Rofus, eller Rofie som hun gik under for tiden, havde en af de fine dage på paladset hvor hendes pligter som væbner fik hende til at skynde sig fra den ene fløj til den anden. Om det var fordi at hende ridder med vilje prøvede at gøre hendes liv surt, eller det bare var for at øve hende til et hektisk liv senere havde hun ingen anelse om, selvom hun hældte mere til den første mulighed.

Den sene eftermiddag var ved at gå på hel, og snart ville en del af tjeneste staben få for alvor travlt med aften forberedelserne. Så det var her at hun begravet bag en bunke rustninger der skulle flyttes til en anden ende af paladset, gik forsigtigt langs gangene prøvede ikke at støde ind i nogen, men mest besværligt af alt ikke gå i vejen for nogen!
Heldigvis hjalp hendes evne med at kunne flytte på så mange rustninger, selvom det for mange så vildt ud at en sorthåret pige i en blågrøn kjole skulle kunne bære så meget.
"Åh undskyld!" lød det som hun var ved at bumpe ind i en, stablen raslede faretruende, bare den ikke vælter! tænkte hun for sig selv.

Cassandra småløb forvirret ned af gangen. Hun havde ingen ide om hvor hun skulle hen og hvem hun skulle snakke med, hele stedet var så stort og forvirrende. Hun kiggede ned på et stykke papir hvor der stod et sted hvor hun kunne hente sin uniform og finde information om hvor hendes værelse var. Hun hørte en pigestemme sige undskyld og kiggede op blot for at nå at se et glimt af rustninger inden hun kolliderede med både pigen og rustningerne. Åh nej tænkte Cassandra, det var dog en forfærdelig start. Hun vidste ikke hvor hun skulle hen, hun havde også lavet en masse rod og garanteret gjort pigen sur. ”Det er jeg virkelig ked af, jeg skal nok hjælpe dig med at samle det hele op igen” sagde hun og satte sig på knæ for at samle rustningerne op. De var overaskende tunge.

Det var noget af et rabalder som stablen af rustninger faldt ned og ramlede mod gulvet, Rofie havde ikke nogen anelse om hvad der lige var sket indtil at hun så en noget forvirret ung kvinde undskylde. "Åh det gør ikke noget! Jeg burde også have set mig bedre for" undskyldte Rofie og begyndte at stable dem igen, det gjorde det noget lettere for hende at hun kunne gøre dem vægtløse, et syn der nok så meget underligt ud. 
"Jeg kan ikke huske at jeg har set dig før er du ny her?" lød det med et varmt smil som de samlede stablen igen, det kunne være meget overvældende at være nu og skulle finde hoved og hale på hele slottet, især hvis man ikke havde været der før "Du må sige til hvis jeg kan hjælpe med noget, det haster ikke med at jeg får dem her frem hvis det er" Tilbød hun med endnu et smil. 

”Ja ny kan man vist godt kalde mig, jeg er lige ankommet her for få minutter siden” sagde Cassandra med et smil. Hun kiggede på pigen. Hun virkede til at være et par år yngre end Cassandra selv, men hun havde lært at man ikke skulle dømme folk ud fra deres alder, og hende her så ud til at være, om end ikke andet, så bekendt med stedet. ”Jo altså, kan vi ikke aftale at hvis jeg hjælper dig med at bære de her uniformer han til hvor de nu skal hen så hjælper du mig med at finde ud af hvor jeg skal være?” Hun håbede hun ville sige ja, mest ville det nok være for selskabets skyld da hun havde set hende bære det hele alene uden nogle store problemer, i hvert fald indtil at hun stødte ind i hende. ”Nårh ja, jeg hedder Cassandra men du kan bare kalde mig Cassie” hun rakte hånden frem for at sige ordenligt hej.

"Åh! Jamen så er man næsten ikke nyere!" klukkede Rofie, pigen eller nok nærmere den unge kvinde så ud til at være lidt ældre end hende selv, men alle kunne være forvirret så hun kunne lige så godt være hjælpsom! Hun skævede lidt til hende prøvede at vurdere hvor meget hun mon kunne bære "Det kan vi godt sige! Hvis du bare tage de to der, så kan jeg se hvor jeg går" Smilte hun og pegede på to rustninger der lå på gulvet. 
Inden hun kunne nå at samle dem op, tog Rofie hendes hånd "Mit navn er Rofu- Rofie, rart at måde dig Cassie!" rettede hun sig, Cassie behøvede ikke lige nu at vide at hun plejede at være en dreng!

"Det er den her vej!" smilte Rofie og ledte dem hen af en gang og op af nogle trapper, ud fra hvad hun kunne se ville de ikke støde på nogle problemer på vej hen med rustningerne.

// Lukket grundet inaktivitet 
Men tager gerne en tråd en anden gang! :D