elveren var Rania. en elev bibliotekar som sagde sine tanker efter en skade. hun mumlede noget uforståeligt imens hun læste og kom til at gå ind i en stor bredskuldret elver. hun faldt på røven og skyndte sig at lede efter sin bog. hun havde en fin grønkjole med sløjfer på og hvide frønser. hun kom dog til at sige uden at vide det. "så pas dog på dit brød, bogen kunne live skadet" elveren pustede sig op og tog fat i Rania og løftede hende op med en hånd. hun så på manden meget uforstående og havde lige noget at få fat i bogen før han løftede hende.
manden begyndte at råbe og skrige i Ranias hoved. også selv om folk stod lige ved siden af dem. eller gik forbi dem. Rania forstod ikke hvorfor han råbte af hende og hun tog fat i hans hånd og prøvede at få ham til at slippe dog uden held.
de var ikke langt fra kroen som hun var på vej hen til. ikke mange kendte til Ranias sygdom og derfor fik det hele tit i ballade når hun tænkte højt. Ranias rav gule øjne så direkte ind i mandens for at vise hun ike var bange og ikke forsstod hvorfor han skældte hende ud. "slip..... mig!" kom der ud af hende da han endelig holdte mund.

Krystallandet
