OBS: Tilladelse til at bruge Altairon fra Rævski <3

Efter at have vandret rundt udenfor Elverly havde hun bevæget sig hen til De varme kilder. Med blikket vendt op imod himlen og et undrende udtryk på ansigtet havde hun kigget sig lidt omkring. Det var nærmest blevet til mange timer, hvor hun bare havde gået rundt i hendes egne tanker. Hun havde hendes bue og pil med sig, samt at hun var iklædt det sædvanlige tøj som altid nemlig en trøje og nederdel, og så havde hun som altid den lille taske over skulderen. Tasken indeholdte altid nogle frugter, forbindinger, og noget at drikke. Der var lige blevet aften, og alligevel kunne man godt mærke aftensolen der strålede ned igennem træerne som der var i nærheden af kilderne. Som hun gik forbi flere træer lagde hun mærke til blomsterne der var, men også nogle af buskene. Hendes tanker kørte stadigvæk rundt, og det var efterhånden svært at kontrollere dem. Hun løftede en hånd op til hendes hoved og gik lidt videre for at nærme sig De varme kilder endnu mere, og som hun pludselig kunne se kidlen stoppede hun op. Hovedet drejede hun til den ene side, det virkede ikke til at der var andre herude udover hende, og måske nogle få dyr der rendte rundt. Dog var det som om hun kunne fornemme at der var nogen der var i nærheden, men hun var ikke sikker på hvem. Hovedet vendte hun tilbage mod kilden, og hun så hvordan dampen steg op ad det varme vand, og hvor flot der enlig var her selvom det var aften. Aftensolen var rar, som hun kort lagde hovedet bagover og kort lukkede øjnene for at nyde aftensolen lidt mere. Måden varmen rørte hendes ansigt kunne hun godt lide, og hun løftede en hånd op til ansigtet hvor hun strøg en hånd blidt ned over den ene kind. Et smil bredte sig på hendes ansigt og hun åbnede så øjnene efter få minutter, og kiggede ned i jorden.

Grunden til hvad hun lavede her ved de dejlige varme kilder vidste hun godt, og hun fik et trist udtryk på ansigtet som hendes brune øjne betragtede jorden lidt. Aldrig før havde hun mærket en del af sig forsvinde langsomt, det var som en del af hende blev knust. Hun løftede hånden op til hendes ansigt og strøg nogle hårtotter væk fra ansigtet, imens hun tænkte lidt som hun skævede hen til det varme vand i kilden, hvordan dampen fortsat steg op ad vandet. Hvordan aftensolen fik vandet til at glitre en smule, var betagende, og det fik Leah til at gå tættere på kanten, hvor hun bukkede sig en smule ned imod jorden. Hun lagde buen og pilene forsigtigt på jorden, ved siden af en stor sten, og rettede sig op. Det var stadigvæk som om hun kunne fornemme nogen i nærheden, men hvem skulle det være? Hun var sikker på at hun havde sørget for at gå alene herud, men hun kunne blive overrasket. Hun sukkede dybt, som hun begyndte at tage trøjen af, og hurtigt tog nederdelen af derefter. Hendes øjne gled ned over hendes krop, imens hun lagde mærke til alle de skrammer, ar, mærker og skader hun havde fået fra både hendes far, men også fra diverse mænd. Det triste udtryk bredte sig på hendes ansigt, og hun lagde armene omkring sig selv som hun kort lukkede øjnene. Hvis bare hun kunne have undgået alle de ting, hvis bare hun havde valgt et andet liv dengang, men desværre ikke. Alligevel havde hun nydt det, at gøre andre tilfredse, og generelt gøre andre glade og tilfredsstille dem. Men det måtte slutte, det var nød til at have en ende. Hun havde glemt sig selv i alt for mange år, ladet mange udnytte hende i alt for lang tid, og var det, det liv hun ønskede sig? Nej langt fra, for Leah havde tænkt meget over hendes eget liv efter at have mødt nogle få elvere, der alle havde givet hende et andet syn på hendes liv. 

Måden de havde sat tingene i bedre perspektiv, havde fået hende til at indse at hun ikke kunne leve livet som skøge foraltid, hvad ville der ikke ske med hendes fremtid, hvis det blev ved. Hun ønskede det ikke, og som hun bare stod der foran det varme vand i kilden, og holdte rundt om sig selv kunne hun mærke hvordan hendes det føltes som en kniv prikkede til hendes hjerte, og hvordan hun følte sig splittet. Var hun ikke mere end blot en skøge? Der var så mange der havde fået hende til at se sig selv som en skøge der ikke kunne andet end at have sex, og tilfredsstille andre. Selvom det sikkert havde været sandt, vidste hun at sådan skulle det ikke være længere. Selvom hun fortsat var glad for sex, skulle det ikke være det som skulle definere hende. Kort lukkede hun øjnene som hun lod aftensole varme hendes krop som hun stod i mørket og nærmest skammede sig over sig selv og hendes krop. Så løftede hun blikket op som hun endnu engang følte at hun kunne høre noget, men som hun drejede hovedet fra den ene side til den anden måtte hun sukke for der var ingen. Så gav hun slip på sig selv, og trådte ned i det varme vand, hvor hun straks kunne mærke hvor tiltrængt og rart det var. Hun lod sig flyde i vandet lidt med lukket øjne, hvor hun bare nød naturen omkring kilden, og lyden af de få dyr der rendte rundt. Efter få minutter valgte hun at bevæge sig lidt ind til bredden, hvor hun bare sad og betragtede hendes krop under vandet. Hun løftede hænderne op igennem vandet, og løftede dem op til hendes ansigt, hvor hun kunne mærke tårene langsomt trillede ned ad hendes kind uden at hun havde lagt mærke til det. Det var som om der var et kaos inde i hende, hvordan gjorde hun det her? Hvordan gav hun slip på den del af hende som var skøge og bød noget andet velkommen. Hun lukkede øjnene, og lagde hovedet bagover som hun tog en dyb indånding, og lod en hånd hvile sig på hendes bryst"Hvad gør jeg..."lød det mumlende og lavt fra hendes mund som hun prøvede at stoppe tårene fra at trille ned ad hendes kinder.

Så åbnede hun øjnene og nød det varme vand imens hendes blik var rettet på himlen. Den var smuk her om aftenen med aftensolen, og Leah tænkte lidt imens hun lod hånden kærtegne hendes bryst lidt, før hun lod den falde ned under vandet. Duften af naturen og følelsen af det varme vand der omfavnede hendes krop var rart, og hun nød det lidt mere før hun hørte noget. Denne her gang var hun sikker på, at hun hørte noget. Så hun rejste sig op fra vandet, og steg op ad det varme vand hvor hun gik langsomt hen til hendes tøj. Kort kiggede hun på det, og vidste ikke om hun bare skulle gribe fat rundt om buen og pilen for måske der var en fjende i nærheden eller andet. Leah tænkte lidt, hun havde jo været trænet i at bruge både hendes bue og pil, samt knive så måske hun bare skulle finde noget hun kunne bruge det til. Selvom tankerne begyndte at give hende hovedpine, og hun nærmest var nød til at holdte om hendes hoved med en hånd fordi der var alt for mange tanker. Men i blandt alle tankerne hørte hun en bekendt stemme, en stemme hun kendte. Det fik et smil frem på hendes ansigt, og hun kunne se ham i hendes hoved, for billedet af ham dukkede op. Hun løftede buen og pilen ned og lod hendes øjne hvile sig på hendes tøj. Han kunne umuligt være her, han var tit oppe i bjergene men hans ord og måden han havde behandlet hende på havde sat spor i hendes hjerte, og i hende. En måde hun ikke engang kunne forklare hvis andre spurgte. Hun lod smilet vokse som billedet af ham fortsat dukkede op, men efter at det gik op for hende at han sikkert ikke var sukkede hun og bukkede sig ned imod hendes tøj. Skulle til at gribe fat om det før hun igen hørte noget. 

"Hvad i..."lød det undrende fra hende som hun rettede sig op, og kiggede rundt. Hun skulede ned til hendes bue og pil i hånden og betragtede dem som hun stod med dem. Det var som om hun følte sig mere hende ved at bruge den, i stedenfor at bruge hendes krop. Vandet løb ned over hendes krop, og hun kiggede fortsat rundt, men der var nok ikke nogen. Dog før hun nåede at dreje rundt kunne hun se noget længere inde i skoven. Hun løftede et øjenbryn som hun undrede sig endnu mere, tårene trillede fortsat uden at hun havde lagt mærke til det. Buen løftede hun op foran sig, og gjorde klar til at affyre pilen, og hun var ligeglad med at hun stod nøgen. Hun var klar til at forsvare sig selv, for livet som skøge var ikke hende, hun kunne mærke det mere og mere som hun stod med buen i hånden, og pilen imod strengen. Som skikkelsen nærmede sig kunne hun se at det var ham, men hvordan, hvad lavede han herude i de varme kilder. Leah spærrede begge øjne op, og var tæt på at affyre pilen men lod være da han pludselig stod foran hende. Hun mødte hans blik som hun kunne mærke hvordan varmen pludselig begyndte at stige inde i hende. Hun prøvede som altid at ryste det af sig, og lagde hovedet på skrå som hun bukkede sig ned imod jorden, hvor hun lagde hendes bue og pil fra sig, og hun rettede sig op. Hun kunne have dræbt ham, eller ramt ham. Før hun nåede at sige noget kunne hun mærke han lagde hans jakke rundt om hende, og hun kunne mærke hvordan han kiggede på hende med et smil. Hun blev pludselig genert, og tænkte lidt over de samme ting som før. Hvordan skulle hun forklare ham alle de tanker hun havde, dog havde han hjulpet hende med at nå frem til hendes beslutning om at forlade livet som skøge, samt få andre elvere havde været med i beslutningen udover hende selv. Leah holdte rundt om sig selv med en arm selvom jakken var varm så gjorde det ikke noget, for det var sikkert så hun ikke stod nøgen herude, hvis andre skulle se hende sådan. Det var ikke ondt, hun fik en følelse af at den eneste der måtte se hendes nøgne krop var ham, men hun kunne ikke læse hans tanker. Han havde aldrig set hende nøgen før"Jeg kunne have dræbt dig..."lød det lavt fra hende, hvorefter hun kunne mærke tårene trillede lidt mere ned over hendes kinder. Hun ønskede aldrig at skade ham, for en gang var nok, og hun prøvede mere og mere på at få styr på hendes vejrtrækning og kuløren i hendes ansigt.

Som altid skulle Altairon jo være så flot som han var, ikke nok med det så var han også tiltrækkende. Leah vidste at hun nok var nød til at forklare ham alle de tanker hun havde haft. Enlig undrede det hende, hvad han lavede herud. Hun løftede et øjenbryn som hun lod hendes øjne hvile sig på ham, og kort kiggede hun ned ad sig selv, og ville ønske hun kunne stoppe tårene fra at trille men de stoppede ikke. Splittet det var hvad hun stadigvæk, men så hørte hun hans ord, som hun kunne se at han kiggede på hende, og tørrede tårene væk. Leah blev overrasket over at han havde hørt lidt af de ting hun havde sagt, for det havde hun ikke troet. Så måtte han sikkert også have et svar til det, eller nogle ord til det. Hun drejede rundt for at gå hen til kanten af kilden igen, men blev stoppet som hun kunne mærke at han havde grebet fat rundt om hendes hånd, og trukket hende tættere på sig. Som hun kunne mærke det pludselig kram, kiggede hun først undrende op på ham, men holdte krammet lidt. Som de trak sig lidt væk fra hinanden holdte hun blikket på ham og holdte rundt om sig selv lidt mere med den ane arm, før hun hørte hans ord. Han foreslog hende at blive jæger som ham, jage med ham for det var der mulighed for. Leah spurgte ham hvorfor, og de snakkede omkring det, hvor hun kunne høre alt det han havde at sige og som hans afsluttende ord ramte hendes hjerte tænkte hun lidt. Hendes blik gled ned imod jorden og hun løftede den frie hånd op til hendes ansigt hvor hun strøg nogle totter væk. Hun kunne se mulighederne, hvordan livet ville være mere hende at være en jæger. Hun havde allerede en læremester der var igang med at hjælpe hende med våben træning, og nu havde hun den perfekte mulighed for at jage sammen med ham, at nyde det. Det var som om alle hans ord gav mening, ligesom de ord de få elvere havde sagt til hende. Efter at tænke lidt over det, besluttede hun sig hurtigt for det"Jeg vil gerne være jæger sammen med dig Altairon"fik hun svaret med et bredt smil, og hun prøvede at få mere kontrol over de mange tanker, og hun fortalte ham om alle tankerne som hun endte med at stå foran den varme kilde, og hun lod hendes øjne hvile sig på vandet imens hendes smil voksede sig en smule. Hun bukkede sig ned for at røre lidt ved vandet. Det var som om hendes nye liv som jæger var begyndt, selvom hun allerede havde nydt det en lille smule, så var hun allerede sikker på at det skulle blive godt. Det var mere hende, og hun rettede sig op"Du er nød til at lære mig at være ligeså god en jæger som dig"sagde hun med en blid stemme, som hun drejede hovedet hen for at kigge på ham. Jo mere de begge to stod og kiggede på den varme kilde jo mere sikker blev hun i hendes beslutning, og hun lagde hovedet på skrå som hun lagde hovedet ned på hans skulder"Farvel til livet som skøge, goddag til livet som jæger"sagde hun med et lille grin men derefter holdte et bestemt blik på det varme vand. Hun takkede også Altairon, og hun måtte nok også hellere takke de andre elvere der havde været med til at hende til at komme frem til beslutningen.

Leah vidste godt det var svært, og hårdt når det var en stor del af hende selv. Men hun var glad og taknemmelig for at Altairon havde tilbudt hende jobbet som jæger sammen med ham, for det var som om han havde tænkt på hende. Som om at han selv ønskede noget der var mere hende, men hun var slet ikke sikker men hun følte sig besluttet og glad. Hvis ikke han havde tilbudt hende det job, havde hun slet ikke vidst hvad hun ellers skulle lave, og bruge som måden at tjene penge på.