Markeds pladsen bugnede med mennesker i en kollektiv lykke. Glæden ved at bruge penge fik selv den fattigste bonde til at føle et kick, der skabte ringe i strømmen af mennesker og smittede af. Man fejrede nemlig en religiøs helligdag, det bragte mennesker fra nær og fjern til byen og med dem vogne, og karavaner af handelsfolk der alle sammen håbede på at blive rige af den almene borgers impulsive køber trang. Der var standere med mad, som fyldte luften med en krydret og eksotisk duft. Smykker af sølv, guld og ædelsten fra dværge minerne i Dragonisdalen, pels og læder fra Nordfolket, silke fra elverne i de højere lag af samfundet og diverse våben, samt tingel-tangel hjertet måtte begære fra alle hjørner af Krystallandet.
Laele så til fra hendes egen bod der stod i hjertet af markedspladsen. Hendes stander var fyldt med farverige drikke, velduftende oiler og specielle krukker med noget der lignede småkager, men højst sandsynligt ikke kun smagte fantastisk. Amuletter hang fra taget af hendes bod, samt diverse symboler og urter. Magiske ringe lå i en aflåst træboks med et glas foran, så man kunne se varende men ikke røre. Det samme gjorde nogle få halskeder med funklene sten og et par eliksirer, med forholdsvis røde, orange og grønne farver.
Laele selv sad på en stol inde i boden. Hun havde et par sorte, tæt sidende, høj taljede, bukser på der stoppede ved navlen. En lilla skjorte var stoppet ned i dem, med lange, flamboyante, ærmer. Hun havde en kort, sort vest på udenover der satte prikket over i'et - mente hun selv - og fik hende til at fremstå ligeså professionel som de andre eksotiske handlende omkring hende. Skjorten var dog en smule for stor og gled ned over hendes spinkle skuldre, vis lysehud kunne ses imellem skjorte og vest. En funklende, lyse lilla, amulet hang om hendes hals i en sølvkæde: den llille men brugbare ting der gjorde Laele i stand til at kaste en illusion på sig selv der fik hende til at se ud som et menneske. Et kønt, blond, menneske. Hendes korte og glatte hår, var en lyseblond farve og ikke en snehvid, imens at hendes ellers lysende lilla øjne var en tillidsfuld blå istedet. Ligeså var hendes hud lys med en naturlig rødmen, istedet for en mørk, dyb, hudfarve.
Hun spejdede ivrigt ud af vinduet på hendes bod, i en søgen på et offer.
Krystallandet