v0idwitch 03.04.2019 19:50
Først om morgenen, imens Asad havde strukket ud, var det gået op for ham hvilken dag det var, og det havde straks sendt ham ud i panik. Han var nødt til at give Atlas noget - selv hvis de ikke datede, var Atlas hans bedste ven, og han elskede ham, også selvom han nægtede at indrømme det overfor Atlas.
Han ville ønske at han havde haft tid til at spørge Mahir til råds om en gave, men Mahir var uden tvivl ude på ærinder, og det ville tage Asad for længe at finde ham. Desuden burde han selv kende Atlas bedre, men der var intet, der lige faldt ham ind. Atlas manglede masser af ting til sit nye hjem, men det var ikke en god nok gave. Ikke til sit livs kærlighed.
Det var næsten middag, da Asad kravlede over tagene og hen til bygningen Atlas boede i, hvor køkkenvinduet stod åbent og han fik møjet sig ind af det med lidt besvær. Atlas kom meget oftere hjem til ham end omvendt, men Asad landede nu alligevel lydløst på gulvet.
Til hans overraskelse sov Atlas og Asad stillede den lille gaveæske han havde haft med sig fra sig på køkkenbordet. Der var et lille brev gemt under snoren, der holdt æsken lukket, selvom Asad ikke var sikker på at Atlas ville kunne læse sig igennem det. Det var tanken der talte - Atlas kunne jo tydeligvis godt lide at få følelser på skrift, når det nu var sådan han selv havde tilstået sine følelser på dén måde.
Asad var kun landet lydløst i lejligheden fordi det var dét, der var mest elegant, og elegance var som kodet ind i ham efter alle sine års træning, men nu bevægede han sig bevidst lydløst mod den nøgne fyr, der lå på madrassen, tilsyneladende helt uden bekymringer.
Asad satte sig på knæ imellem hans ben, efter at have rykke tlidt til det ene, så han bedre kunne være der, og han vædede sine læber, inden han bøjede sig fremover og, med en hånd på hver af Atlas' hofter, slikkede hele vejen op langs hans pik. Atlas' tunge vejrtrækning afslørede at han var i dyb søvn, men Asad forsatte blot med at skikke ham, indtil han var våd og Asad kunne tage ham i munden. Hans hoved bobbede langsomt op og ned omkring Atlas' skaft, hans øjne lukkede i koncentration for at give Atlas en god start på dagen. Det var ikke lig ham at være så gavmild, men Atlas havde allerede ændret mange små ting ved Asads opførsel.