Fui var ankommet til Dianthos blot få dage forinden. Han var faldet i snak med en ung man på en af de mange kroer og havde der forhørt sig om mulighederne for at få stillede sin blodtørst mens han var i byen, for nok var han til tider skødesløs når det kom til hvem han angreb, men han var dog ikke dum nok til at angribe nogle indenfor byens grænser, hvis han altså kunne komme fra det. 

Manden havde forsikrede Fui om at han kunne skaffe det han søgte, og efter et par dage uden lyd dukkede han som aftalt op igen og informerede om at en kvinde med valmue farvede hår ville være tilgængelig, samt hvor og hvornår. Fui havde givet manden lidt for besværet og smuttede op til sit værelse for at gøre sig klar.

Han havde vaskede sig så han ikke stank alt for meget af gammel løve og taget rent tøj på, simpelt sort tøj som dog sad stilfuldt på ham og fremhævede at han var breder end de fleste i hans højde. Han kørte en smugle duftende olie i sit hår samt på indersiden af sin krave for at fremstå som om han havde brugt mere tid på sig selv end han endelig havde det.

Det tog ham ikke lang tid at finde hen til det aftalte sted, Det Halve Svin, og han trådte roligt ind ad døren. Trods de mange folk, deriblandt en del høje mænd, tårnede han stadig over dem alle, og det tog ham derfor ikke lang tid at spotte den rødhårede kvinde ved baren.

Mens han bevægede sig der op med rolige skridt kunne han dog ikke undgå at overveje om det var hendes ægte hårfarve eller ej, da kun de færreste blev så røde, han lagde det dog hurtigt fra sig da han nåede derop, da det ikke var af betydning for hvad der skulle ske.

”Vær hilset frøken” hans stemme var dyb, men passede dog stadig til ham, han stod med tank ryg og de lyse øjne falde betagede på hende, mens han dog forsøgte sit bedste ikke at kigge alt for meget ned af hendes krop. Hans hår var i sin mest normale mellembrune farve, og for folk der kendte ham ville de vide at det betød at han var rolig, men på vagt, ikke helt klar til at smide masken og lade folk omkring ham vide hvad han havde gang i. 


”Jeg fik at vide jeg skulle finde en Valmue, det skulle ikke tilfældigvis være dem?” spurgte han stadig rolig. Hans øjne var derimod afslørende for enhver der gad at kigge efter, han var sulten, han lystede efter noget han ikke bare kunne bestille ved baren og han ønskede at tage det.
Hvad manden havde fortalt hende om ham vidste han ikke, og han var endelig også ligeglad, så længe han fik hvad han ville. ”har de et rum her eller skal vi finde et andet sted” spurgte han roligt og så kort rundt i lokalet med de fine mennesker før han så tilbage og opdagede hendes vin. 

”Undskyld min direkthed... mangler de noget?” spurgte han og vendte hoved halvt, klar til at få bartenderens opmærksomhed skulle hun have lyst til noget fra ham inden de gik for sig selv.

Hendes kommentar om blomsterne i området fik ham til at trække en smugle på dit smil, som om han var lige på grænsen til at finde det sjovt *Humor… det troede jeg ikke den slags havde* hans tanker var dømmende men dog positivt overraskede, for det var jo ikke ligefrem fordi at folk af hendes erhverv var dem han brugte mest tid med da han som regel bare tog det han ville have. 

”Jeg skal også kun bruge en enkelt, og den foran mig er særligt tiltalende” han løftede sine bryn en smugle, tydeligt ude på at charmere sig ind på hende en smugle. Det var ikke fordi han mente han behøvede det, men mere fordi han godt kunne lide legen, og det var jo ikke løgn, hun var en tiltalende ung kvinde, og havde det ikke været for den forbandede blodtørst så havde han nok også gået efter noget andet hos hende.

Denne gang jo han rigtigt, nogle få, tydeligt uvante grin. ”Det er vist kun for de forbandede til at dulme deres fortabte sjæl” det var ikke at han havde et problem med vampyrer, men når det kom til blod ville de altid være hans rivaler og kunne han ikke undgå at lade påvirke ham. ”Hvis de virkelig ønsker at gøre godt for blodet så er vand direkte fra et vandfald, det der virkelig sætter gang i systemet” han blinkede til hende for at gengælde hende hint om hvorvidt han var den hun søgte, for det var han, det var han ikke længere i tvivl om.

Han lod hende dårligt færdiggøre sine ord, før han med en dyb og bestemt stemme havde fået bartenderens opmærksomhed og betalt mere end rigeligt for en nøgle til et værelse. Prisen var med vilje, det var ikke fordi han blev snydt af dem, men fordi han forsøgte at vise kvinden at han i sandhed havde massere han kunne bruge på hende, og at han var villig til at betale hvad det kostede for at få det han ville.

Han betragtede hendes krop, denne gang mere tydeligt, men uden at fjerne det sultne blik fra hende. Han tog imod hendes hånd, gav den et blidt klem og kyssede den så blidt med sine varme læber. ”Fui” svarede han hende efter en kort overvejelse om hvorvidt den var en god idé at fortælle mere end det så længe der var folk der kunne høre ham.

Et kast med hoved mod trappen blev forfulgt at tilbuddet om at hun kunne holde hans arm mens han førte op til værelset ”skal vi gå et sted hen hvor deres stemme ikke bliver overdøvet af ligegyldige folks ligegyldige snak?” tilbød han i en lokkende tone, tydeligt ivrig efter at få hende alene så hurtigt som muligt.

Hendes vagtsomhed var en god ting, hendes instinkter var på deres rette plads da de forsøgte at advare hende. Nok var hans plan ikke at dræbe hende denne gang, det ville trods alt være en skam at lade sådan en skønhed gå til spilde, men han var stadig et dyr, og der var stadig en sult der boblede i ham og hurtigt kunne vende hvis ting gik galt.

Det var ikke at vin var det værste hun kunne have drukket, han nød trods alt smagen af blod med lidt vin i, men han vidste også hvad han snakkede om når han sagde at vandet fra et rent vandfald var noget af det bedste for blodet, i hvert fald hvis man spurgte ham og hans tunge. Hn vidste dog at den renhed  som vandet gav ikke var i alles smag, men det passede ham også fint, for så kunne han have det for sig selv.

Fui var ikke bekymrede for om der var et ledigt værelse, for hans kontakt havde lovede ham at der ville være er til dem skulle de få brug for det. Hvordan manden kunne love det vidste Fui ikke, men han havde heller ikke tænkt sig at sætte spørgsmålstegn ved andres metoder så længe han selv fik hvad han ville.

At få sit blod i en fugtig og mørk gyde var ikke noget der havde stoppede ham før, og det var da også tit det nemmeste og hurtigste hvis han bare skulle have noget i en fart. Dog havde han alivel sine luksus vaner og han fortrak at kunne nyde sin mad i fred og ro. Ud over det havde han jo også gjort en ekstra indsats denne gang ved faktisk at betale for det han ville have. At chancen måske var der for at få en anden gang fik ham dog også anstrenge sig ekstra meget i at behandle hende ordentligt, for hvis hun smagte bare halvt så godt som hun så ud så kunne det jo være han fik brug for hendes tjænester igen.

Da han kyssede hendes hånd lod han duften af blomster omslutte ham i øjeblik mens han holde sine varme, bløde læber mod hendes varme hud. Det duftede fantastisk, og dog skuffede det ham en smugle at han ikke kunne dufte mere af hende igennem det. Men dog accepterede han det, da hun trods alt ikke duftede beskidt, noget han havde pointere de kraftigt over for sin kontakt var noget der betød meget for ham når nu han betalte.

På trods af hvor ivrig han var efter at få hende alene, gik han med rolige skridt, rank ryg og så næsten stolt ud, som om hun tilhørte han om han intet havde imod at folk så dem sammen, selv hvis de kende til hendes job. Det var også sandt til en hvis grad, for han elskede at have smukke kvinder ved sin side, så dem som trofæer og nød at kunne vise andre hvad han havde i øjeblikket som de ikke havde.

Der gik ikke længe før de var oppe ved værelset og han fik låst op for dem. Han lavede en bevægelse med hånden som gestus og lod hende gå ind først uden at svare på hendes spørgsmål. Da de var inde låste han døren igen bag dem for at undgå forstyrrelser og vendte sig så for at de på hende.

"Du har helt ret" svarede han roligt "normalt tager jeg bare hvad jeg vil have, men byen er fyldt med nysgerrige øjne så jeg er tvunget til at være en smugle mere diskret" en svag latter var gemt dybt under hans stemme men dog ikke så dybt at hun ikke kunne anes. Han gav tegn mod vinduet og ottomanen som tegn til at hun skulle sætte sig mens han kort overvejede sit næste træk

Han nærmede sig hende med rolige skridt og så smilende på hende før han trak sin læder pose frem der holde størstedelen af hvad han havde med sig rundt, men samtidig så ud til at have en hvis vægt "jeg vil give dig et valg... Du kan holde den her, eller nøglen" han holde begge fremme som tilbud til hende, klar på at fjerne den ene så snart hun tog den anden. Spørgsmålet var nu hvad hun vægtede mest, at garentere den betaling hun selv mente hun fortjente når han var færdig, eller muligheden for at vurdere hvor længe hun ville blive i rummet med ham.

Det var en lej for ham, og han elskede den, ikke lige så meget som en jagt gennem skoven, men tæt på. Han havde bestemt tænkt sig at betale hende ordentligt og lukke hende ud igen når han var færdig med hende, men alt efter hvad hun valgte ville det ændre hvor meget han ville presse hende og hvordan han ville gøre det.

Efter hun havde valgt returnerede hans det resterende til sin lomme og satte sig så selv på ottomanen "kom... Ryggen mod mig, gør dig det behageligt" han talte lavt og langsommere end før, men dog var hans kommando tydelig og hans selvsikkerhed stadig urokkelig.