TheEvilQueen 14.04.2019 15:02

Sted: Ved bymuren, udvendige side.
Tid: Formiddag, kl. 10.
Vejr: Silende regnvejr og torden.
Det var formiddag i Krystallandets hovedstad, Dianthos. Dura Farghed stod vagt på ydersiden af porten ud af byen, eller ind i byen an på hvilken side af porten man stod, og Dura var altså ved ydersiden.
Hun rynkede næsen, og kløede sin læbe, uden at spide den på hugtanden i undermunden. Hun var halv ork, halvt menneske, så hun havde træk fra begge. Mest havde hun dog sin grove fysik; brede skuldre, højde, tyngde mv., fra orken samt det lette underbid med de lange, spidse hjørnetænder. Sammen med hendes smukke, hvide ydre, fra mennesket, lignede hun en grov udgave af en omvendt vampyr, du ved, fordi de spidse hjørnetænder sad i undermunden og ikke overmunden (xD).
Som hun stod der, gned hun tyggetænderne mod hinanden med en tænderskærende lyd. Den var ikke behagelig, men den var Duras, og hun havde intet at lave alligevel. Hun rynkede på næsen igen, og kløede sig på den med en pegefinger, igen, inden hun hævede sit sværd. Der kom nogen gående i det fjerne, og hun var parat til at forsvare byen ene mand (eller øh, ork; halvork), hvis hun var nødt til det.
Måske hun var lidt overivrig efter at komme i kamp, men altså... hun var jo ikke halvt ork for ingenting. Hun elskede blodbad, det kunne hun ikke frasige sig.
"Hvem der?!" råbte hun til vedkommende, og løftede sit sværd, som hun pegede det mod den fremmede.
Hun rynkede næsen, og kløede sin læbe, uden at spide den på hugtanden i undermunden. Hun var halv ork, halvt menneske, så hun havde træk fra begge. Mest havde hun dog sin grove fysik; brede skuldre, højde, tyngde mv., fra orken samt det lette underbid med de lange, spidse hjørnetænder. Sammen med hendes smukke, hvide ydre, fra mennesket, lignede hun en grov udgave af en omvendt vampyr, du ved, fordi de spidse hjørnetænder sad i undermunden og ikke overmunden (xD).
Som hun stod der, gned hun tyggetænderne mod hinanden med en tænderskærende lyd. Den var ikke behagelig, men den var Duras, og hun havde intet at lave alligevel. Hun rynkede på næsen igen, og kløede sig på den med en pegefinger, igen, inden hun hævede sit sværd. Der kom nogen gående i det fjerne, og hun var parat til at forsvare byen ene mand (eller øh, ork; halvork), hvis hun var nødt til det.
Måske hun var lidt overivrig efter at komme i kamp, men altså... hun var jo ikke halvt ork for ingenting. Hun elskede blodbad, det kunne hun ikke frasige sig.
"Hvem der?!" råbte hun til vedkommende, og løftede sit sværd, som hun pegede det mod den fremmede.
Krystallandet