Valkar havde introduceret ham for våbentræning kort efter de var ankommet til Opalslottet og dét havde Nat taget til sig mere end noget andet. Han gad ikke selve teorien i det, ligesom han heller ikke gad blive rettet på eller skældt ud, eller den disciplin, der fulgte med, men at slå på andre med et træsværd? Dét var alt det andet værd og des bedre han var blevet til det, des gladere var han også blevet for det.
Nu stod han i sit beskidte træningstøj foran sin fars arbejdsværelse. Der var intet sværd ved hans sidde, for alle de sværd Nat trænede med tilhørte hans far eller slottet, og måske hans træner også havde ret i at det var bedst, hvis ikke han tog det med sig omkring. En eller anden kunne komme til skade.
Nat tog sig sammen og bankede på døren, men ventede ikke på svar, før han selv åbnede døren og nærmest gled indenfor. Døren lukkede han straks efter sig og lænede sig akavet op af den. Han var vokset meget det sidste år, men det var tydeligt at han endnu ikke havde nået sin fulde højde, og selvom han trænede hver dag, var musklerne først lige begyndt at blive synlige på hans krop. "Hej far," hilste han og rømmede sig, da hans stemme knækkede. "Har du tid?"
Det var et retorisk spørgsmål og han var allerede på vej længere ind på arbejdsværelset. Som sædvanlig kunne han ikke holde sine hænder i ro og på vej hen til sin far, rettede han på en buste, så den stod med nakken til dem i stedet.
Krystallandet

