Turen gik endelig hjemad for den unge kvinde. Hun havde været ude på sit livs rejse, en rejse hun ikke vidste om hun nogensinde turde tage på igen, og skulle hun være ærlig savnede hun inderligt sin lille oase hjemme i Azurien. Hun havde måtte spørge lidt om vej, for at forblive på rette spor, men hun vidste der fortsat var lang vej endnu, inden hun kunne falde om i trykke omgivelser, hvor hun vidste intet ondt nogensinde ville kunne nå hende igen.
Over skulderen bar hun som altid den lille skindsæk, hvori hun gemte de mange frø og planter, som hun havde fundet undervejs på sin rejse, alle ting hun kunne dyrke derhjemme til sig eget forbrug. Duften fra de mange krydderurter, fulgte hende efterhånden også hvorend hun gik, for nogle af dem havde en virkelig kraftig med skøn duft.
Nianna stoppede op på stien, da hun længere fremme fik øje på en skikkelse der sad ned. Undrende lagde hun hovedet ganske let på skrå, inden hun trådte lidt til siden, for bedre at kunne se hvad vedkommende foretog sig. Det lignede umiddelbart en kvinde som hende selv, måske endda et menneske? Men var der noget hun havde lært, var det ikke at stole på den første indskydelse. Selvom hun ønskede at tro på det gode i alle, var der bare nogle væsner som ikke besad den mindste smule godhed i deres sjæle.