Ti meter over Azursøen


Bønderne var efterhånden begyndt at blive nervøse. Som forskræmte kvæg hvor ulven kom forbi og tog deres afkom. Børn var især i livsfare denne tid, og rygterne svimlede om et monster der løb gennem markerne og tog børn og husdyr som ingen holdte øje med. Når man fandt dem var de halv spiste og ugenkendelige. Var det mon varulvene der var på spil?
Nej, ganske simpelt var det en umådelig tilfreds hyænekvinde som havde fundet sig et forrådskammer på disse egne! I Medanien var alt så frodigt og maden hang direkte på træerne! Ikke som Rubinien hvor alt var knastørt, sejt og kæmpede voldsomt igen hvis man forsøgte at sætte tænderne i dem.
Shenzi lænede sig mæt og tilfreds op af et grønt træ hvis stamme var bred og stor. Hun blundede tilfreds, faktisk kunne man høre en svag snorken komme fra hende, da noget ramte hendes snude. Arrigt slog hun øjnende op og ømmede snuden. ”Hvad fanden!” knurrede hun surt og så efter den bette flyvende tingest. Var ting nu også begyndt at kaste agern efter hende? Nej nu måtte det stoppe.
Solens stråler glimtede tilbage mod hendes øjne og krystallen lå så smukt og unaturligt der på den brune jord. Shenzi rakte en pote ud og greb om krystallen, næsten ligegyldigt.

Herefter begyndte alt at springe ind og ud af eksistens. Træerne, de grønne blade og den store mark med afgrøder forsvandt fra hendes blik, som luften blev suget ud af hendes lunger og kroppen klemt sammen. Skreg hun? Shenzi var ikke sikker på at hendes lunger fungerede helt ordentligt, men hun klemte øjnende hårdt i for at modstå kvalmen der blussede op.

Så hurtigt som det var kommet, lige så hurtigt var det væk igen. Hun mærkede blæst i pelsen og åbnede øjnende som den tryggende fornemmelse forsvandt. Blot for at kunne kigge direkte ned i bølgende vand. Denne gang var hun ikke i tvivl om hvorvidt hun skreg. Hylet genlød højt og voldsomt over landet, som hyænen faldte hårdt mod det våde vand. Vand. HUN HADEDE VAND!
Vandet omslugte hende som en modbydelig klam kappe, der blev ved med at forsøge at lege rundt med hende, som en kat med et garnnøgle. Hun prustede, slugte den ene mundfuld vand efter den anden, mens hun padlede rundt med dårlig hundesvømning for til sidst at sidde fast i et fiskenet. Et fiskenet der blev hevet op fra vandet af intetanende fiskere.

Hvis øjne kunne dræbe, ville diverse fisk i nettet, folk på skibet, og alt hvad der var levende i miles omkreds falde om med døden som følge. Hun landede tungt, som en våd hun på dækket, og gav sig hurtigt i kast med at hoste vand op af lungerne, mens fiskerne stirrede skræmt på skabningen. Hendes pels var klam, i uorden og lugtede fælt og samtidigmed skulle hun døje at blive overbegloet! ”Den første der kommentere på noget som helst, bliver kastreret, aflivet og ædt!” Shenzi rejste sig faretruende men måtte hurtigt hænge ud over rælingen for at tømme sin ellers fyldte mave ud i bølgerne. Hvordan kunne man blive så dårlig af at stå på et skib der svulpede let? Hele vejen ind til land, var Shenzi fanget med et jerngreb om relingen og et noget grønt udseende, der ikke blev bedre som hun kravlede forkrøblet i land.

Hvem end den flyvende tingest havde været. Hvad end hun havde fået i hovedet af den. Så skulle hun nok finde den, drukne den gengivende gange, hive vingerne af med stor tilfredsstillelse og sørge for at den gennemgik den værste omgang tortur inden hun nådeligt ville lade den afgå ved døden. Dette var direkte en umenneskelig oplevelse!