Erforias 21.10.2021 23:37
Slavinden førte Mehdi med ud fra mandefesten på den mest underdanige måde hanlænge havde oplevet, noget han var ganske tilfreds med, hvem holdt ikke af at føle sig set og som et mageløst og mægtigt mandfolk? Alt tydede på at de ikke var de eneste der havde søgt lidt privatliv til et mere intimt bekendtskab, lydene fra de første par alkover taget i betragtning.
Ikke at det betød noget for den unge Kazimi som deres mål kom indenfor synsvide, døren til værelset gik op med den svageste knirken og resten af tøjet Mehdi havde bragt med sig lå fint foldet og på deres rette plads. Varme læber plantede kys langs den solkyssede Kazimis hals, og med et smæld fik han lukket bag dem, kvindeligt selvskab var næsten forventet af ægtefødte Kazimi sønner.
Trods de lokkende og lovende hænders dansen fra slavindens side, vandrede Mehdis tanker t mod om hans fætter havde havde været med til at "oplærer" den nordlige slavinde i ydmyghed og villighed, hvilket ærligt gav ham en dårlig smag i munden.
Ikke at den fik lov at hænge ved længe som den ringe undskyldning for tøj hun havde haft på fald til gulvet, og hendes nu nøgne krop fik hans fulde opmærksomhed.
Hendes hud var lys, og fik hendes ellers lysebrune hår til at virke mørkere end det ellers var, hun var vel omkring hans egen alder måske lidt ældre?
Mehdis hånd gled ned langs hendes ryg før fingrene greb om slavindens balle og et gisp forlod hendes. "Så fin en herrer der har fundet mig i aften" kurrede hun med en stemme sød som honning, "Så skulle du se mig uden tøjet" Klukkede han kort før han blidt løftede hendes hage for stjæle endnu et kys. "Jamen dog" hendes hænder var ikke sene til at hjælpe hans tøj ned til hendes som de tumlede over i sengen.
Mehdis egen lyst var på ingen måde til at tage tvivl af, trods alkoholens indvirkning havde ungdommens virilitet sejret og hans spyd var klar dåd. Trods hvad der nok var forventet af en Kazimi søn lod han hende være oven på ham og styrer slagets gang, grundet en snert af skyldfølelse over hendes situation, eller hans egen dovenskab var dog usagt.
Da deres kroppe dog endelig blev et løb en fantastisk rus gennem ham indtil hun åbnede munden. "Åh mere!" Fantastiske ord hvis ikke at det føltes som at slange tatoveringen begyndte at snog sig om hans arm. Hun løj!?
Hænderne der før havde været distraheret af den ellers hypnotiserende barm, flyttede sig til hofterne for at sætte en rytme der nok skulle få hende til at mene hende ord!
Men han nåede ikke meget mere en at prøve at ændre rytmen før hun havde flyttet hans hænder tilbage til hendes barm, "Min herrer lad mig nu nyde dem" sukkede hun og smilte forførende mod ham, men slangen afslørede hendes usandhed atter engang.
"Hvis du finde mig så hæslig så forsvind!" Bed han af hende og skubbede hende af sig, hvilket hun fik hende til at kigge forvirret fra sengen over på ham, frygten skindende fra hendes ellers klare og intelligente blå øjne. "Men herr-" "VAR DIN TUNGE TØS!" Tordnede han og bragede næven ind i sengens nærmeste træstolpe. "Gå, forlad mig nu." Lød det sammenbidt som tårerne begyndte at løbe ned af kinderne på ham, var alting stadig det samme som da han var blevet sendt væk?
Var han stadig den samme hæslige dreng som hans egen far ikke engang kunne udstå at se på?
Var han virkelig ikke værd at elske?

Krystallandet