to mænd stod med hver deres sværd og kæmpede. ikke langt fra dem holdte en masse vogne med heste og folk. hestene fik pause og vand og mad og det samme med alle folkene. ikke langt fra de to mænd stod en kvinde med en bog i hånden og så på de to der sloges med sværd. hendes brune hår var i en hestehale og hun rystede lidt på hovedet af dem.
"FORKERT IGEN Markus!" sagde hun og lagde bogen på en sten og gik over til den ene mand og tog sværdet. "når du skal lave en blokering skal du gøre sådan her" sagde hun og vidste en perfekt blokering. hun gav sværdet tilbage til manden og gik over til sin bog og samlede den op for den ikke skulle glemmes. 

mændene sloges igen og Aileen som kvinden her hed stod roligt og så på hvert et skridt og bevægelse de lavede. måske hun skulle ha gået i sin fars fodspor istedet for skuespil. men.... hun ville ikke gå i sin fars fodspor hun elskede skuespil og at kunne nemt få folk til at føle det samme som stykke ville ha de skulle føle. Aileen så ned i bogen og læste lidt. hendes brungrønne øjne skiftevis så på bogens sider og de to mænd. de havde aldrig brugt sværd rigtigt så hun var nød til at hjælpe dem. hendes viden inden for kamp var nyttig nu. hun vidste jo lidt om det selv om hun ville ønske hun ikke gjorde. men fortid var fortid og nu stod hun her og vidste en masse om kamp med våben.

Quinn havde forladt byen Dianthos for at søge ned mod skoven for at få noget luft fra byen og de mange mennesker der var over det hele, nok havde han fået gjort en del i byen, men han gad ikke være der længere tid af gangen. Det var langt fra som at være i nordvik. Det var mere stille og roligt, og folk passede deres eget for det meste, mens Dianthos var mere flyvsk og storby agtig i forhold til hvad han var vandt til. Quinn tog et sammen rullet papir ud af lommen som han nåede skoven, i det sammenrullede papir var nogle urter som han tog en smule af mellem pege og tommelfinger og rullede det mellem fingrene inden han tog det i munden og placerede det ved kinden for at lade saften trække ud og give den ro som det gav ham, og rullede papiret sammen igen og lagde det i lommen på sin lange sorte frakke og begav sig længere ind i skoven.

Efter en lille times vandring hørte han nogle stemmer og gik derhen mod og stillede sig op af et træ og betragtede folkene der stod og kæmpede med sværd og så hende kvinden der tog sværdet fra manden og viste ham hvordan en blokering rigtigt skulle være. Quinn var ikke ferm med et sværd, så han vidste langt fra om det var korrekt det hun gjorde men det var det sikkert, da hun kunne belære ham omkring hvordan han skulle holde et sværd og agere med sværdet. Efter at have holdt lidt øje med dem og hvad de havde gang i gik han en smule tættere på dem og satte sig på en sten ikke så langt væk og mærkede som en krage landede på skulderen af den blå/sort hårede mand og der tydeligt emmede Nordfolk

Aileen vidste hvad hun talte om. hendes far var kriger og ville ha hun gik i hans fodspor så han havde lært hende meget om sværd og sværdkamp. hun hørte basken fra vinger og så bag sig da hun så en krage lande på en mands skuldre. hun kunne fornemme han var langt hjemme fra. han var ikek just en krystalianer fra dianthos. Aileen lukkede bogen og så på de to mænd "bare hold en pause nu drenge. og markus. husk bloker og  så angrib" de skulle lave en sværdkamp i et stykke og aileen stod for træningen. hun gik over til manden der sad med en krage. hendes næsten sorte hår hang og flavrede i vinden. "undskyld Hr. men kan jeg hjælpe Dem?"  spurgte hun roligt med et venligt smil. hun vidste ikke om denne mand var faret vild eller om han bare havde hørt sværd klingerne mod hinanden. det kunne godt gøre folk nysgerige havde Aileen opdaget.

vis denne mand var faret vild kunne Aileen nok hjælpe ham på vej. hun havde rejst så meget rundt at hun kunne det meste af krystallandet udenad. Aileen så på kragen. usædvanligt for sådan et dyr at søge mennesker. de plejede at flyve væk når man nærmede sig dem. men denne måtte ha tiltro til manden ellers ville den jo nok ikke side der. og Aileen havde ikke nogle former for mad hun kunne gi den. hun kunne godt lig dyr og især venligsindet dyr.

Quinn lagde mærke til kvindens blik fandt hans som kragen landede på hans skulder og sendte hende et lille skævt smil som hun kom over til ham "ikke just nej, jeg ved udemærket hvor jeg er" sagde han med et lille nik og lod de isblå øjne hvile på hende og lod blikket glide over på drengene der gik og tog noget vand og vendte blikket mod hende igen "hvad laver i herude? Er det sådan noget kamp for at øve sig eller?" spurgte han med en rolig stemme og fulgte hendes blik op til kragen og rakte ned i lommen efter noget mad og rakte det ud mod hende "du må meget gerne fordre hende hvis du har lyst" sagde han og rakte hånden ud med et skævt smil og og klikkede med tungen hvorefter kragen fløj ned på hans arm, hvilket også ville gøre det klart for hende at han havde kontrol over kragen og lod blikket hvile på hende med foderet i hånden der rakte ud mod hende

Aileen smilte venligt og da han spurgte om det var kamp for øvelse nikkede hun og svarede "det og så er det til et stykke vi skal opføre" hun så han tog hånden i lommen og tog noget op og rakte hende det. hun tog imod det og så det var fuglefrø. hun smilte igen og så på kragen da den landte ned på hans hånd. "dyr er facinerene. jeg har altid elsket at se på dyr" sagde hun og rakte hånden frem mod kragen med flad hånd havde hun fuglefrøene i så hun ikke blev hakket i fingeren. hun havde sin bog inde under den anden arm. hun så på hans øjne og hendes brun grønne øjne blev i et kort øjeblik blå og så tilbage til brun grøn. det var en del af hendes evne. hun kunne ændre udseende til stykkerne så hun kunne se ud som andre vis det var hvad hun ønskede. Aileen smilte til ham med et venligt smil. "jeg er Aileen, men jeg bliver kaldt for kizzy for det fleste her." sagde hun med et grin kizzy var jo ikke noget af hendes navn men det var nok fordi hun så tit forvandlede sig til at halvdyr i stykker og det var altid en kat.

Quinn nikkede stille til det hun sagde og viste at han lyttede til det hun fortalte "Et stykke? Som et Teaterstykke?" spurgte han og lod fuglefrøene falde ned i hendes hånd og så som hun rakte hånden frem mo ham, med flad hånd "De er virkelig fascinerende, især krager som hende her, trofast og loyal" sagde han for ikke at give hele sin evne ud med det samme, det var en evne han helst ville holde gemt, da det var en vildt speciel evne at have, at kunne fremmane krager og bruge deres syn som var det en scanner, han kunne se flere kilometer rundt om sig selv, dog ikke i alt for lang tid af gangen.  Quinn så som kragen nappede til fuglefrøene i hendes hånd uden at hakke i hende eller nappe hendes hånd, ikke mere end næbbet ville kunne mærkes men ikke mere end det, nok til at det måske ville kilde, hvis man var kilden i håndfladen. Quinn mødte hendes Brun-grønne øjne med sine blå og lagde mærke til hvordan hendes øjne skiftede farve til blå for et kort øjeblik og så tilbage hvilket fik ham til at smile lettere kækt.
Quinn nikkede da hun fortalte sit navn og gengældte hendes smil og sagde "Hyggeligt at møde dig Aileen, er det helst Kizzy eller Aileen?" og klikkede endnu engang med tungen men på en anden måde og så som kragen fløj op i træet bag dem og holdt blikket ned på dem. "Mit navn er Quinn" fortalte han stille og holdt det varme smil og kørte hånden gennem det blå/sorte hår

Aileen så på kragen da den spiste. "ja et teaterstykke bare mere på et opsat scene. vi har ikke et fast sted at spille" sagde hun. hun så igen på kragen efter at ha set på ham. hun nød dyr. hun smilte venligt. da han sagde at krager var loyale. men de var da altid så skræmt. tænkte hun lidt. hun smilte venligt da han smilte kækt. han havde opdaget det. sjovt det var ikke alle der opdagede det. "kizzy er nok mere et kaldenavn eller kælenavn, men De må selv vælge hvad De vil kalde mig, jeg reagere på begge dele." Aileen smilte venligt og tog hånden til sig da kragen fløj op i et træ. "det er facinerene at De kan styre dyret med lyde" sagde hun lidt efter og så på ham.
hendes evne var meget enkel men hendes andens evne var mere speciel noget kun få opdagede. de fleste troede det var skuespillets indflydelse.

Quinn lyttede til det hun sagde mens han så ned på kragen der spiste af hendes hånd hvilket gav ham et smil på læben, det var altid en fryd at se andre kunne få hende til at spise, det var ikke normalt et problem, det var mere det at hun for kragen var fremmed, hvilket ofte ville kunne skræmme krager "Det lyder interessant, men gjorde han det så elendigt med at blokere det slag? Jeg er ikke vant til sværd" sagde han med en rolig stemme og lyttede til det hun fortalte omkring kælenavnet og nikkede og sagde "Jamen Kizzy det bliver" sagde han med en rolig stemme og så efter kragen som den fløj op og holdt udkig i træet "Det har jeg kunnet i et godt stykke tid, jeg har en hvis kontrol over dem" sagde han og gav et lille indblik i sin evne uden at give alt for meget væk. Quinn rettede på sin positur og sagde mildt "det er også noget af en engenskab De har Dem med at kunne skifte øjenfarve må jeg sige" sagde han og holdt det kække smil

Aileen så mod de to mænd og grinte lidt over quinns spørgsmål. "Dårligt vil jeg ikke kalde det. Bare lidt forkert vis det havde været alvor ville sværdet være slået ud af hans hånd"  Aileen kendte til kampe og vidste at sværdkamp var en kunst art. Hun lyttede til ham da han forklarede lidt med sin evne over for krager. Hun nikke og kløede.sig i nakken da han talte om at skifte øjenfarve.

"Jeg kan mere end det. Jeg kan skifte hele mit udseende vis jeg vil det. Men øjen farven er nu den nemmeste at skifte fordi det er så småt" Aileen vidste det krævede meget chakra at skifte hele udseendet. Hun ville jo ikke miste bevidstheden ved at gøre det for længe. Hun så op på kragen og sendte et venligt smil til kragen og quinn. Hun så lidt på ham og spurgte så "De er vel ikke tørstig. Vi har fået en masse vand fra en bondes brønd så vi har rigeligt" Hende selv var ihvertfald lidt tørstig og hun ville da ikke undgå at tilbyde gæsten quinn noget også

"Det kan De sagtens bilde mig ind" sagde han grinende og fulgte hendes blik over til mændende. Quinn havde ikke behov for sværd eller andet, så længe der var vand så var det muligt at have et våben ved sin side. Et våben der virkede udemærket så længe at han kunne holde sig på afstand, da at han ikke ville kunne parrer et angreb, men kun angribe, og var han ikke hurtig nok ville han selv komme i fedtefadet.

"interessant, så De kan skifte udseende sådan helt" sagde han og så imponeret på hende og sagde "jeg kan også meget mere end kun kontrollere kragerne, det er kun toppen af det" sagde han og elskede at kunne holde mystikken over ham, det var noget af det bedste ved at være omvandrende, det var langt fra alle der kendte ham eller vidste hvad han kunne. Quinn gengældte smilet og fulgte blikket over til kragen der var på grenen bag ham og vendte blikket tilbage til hende og mødte hendes øjne igen "Det siger jeg aldrig nej til. Jeg er også ved at blive en smule tørstig og en smule brødflov" sagde han med en rolig stemme og fortsatte "jeg vil ikke presse mig på" afsluttede han med et venligt og varmt smil

sværd kamp var meget sværdere end fægtning. Aileen burde vide det. hun havde prøvet begge dele. hun så på ham og nikkede til hans svar. "markus er god men ikke van til at holde et sværd. han ville nemt blive slået ud i en kamp. men det ville skade forestillingen vis vores hovedperson var skadet" grinte hun lidt og så på Quinn igen. 
Aileen smilte da han spurgte om det var hele udseendet. hun nikkede og lukkede sine øjne. hendes øre forsvandt og to katte øre kom frem på hovedet. og hendes hår blev mere rødt end brunt/sort. hun åbnede øjnene og havde grønne katte øjne. "det er min mest mestrene evne." hun vippede med ørene for at vise de var ægte. Aileen elskede halvdyr og derfor altid leget hun var et som barn. hun fik det dog til at gå væk igen efter et par minutter. hun nikkede og sagde så "jeg henter noget vand og brød. jeg er straks tilbage" 
hun løb over til en af vognene og tog et par krus og en vand pose. hun gik over til en anden vogn og tog noget brød. hun holdte godt fast i det hele og gik over til ham. hun rakte ham et krus og smilte venligt."ved godt det ikke er meget men vi er ikke de rigeste i landet" hun smilte venligt og når han tog kruset hældte hun lidt vnd op til ham og til hende selv. bag efter knækkede hun brødet og rakte ham det halve.

"Forståeligt, jeg er heller ikke meget til sværd, jeg er mere til andre måder" sagde han med en rolig stemme og smilede til hende og fortsatte "Jeg vil da meget gerne komme og se jeres show hvis der er en plads" og fulgte hende med øjnene som hun transformerede og lod øjnene ligge på hende "De er vildt flot" sagde han og studerede hende og så som hun vippede med ørerne og kæmpede mod sig selv for ikke at række ind og lade hænderne glide gennem pelsen, og nusse hende men valgte ikke at gøre det da de ikke var dus, og ikke havde den relation til at gøre det "Jeg venter her på Dem" sagde han og lod blikket følge hende som hun løb over til vognene og lod øjnene hvile på hende, og lod blikket finde hendes øjne igen, da hun kom over mod ham.
Han lod blikket hvile på krusene og brødet hun kom med og tog imod det "Nu når De har åbnet op om Deres evne, så er det vel kun på sin plads at vise min" sagde han og tog imod vandet og brødet "tusind tak Kizzy" sagde han og lukkede øjnene og holdt brød og vand og fik kragen til at flyve over til dem og havde nu hans øjne. Hans blå øjne, hvilket indikerede at han styrede kragens blik samtidig med at han kontrollerede hvad kragen gjorde og fik den til at sætte sig på skulderen og åbnede kort efter øjnene igen og fik kragen til at få sit normale blik og fik selv sine blå øjne igen

"vi optræder ikke i en sal men i selv opbygget scene" sagde hun og ved at sige det også at fortælle det var hvad folk selv ville stille sig for at se det.
at han havde lyst til at mærke pelsen var han ikke den første der ville. men hun holdte af at vise sin evne. hun smilte venligt til ham da han sagde han ventede der. hun skyndte sig og kom tilbage og da sagde han at han ville vis sin evne så hun på kragen der pludselig fik blå øjne. hun lagde hovedet på skrå. sejt nok. det måtte være forbindelse mellem de to.
hun smilte venligt og så på ham da han åbnede øjnene og kragen igen havde fugle øjne. "hvor flot. så De kan se igennem en krages syn?" sagde hun lidt spørgerne og studerede kragen lidt og så på ham.
det var facinerene evne. hendes anden evne var mere problematisk og derfor hun kun brugte den på scenen. Aileen kunne styre end sindsstemning og det var ret svært især når hendes tænker faldt tilbage til fortiden og at hendes far ville ha hendes sindsstemning skulle bruges til krig.