Iksenyi

Trofæ / Gudebarn

Status: Inaktiv

Godkendt: 25.02.2019

Antal posts: 60

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Iksenyi
Kaldet: Yiyi, Gudebarn, Lille Flamme
Køn: Kvinde
Alder: 19
Fødselsdag: 25. februar
Tilhørsforhold: Kaotisk Neutral
Tro: Jyoti
Erhverv: Trofæ / Gudebarn
Nuværende levested: Rubinien - Ildtemplet i Rubinien (et lille kultsamfund, der tilbeder Jyoti)
Race: Blandingsrace - Menneske og Elemental
Uddybende om race: Iksenyi er halvt ildelemental og halvt menneske. Hun er resultatet af en vellykket parring af ildelementalet Jyoti efter en del mislykkedes forsøg.

Udseende

Højde: 172 cm
Vægt: 138 kg




Kropstemperatur: 48ºC

Udseende

Iksenyi er mørk i huden og har mørkebrunt hår, der bugner ud fra hendes hoved i små proptrækkerkrøller. Hun har stadig lidt runde teenage-former i ansigtet, der får hendes næse til at stå frem og hendes læber til at virke større end de er. Både hendes øjenbryn og øjenvipper er mørkere end håret og fremhæver hendes øjne. Øjnene har et let skær af ild, der flyder henover de gulbrune iris sammen med den naturlige væske i øjnene. Det er også det hvide i øjnene, der har dette skær henover sig, og til tider er der små glimt tilfældige steder, som om ilden kommer op til overfladen for en stund.
Hendes krop er almindeligt bygget, med tydelige muskler fra hård træning. Hun ser dog på ingen måde enormt stærk ud, bare veltrænet.

Lava
Al væske i Iksenyis krop er lava. Blod, spyt, tårer - ja, også den væske ;). Det ses primært i hendes øjne og hendes mund, der har et svagt rødorange skær, og så bliver det meget tydeligt, når hun sveder. Dog køler små mængder lava hurtigt ned, så når hun sveder, vil det oftest komme til syne som små klare prikker, der hurtigt lægger sig som faste sorte sten, der let kan børstes af.

Abnorm vægt
Lava vejer 3,1 gange så meget som vand, og med al væske i kroppen udbyttet med lava, vejer Iksenyi langt mere end hun ser ud til. Det vil også sige, hun skal passe på, hvem hun hopper på, og hvordan hun sætter sig. Hun er dog ikke hindret af vægten, så hun kan bevæge sig lige så frit som alle andre.

Beklædning
Når man sveder lava, er tøj en udfordring. Derfor foretrækker Iksenyi at klæde sig i luftige klæder, så der kun kommer et minimum af huller i stoffet i løbet af dagen. Hun har fået lavet sig et mavebælte og en halsring i sin egen lavasten, som hun ikke kan brænde igennem, og hvortil hun kan fæstne stofstykker. Har hun behov for ærmer eller fastere bukser, har hun også stenringe til håndled og ankler. Alle ringe / bælter er lavet i skinnende obsidian dvs. lavaen er blevet hurtigt nedkølet.
Hun holder af at gå med smykker, og laver dem ofte selv for at få noget afveksling i mulighederne.




Magi

Magisk evne (1): Flydende Lava

Al væske i Iksenyis krop er flydende lava. Det er enormt varmt, men hendes krop fungerer som isolering, så hendes kropsvarme kun er oppe på 48ºC. Alt fritflydende væske inden i hende er dog 700-1200ºC varmt, og det vil det også være, hvis man får det til frit at flyde ud af hendes krop, eksempelvis hvis hun bløder.
Små mængder væske vil uden for hendes krop køler ekstremt hurtigt, og det vil derfor gøre ondt, hvis hun spytter på én, men det vil ikke være ulideligt og give varige skader. Ligeledes vil svedperler nå at blive til sorte skorper, næsten før de når at dannes.
Lavaen skader ikke hendes egen krop, men tøj og genstande på hende, bliver berørt.

Lavaen fra hendes væsker er varm, men der er ikke ild i den. For at få ild til at blusse op, skal hun have noget brandbart og tiden til at få lavaen til at fænge til det, og ikke bare smelte objektet til ukendelighed.

Lava er meget tungt, og det vil sige, at Iksenyis kropsvægt er helt abnorm i forhold til hendes kropsbygning. Hun er dog på ingen måde hæmmet af det, og kan sagtens bevæge sig normalt. Det giver hende en fordel i fysisk udfoldelse, hvor hun kan sætte af i hop med langt mere vægt end andre, og slå meget hårdere end hun ser ud til. Hendes udholdenhed er større, og hun kan blive ved længere tid ad gangen uden at blive træt.

Ligesom ild har hun dog behov for at brænde ud, før hun er træt og kan sove. Det vil sige, hun ikke arbejder med samme døgnrytme som andre væsner, og ofte er vågen i 3-4 døgn ad gangen, før hun så sover et helt døgn væk i en stasis-lignende tilstand, hun ikke er til at vække fra.

Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Magisk evne (2): Pyrokinese

Iksenyi kan styre lava og ild, men kan ikke skabe det ud af ingenting. Hun kan styre det både hvis det er opstået naturligt, eller hvis en anden magiker har skabt det, og hun er derfor ekstremt farlig imod ildmagikere, da hun kan tage kontrol over deres ild.

Ild kan hun styre, hvis det allerede brænder. Hun kan ikke selv skabe ild, og det kræver stor koncentration for hende at sætte ild til noget med sin lava, da det for det meste blot smelter alt det rører på grund af sin høje temperatur.

Lava kan hun få til at flyde i luften omkring hende ved hjælp af bevægelser. Hun kan kun gøre dette med lava inden for umiddelbar nærhed af hende, og hun kan ikke trække lava ud af sin egen krop - det skal ske naturligt. Hvis hun sveder, spytter eller bløder, kan hun bruge lavaen så snart den er uden for hendes krop. Her kan hun også holde den fra at nedkøle hurtigt og størkne, men hvis hendes koncentration fejler, vil det nedkøle, og når det er størknet, kan hun ikke længere kontrollere det.

Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Personlighed


Styrker
• Nærkamp
• Hun. Holder. Aldrig. Op.
• Let at undervurdere

Svagheder
• Almen viden
• Skrøbelig
• Naiv

Iksenyi holder aldrig op. Hvis man slås med hende, virker hun næsten som en zombie, der ikke er drevet af normale træthedsgrænser, for hendes ekstreme udholdenhed gør hende i stand til at holde sig kørende ufatteligt længe.
Samme energi er til at finde, når hun danser, og hun giver "at danse natten lang" en helt ny betydning. Fysisk udfoldelse er en essentiel del af, hvem hun er, og ligesom lavaen flyder rundt i hende, føler hun et behov for at bevæge sig.

Det, der kan få hende til at sidde i ro, er især højtlæsning, hvor hun både får noget samværd med en anden, og hvor hun kan opleve andre dele af verden gennem teksterne, hun ikke selv kan læse. Læser man op for hende, vil det også blive tydeligt, hvor lidt hun ved om ting, der ikke foregår i hendes umiddelbare nærhed.

Som teenager er Iksenkyi et væld af modstridende følelser, ønsker og behov. Hun er kun lige vokset ind i sin seksualdrift, men prøver at holde tanker om den slags på afstand, fordi hun et eller andet sted godt har luret, at det ender skidt for partneren, hvis hun indgår i den slags.

Grundet sin isolerede opvækst og Onelyas' strenge opdragelse, har Iksenyi en meget skrøbelig side. Hun kan krølle sig helt sammen i et hjørne og blive ude af stand til at sige fra eller flygte fra situationen, hvis man rammer rigtigt.
I konfrontationer, vil hun ofte køre sin vrede til det punkt, hvor hun går over stregen, og det øjeblik, hvor den anden bliver for vred og råbende over for hende, vil hun lukke ned og blive ked af det, som om al vredes-energien blev nuppet fra hende.

Baggrundshistorie

Løbeild

Iksenyi er første succesfulde resultat af præsten Onelyas' forsøg på at parre ildelementalet Jyoti med et menneske. Hun blev født i 2011 på Topalisøen, og selvom det var meningen at hun skulle opfostres i de spæde år af sin mor og et par hjælpende kvinder, blev det hurtigt klart for alle, at det hurtigtvoksende halvelemental krævede langt mere opsyn. Iksenyis døgnrytme passede på ingen måde til almindelige mennesker, så kvinderne sov på skift og havde hende halve dage ad gangen for på nogen måde at kunne stimulere barnet nok.
Da hun allerede året efter sin fødsel var vokset til at svare til en 4-årig, blev det dog lettere, da de så småt kunne begynde at lede hendes energi over i træning og uddannelse.

Træningen blev skræddersyet til hendes evner. Magien var fra start af i fokus, og for at få Iksenyi til at forstå sin krop bedre, blev hun trænet i nærkamp. Da al den styrketræning syntes at gøre hende mere stiv i det og give hende bevægelsesbesvær, blev hun smidighedstrænet med dans som primært fokus oveni. Al træning blev varetaget af Lysander, en nydelig herre i slut 30'erne.

Da de i 2016 blev nødt til at flytte til Rubinien, havde Iksenyi vænnet sig meget til at leve i solens lys, og det var svært for hende at finde sig tilpas i deres grottesamfund, selvom hendes indre lavastrømme syntes i mere ro under jorden. Det var en lidt hård start på hendes teenageår, og hendes humør tog en del op- og nedture. I den periode blomstrede hendes pyrokinese også, og hvor hun før havde arbejdet på at styre sin lava, når den forlod hendes krop, begyndte hun nu at kunne arbejde med ild også. Det startede som et par fakler, der blev ubevidst flyttet, når hun smækkede med døren, og efter en brand i nogle af deres byggematerialer, begyndte hun at få mere intensiv undervisning i at styre det. Heldigvis viste det sig at være meget lig, hvad hun gjorde med sin lava - den største forskel værende at det brændte frem for at smelte.

Hvad hun absolut ikke blev oplært i, var bøger. De få gange, Iksenyi holdt en bog, kom hun på den ene eller anden måde til at smelte den, og det var ikke værdsat, at videnen gik tabt. Hun kan derfor heller ikke læse, men har altid holdt meget af at blive læst højt for.

Onkel Onelyas
På intet tidspunkt har Iksenyi fået lov til at se sin far Jyoti. Onelyas, som Iksenyi ser som sin onkel, har holdt hende væk fra ham for selv at kunne influere og forme hende, som han ønsker. Iksenyi har fået fyldt hovedet med, at Jyoti har nok vigtige ting at gøre som gud, og derfor ikke kan se hende ligesom de andre fædre i byen ser deres børn. Det er han for særlig til, og Iksenyi har accepteret, at både hun og farmand er specielle, selvom hun stadig går med en længsel efter at møde ham en dag.

Onelyas har holdt Iksenyi i kort snor. Selvom hun frit har kunnet gå rundt i gaderne, har folk været venlige, men aldrig helt inkluderende over for hende. Vagterne har aldrig ladet sig charmere af de søde barneøjne eller true med lavaregn, når Onelyas har forbudt dem at lukke hende ind visse steder eller påbudt dem at følge hende rundt.
Iksenyi fik tidligt tildelt en jævnaldrende ven, en dreng ved navn Rillis, som Onelyas påbød skulle lege med hende. For hende så det de første mange år ud som om hun faktisk selv havde fået sig en ven, og det var først langt senere, det gik op for hende, at det var en del af Onelyas' planer. Rillis kunne fortælle Onelyas præcis, hvad Iksenkyi havde betroet til ham, som hun ikke havde lyst til at fortælle sin onkel, og samtidig var han den, der fik straffen, hvis hun havde gjort noget forkert. Iksenyi kunne blot se på, lagt i chakra-nedsættende lænker, hvis hun blev alt for vred over det. Oplevelserne med Onelyas, der lod straffen gå ud over Rillis, satte sig dybt i Iksenyi og virkede helt efter intentionen langt mere afskrækkende, end hvis hun selv havde modtaget den.
Selvom Rillis ikke har valgt hende som ven, holder Iksenyi stadig af ham, og ønsker ikke at se ham blive skadet.




Familie:
Generelt har Iksenyi ikke rigtig et standard syn på familie. For hende kunne hele det lille tilbedelsessamfund, Onelyas har dannet, være hendes familie, da hun ikke kender noget til den omkringliggende verden, og alle i samfundet har vidst, hvem hun var.


Far: Jyoti
Mor: En slave i Ildtemplet. Har ikke relevans mere, og er gået tilbage til at lave andre ting. Iksenkyi har ikke aktiv kontakt med hende.
Onelyas: Selvom de ikke er beslægtede, ser hun Onelyas som sin onkel, og det tætteste på nær familie, hun har.

Andet

Iksenyis alder er logaritmisk. Det vil sige, at hun speed-voksede de første år af sit liv, hvorefter hende krop ældes langsommere og langsommere.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Fantastisk
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Fantastisk
Kløgt: Under middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Under middel
Chakra: Fantastisk

Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 1