Dragonflower 27.06.2018 20:30
Jezebel, eller var det Lavendel? lyttede til Valkars ord, og nikkede langtsomt, bekræftende.
"Du har ret min kære. Jeg måtte ændres for at vi kunne være, og det måtte være for din hånd" hun så over mod ham, og et smil brød frem på hendes læber, som solen tittede frem bag tunge skyer. Der var ingen anden hun ville have overladt sig selv til. Selv nu var hun i tvivl om det overhoved havde været en god idé at inddrage Valkar her, i hendes aller helligste. Der var så meget der kunne gå galt, stadig.. Selv nu var der dele af hende der skreg hun var et fjols at stole på ham.
Tænksomt vendte hun blikket tilbage til bøgerne igen.
"Men for ikke at gentage historien, er jeg stadig nød til at kende den" hun lænede sig frem og læste de første sider i de to bøger, nær simultant, med en finger på hver side, til at følge hvor hun læste.
Jeg er Lavendel Rimfrost. - Jeg er Jezebel.
-
Jeg blev undfanget under vold og født i foragt. Jeg blev elsket i en løgn, og forkastet da sandheden så dagens lys. Jeg er frygtet. Jeg er hadet. Jeg er skabt og gjort af ondskab, og den definere min skæbne.
-
Jeg blev hævet fra en skæbne værre end døden af Ham, og han blev som en fader for mig. Han gav mig ly og omsorg, han gav mit et hjem og et sted at høre til. Han gav mig viden og magt, og nærede mit potentiale til det blomstrede i fuld flor. Han lærte mig alt hvad jeg ved om verden og viste mig at dens had til hvad jeg er, ikke bringer mig ned, men løfter mig op!
-
Jeg vil aldrig glemme den smerte kærlighed har bragt mig, og i det minde husker jeg den vigtigste lektie.
Elsk ingen og lad ingen Elske mig. Jeg er gjort af ondskab, og de der foregiver kærlighed mod mig, taler enten falskt, eller kender ikke mit sande jeg. Begge dele vil blot lede til mere smerte.
-
Jeg er Jezebel og jeg er nekromantiker. En dødemaner der bringe det der burde blive i jorden, tilbage til at tjene på ny, og de tjener kun én og det er mig.
-
Jeg er Lavendel Rimfrost, og jeg er fri.
Jeg tilhører ingen mester og tjener ingen herre end mig selv. De der forsøger at trælbinde mig vil mærke min vrede, de er forsøger at diktere mine valg vil finde sig forladt, for jeg er min egen mester, og tjener ingen herre end jeg selv!
-
Jeg er Jezebel, Gengangernes Herskerinde. Som de døde tjener mig, tjener jeg min fader og hans navn er Ondskab.
Jeg er Jezebel, Frygtens Frue. Som de dødelige knæler for mig, knæler jeg for min fader, og hans navn er Ondskab.
Jeg er Jezebel, Ondskabens Lærling. Som min fader styrker mig med magt og visdom, er min kraft hans at befale, og hans navn er Ondskab.
Jeg er Jezebel. Jeg lyder en mester, og tjener en herre. Hans ønske er min befaling og hans ord min lov, for det er ved ham og ham alene jeg finder tryghed, og kun med hans velvilje min genkomst sker fyldest.
-
Jeg er Lavendel Rimfrost og jeg er netop genopstanden fra de døde, som jeg har gjort det gang på gang, og vil fortsætte med at gøre. I den anden bog her har jeg optegnet hver en død jeg har gennemlevet, hver en ting jeg har gennemlevet og rejst mig fra igen.
Læs dem og forstå at verden er et grumt sted.
Læs dem og forstå at verden ikke kan røre dig.
Læs den og vid med sikkerhed, at hvad end du må gennemgå i fremtiden, har du rejst dig fra værre.
Jeg er Jezebel, men jeg er også dig Lavendel.
Vi bliver slået ned, men vi rejser os igen. De vil aldrig kunne holde os nede.
Hun lukkede langsomt de to bøger i, inden hun tog sig til hoved og gnuppede sine øjne. Det var meget at tage ind så pludseligt, og hendes egne tanker, nu med Valkars stemme, blandede sig med det hun læste. Hun havde budt ham kommer for at ændre sig, for dette ikke skulle definere hende længere, og det var tydeligt hvorfor.
Hendes skuldre skælvede og hun flyttede hånden til at ligge over sin mund. En lyd, der mest lød som et hulk, undslap hende. Snart blev den fuldt af en mere, og så endnu en. Snart stod det klart at det ikke var hulk, men latter.
Hun sænkede hånden fra munden, og lo, højt og hjerteligt, så det rungede i gravkammeret. Lo af sin egen snæversynede idioti, lo af glæde over at have brudt den cirkel og havde smidt lænkerne der holdt hende i isoleret afsavn, og lo af fortvivlelse over endeligt at indse, at hun aldrig ville undslippe manipulationen, andres eller sin egen, så længe hun genopstod.
"Home is where you can find a decent graveyard and strangers can disappear without awkward questions."
Krystallandet
