”Dong, Dong, Dong, Doooonnnnggg” Ekkoet af klokkerne fra hovedstaden der ringede solen opgang, kunne høres i hele nærområdet af den kæmpe by. Markerne, de nærliggende huse, markedspladserne, bevogterne, alle vidste at nu starten en dag på ny. For nogle betyd dette at deres nattevagt var slut, nogle skulle sætte dyr ud, nogle blev blot vækket irriteret, nogle vidste af nu var deres kunder oppe. Morgensolen, var dog ikke oppe til at belyse dagen, himlen var grå og sort, morgentågen lå let over jorden – nærmest usynlig men var stadig tilstedet. Vinden valgte denne morgen at sove over sig så vejret var godt, denne sensommer morgen, lidt på den kølige side, og vejret så ud til kun at blive dårligere som dagen gik.

Jægerne var på vej hjem, fra den første jagt denne dag, nogle havde fundet rådyr, nogle egern, de fleste fugle. Dog, var det ikke alle der kom hjem med fangst, nogle brokkede sig grundigt over, at deres fangst bare forsvandt efter de første pile ramte dyret, og det løb. Så når de fulgte blodet, stoppede det bare og der var ikke nogle spor. Efter en halv time gav de op, og vendte hjem uden.
Knap en halv mil derfra, kunne man høre rådyret skrig ekko ud igennem skoven, fugle rejste sig fra træerne og flygtede fra området, egern løb, jorddyrene gravede sig ned, disse skrig rejste hårene hele vejen fra nakken til lennen på de jægere der havde gået længere ind i skoven. Langsomt blev disse skrig kortere, lavere og kortere og lavere, men alligevel virkede det spontant som disse lyde stoppede, og en jamre fra dyret kunne høres efterfølgende, men ikke disse skrig af absolut smerte og lidelse.

Ikke langt fra der hvor dyret lå, til det sov ind takket sine skader, sine halvspiste lår, og de to pile i dens ryg. Lå halvdelen af dens gevir, dækket i lilla blod, som efterlod et tydeligt spor imod udkanten af skoven, dette blod dryppede ned af armen på en mindre kvinde, og havde efterladt et hul i hendes skuldre. Hendes tanker var pakket i smerte, frustration og desperation. ’hvor, lagde jeg mine ting’ var der klart mest dominante tanke som fulgte de tunge skridt, hver gang hendes fod ramte jorden, pustede hun ud i smerte, og en hvid tåge af kulde formede sig foran hendes mund. Det røde øje, kiggede ud imod skoven, det lille var dækket af det halvlange, dårligt passet sorte hår, under, var et lilla øje, hvor tåre af smerte løb ned langs hendes kind, langsomt frøs og før de løb forbi hendes næse var de allerede is. Hendes tænder var spise, og området omkring hendes mund, havde tørret og frosset blod. Hun var dækket af en kort brun slidt kappe, tætte læder bukser, en ny Azura designet trøje, og helt nye vandresko. Om halsen hang en brochole, der gemte en tegning af hendes selv, en bog hang om hendes skuldre med skrive kul, bundet til den. Hendes bælte holdt en anden bog, og to mindre bælte tasker. Hvert skidt, og hendes overkrop, blev tungere og tungere samt blev hendes balance dårligere og dårligere, den hvide tåge foran hendes mund blev koldere og koldere, og der begyndte at blive dannet sne foran hendes mund, som hendes fødder ramte jorden.

Senya stod inde i sin hytte. Hun løftede spanden med vand fra brønden, og hældte det ned i gryden. Derefter satte hun gryden på et stativ, som holdt den over ilden i kaminen, og lod den stå der. Hun var ved at koge vand til the, bare sådan for hyggens skyld. Det vr noget hun gjorde engang imellem, for at få lidt varme i kroppen.

Pludselig hørte Senya en lyd udenfor. Hun rejste sig, og en sortgrøn bluse med hvide pletter (som stjernehimlen) blafrede let i vinden af den bevægelse. Hun bar den og så et par sort læderbukser. Det var mere praktisk at gå rundt i, når man var i skoven, og hun var lige kommet indenfor fra skoven. Hun havde derfor ikke nået at skifte til kjole endnu, som hun ellers yndede at gøre.

Blusen blafrede let i vinden, med sine lange ærmer som nåede helt ud over hænderne, og så ud af døren. Der lå en skikkelse ikke ret langt derfra. Hun løb hen til den, og satte sig på hug.

"Er du okay?" sagde hun på krystaliansk.

// Undskyld for det langsomme svar, men har haft skriveblokade. Hvis du vil lukke tråden, så siger du bare til.

// Da Senya er død, lukker jeg vores tråd. //