 

Med en tallerken med mad bevægede Aerwyna sig hen mod bålpladsen, hvor Petrichor stadigvæk sad og var blevet forladt af de andre som hun havde siddet med, og som skulle tilbage til deres pladser. Hun lod blikket glide over på Pets som hun fik sat sig, "I taler næsten, som i har forstand" Kom det roligt fra hende, efter at hun havde hørt deres samtaler. 
Aerwyna kom fra Aquarin og følte selv at enhver samtale om stedet, kom hende tæt på. Hun var ikke som hun engang var, ikke efter at Nael havde haft fat i hende, tortureret hende og vendt hende imod lyset og gjort hende til en del af Mørket, som et af deres spioner. 

"Hvor havde du tænkt dig at bevæge fanger fra Aquarin hen, hvis du vil beholde dit undervands fængesel til dig selv?" De havde gang i noget stort dernede, lige nu kæmpede de store kampe for at skubbe mørket ned over stedet, som ellers altid havde været neutral i forhold til resten af Krystallandet. De havde altid klaret dem selv og klare deres egne interne problemer og politik, men nu havde Nael set sig lun på stedet og hvis man kunne få omvendt stedet til mørket, så ville de stå stærkt i området.

Forstand, ordet slog hende ud af sin trance som hun stirret på bålet i sin nyfundet ensomhed, og med det nye selskab smilte hun og lod let tungen nusse sit underlæbe som hun lod de giftgrønne øjne hvile over sin nye ven.

”Forstand? Det tog de fra mig for mange år siden smukke. Jeg forsøger bare at holde lidt styr på de rester de efterlod” ordene sluttede i en kort klukkende latter, som hun rystede på hovedet og tog blikket tilbage på flakkende flammer.

”For mig selv?” hun puste opgivende ud som tanken kom over hende, hvis bare hun fik stedet for sig selv, uden riddere, overordnet som kom og prikkede til. ’denne fange må ikke komme noget til’ alene tanken om den forbandet ordre fik hende til at sukke på ny, for hvorfor skulle hun også holde dem som familierne købte tilbage. ’denne fange må ikke dø’ denne ordre var nok den værste, af den meget simple grund af det ofte betyd at den tilstand hun fik dem i, både ved overrækkelsen og efter torturmesterne kom forbi var så dårlig at hun faktisk var nød til at.. at hjælpe dem. Tanken fik hende kort til at ryste, i ræd.

”Jeg mener blot at mit, fængsel er et dårlig sted til at holde fisk. Men hvis de ønsker at holde fiske fanger i vand, så må de om det. Jeg ved at som altid er det mig der ender med at lide, når deres åh, så, forbandet, vidunderlige, ideer, ikke går som de ønsker.” hun puste irriteret ud, for sidste gang mærkede hun hvordan det føltes og brænde. Noget hun kun kan grundet hans forbandet smerte magi, for hvordan ellers skulle hun, brænde?

”Vi brokker os, men følger stadig ordre smukke.” tilførte hun, og tog igen de giftgrønne øjne fra bålet over til sin nye vens måltid.
”Det er rart. Du må også sidde med nogle frustrationer over vores elskede ledelse? Kom, ud med dem!” forsøgte hun opmuntrende.

Aerwyna kendte ikke meget Pets fængsel eller hvordan det blev brugt, men når man havde et undervands fængsel, så var det vel oplagt at bruge de fanger som blev hentet fra Aquarin af. Hun forstod slet ikke hvilke fanger, fangevogteren i så fald ville have på stedet. Det var klart at man fik fanger i alle tilstande, og nogle måtte blive rørt og andre ikke.

"Det tvivler jeg slet ikke på, Petrichor" Kom det roligt fra hende. Hun havde måske heller ikke selv den helt store forstand, slet ikke på dette område, men hun forstod godt hvorfor undervandsfængslet var godt at bruge. 
Aerwyna havde været tæt på kampene i undergrunden, som Nael, Eyid og hende selv i bund og grund stod bag, for at give mørket det forspring og give dem plads til at mørket kunne overtage Aquarin.

"Hvad ønsker du ellers at holde i et undervands fængsel?" Det var ikke fordi at man kunne trække mennesker eller andre racer, som ikke var vant til at bevæge sig eller trække vejret dernede. "Du er fangevoget, du skal bare tage dig af fangerne" Det virkede nemt nok, hun skulle blot holde fangerne.

Hvad var der med det der smukke? "Selvfølgelig følger i ordre, ellers ville i jo dårligt nok være her, smukke" Det gode ved at Aerwyna var en del af Aquarin, som endnu var neutral. Hun var blot spion, så hun havde kun kontakt med Nael. "Jeg har dårlig nok kontakt med andre en Skyggen" Havde hun nogen frustrationer? Ikke over Mørket nok, men flere af de personer tæt på hende. Selvfølgelig var deres planer ikke gået som smurt, men det ville hun ikke sidde og kæfte op om her.