dagen  i  Den Glade Blomst var ganske rolig synes Rumi selv. der kom da mange ind og ud. men Rumi tog det stille og roligt. en kvinde kom løbene ind og skubbede til de andre kunder for at komme op til Rumi. "vi har brug for en stor mængde Influenza eliksire" sagde kvinden helt forpudstet. heldigvis for Rumi kendte han kvinden godt og vidste hvor hun kom fra. hun var fra healerhuset.
"det er fint Jean jeg kommer med så mange jeg kan nå at lave til i aften" sagde Rumi med et venligt smil. kvinden bukkede og skyndte sig ud af butikken igen. Rumi smilte til den næste kunde der skulle ha mod rygsmerter. Rumi gik over til de forskellige eliksire på væggen. han tog en blå flaske ned og fik krystaller for den og gik videre til en anden kunde.

Yurij som havde siddet på den nærmeste kro og drukket lidt. Yurij havde betalt og gik u af kroen og begyndte at rode i sin lomme og kunne mærke han ikke havde så mange krystaller tilbage og så ned af vejen. Yurij kiggede rudndt i de forskellige forretninger hvor han gik forbi de fleste. Yurij endte med at stoppe foran den glad blomst og smilede for sig selv og tænkte han måske kunne få et arbejde her. Yurij havde ikke krystaller til at kunne få et sted af sove og han nægtede at sove på gaden idag men at finde steder var svært. Yurij gik ind i den glade blomst og så folk stå i kø han smilede da han så en flot fyr bag kassen yurij stilet sig i kø for at kunne spørge om de havde noget arbejde så han kunne tjene lidt til en flaske og e seng. Yurij var ikke så beruset i nu men ville ikke gå ædru i seng.

Rumi gik frem og tilbagen mellem flaskerne med eliksire og kunderne. han følte at folk havde svært ved at finde en naturlig løsning på deres sygdomme. nogle kom med en lille hovedpine som vand nok ville kunne løse. Rumi kom til den næste og den næste og den næste. pludselig stod en herre foran ham. han smilte som altid og den lande hvide heste hale hang over hans skuldre. "goddag hr. hvad kan jeg hjælpe med?" spurgte han roligt og hans røde øjne så venligt på manden. ja Rumi var en venlig sjæl. han havde jo ikke grund til andet. han var en skjorte i hvid og et par jeans bukser. hans bælte bar en lomme lærke som så godt rusten og slidt ud.
Rumi havde en rolig stemme selv om han havde travlt idag. men det gjorde ikke det store. sådan var det at være selvstændig. Rumi var glad for Den Glade Blomst og ønskede ikke noget andet end det han havde her. han havde en stor kærlighed til en kvinde og en stor kærlighed til sin butik. ja han var fyldt af glæde og ønskede at folk ville elske hvad de havde istedet for hvad de ikke havde,

Som kunderne blev ekspederet en aefter en og det var Yurij tur. Smilede han til denne her fyr som betjente og kiggede på ham “ja jeg ville meget gerne høre om der var mulighed for at få et job her jeg er lidt lavt i krystaller og prøver at finde et sted hvor jeg kan tjene en smule så jeg ikke skal sove på gaden?” Spurgte han og smilede til Rudi 



Yurij havde en lidt lang jakke på som skjulte et sværd som han havde arvet fra sine forældre nogen støvler og håret sad lidt sjusket men han stank ikke rigtigt man kunne godt lugte han havde drukket lidt men var ikke i det stadie hvor han var pisse fuld han havde en lille skid på hvilket man ikke kunne se på ham fordi han var vandtil at drikke. 

bo på gaden. ej det kunne Rumi ikke lig at høre, man skulle ikke bo på gaden. Rumi så om bag manden og så på de mange mennesker bag ham. "jo jeg vil nok godt kunne bruge lidt hjælp. hvor hurtig er De?" han smilte venligt og  så om bag sig. han havde et baglokale og det var der han havde alle mine redskaber til at lave eliksire med. men han havde jo meget at skulle lave til healer huset.
Rumi kunne godt bruge ham til at hente de flasker han bad om og få lidt tid til hver kunde og måske også få tid til at lave de influenza eliksir modgift haelerhuset havde bedt ham om. men kunne han nå at lave flere end dem han havde bag i.

Yurij smillede pænt til fyren “jeg er da rimeligt hurtig hvis jeg selv skal sige og jeg er meget god til fysisk hårdt arbejde?” Fortalte han han havde det Got med det lignede at han havde en chance for at kunne få noget. Yurij så rundt “jeg kan det meste så hvis de kan fortælle mi hvad de kunne ønske dem” spurgte han og smilede venligt men ryggede sig lidt til side da dr var rimeligt med Kunder. Yurij anede ikke om det var noget som personen ønskede han skulle men yurij havde hovedet skruet ordentligt på og altid klar til at tjene en skilling.

Rumi smilte og  gik ud bag ved. hentede en kasse fyldt med flasker med gult indhold. Rumi vidste de var skrøbelige og vigtige. "hvor hurtigt vil De kunne være til at aflevere disse i healerhuset, og uden at ryste det for meget og uden at smadre dem?" spurgte han med et glimt i øjnene. for vis han ikke kunne kunne rumi nok godt gøre det selv. for healerhuset lå kun et par gader væk. og flaskerne skulle helst ikke rystes eller smadres for så ville folk ikke få den medicin de havde brug for.

Rumi stilte kassen på bordet. den vejede nok omkring 15 til 20 kg/l og det kunne være svært at holde styr på dem. for rumi kunne han nemt gøre det selv men så ville det først være i aften da der var mange kunder lige pt.

Yurij smillede “healerhuset det ligger et par gader vi så tænker jeg kan være der om 10-5 minutter måske mere” sagde han og kiggede ned i kassen “Nu er det vel ikke sprængstoffer vel?” Sagde han og lo en lille smule. Yurij løftede ligge kassen for at mærke hvor meget det var. Yurij kunne snildt tage den kasse og være fremme hurtigt også uden at ødelægge det. Yurij var vandtil fysisk arbejde så det var en snild sag at ordne han var positiv over det. Han så på uren og kiggede på ham “det må de undskylde mit navn er Yurij.. men du kan kalde mig Vlad” sagde han med et smil.

Rumi smilte venligt og da manden spurgte om sprængstoffer grinte Rumi. "nej det er medicin. men det skal helst afleveres til en sød pige som hedder Jean." han smilte og så på kassen som ikke måtte gå i stykker. han kunne godt bruge hjælp når der var så mange mennesker i Den Glade Blomst. han smilte da manden sagde hvad han hed. "hyggeligt at møde dig Vlad, jeg er Rumi. bare pas på du ikke taber den kasse. der er mange ældre borger som har brug for hjælp til denne tid" sagde han med et venligt smil og så på køen. det blev en lang dag med alle dem der blev syge.

Vlad stod og smilede fint og nikkede til Rudi som han præsenterede sig. Vlad løftede kasse og så på Rumi “jeg er tilbage snart” sagde han og begyndte at gå stille og roligt over imod healerhuse. Vlad havde afleveret kassen lige så stille intet var gået i stykker heldigvis han begyndte at gå tilbage af mod den glad blomst. 



Vlad kom ind af døren i den glad blomst og gik hen imod Rumi og smilede venligt “så er den leveret” sagd han med et smil og kiggede på de stadigt mange gæster men stod lidt væk fra køen og ventede til at rumi havde et mellemrum til at kunne måske give ham en tjans mere. Vlad ventede tålmodigt på der var et hul.