Den sene eftermiddag var ved at gå på hel, og snart ville en del af tjeneste staben få for alvor travlt med aften forberedelserne. Så det var her at hun begravet bag en bunke rustninger der skulle flyttes til en anden ende af paladset, gik forsigtigt langs gangene prøvede ikke at støde ind i nogen, men mest besværligt af alt ikke gå i vejen for nogen!
Heldigvis hjalp hendes evne med at kunne flytte på så mange rustninger, selvom det for mange så vildt ud at en sorthåret pige i en blågrøn kjole skulle kunne bære så meget.
"Åh undskyld!" lød det som hun var ved at bumpe ind i en, stablen raslede faretruende, bare den ikke vælter! tænkte hun for sig selv.
Krystallandet