Når man så på hende var det ikke svært at regne ud hvad hun ville, selvom hun var gået i stå et stort stykke fra indgangen til undergrunden. De blå øjne var låst på den smule indgang, og hvis man ikke vidste bedre, kunne man næsten komme til at tro hun var en på jagt efter et fix. Hun stod utroligt på fødderne, skiftede vægten fra den ene fod til den anden, mens hænderne gned sig mod hinanden - men Ingrid var bare nervøs. Det der også viste sig i den svage, røde lysen fra hendes brystkasse, der heldigvis endnu ikke var kraftig nok til at komme gennem vintertøjet og kappen.
" Kom så... Du kan godt.. I dag.. I dag skal det være.. " stod hun og mumlede for sig selv.
Som blev mod sendt til hende fra guderne, begyndte hun med målrettede skridt at gå mod indgangen, men hun nåede ikke at gå mere end 5-6 skridt før hun meget brat vendte rundt på hælene og gik et par skridt tilbage.
" Uuurgh.. " Brummede hun opgivende.

Krystallandet