Med sin gyldne hudfarve er Rhaya tydeligt fra ørkenen. Hun har kastanjebrune øjne og kulsort krøllet hår, der er helt ustyrligt, hvis det ikke er sat op. Hun er lav af en elver at være, og skjuler hun sine ører og kvindelige former, kan hun godt ligne en mennesketeenager. Hun er spinkel af bygning og ikke synderligt stærk - til gengæld er hun ret smidig og kan godt klatre op ad en bygning, så længe hun kun skal bære sin egen vægt.

Hun går i tætsiddende tøj, der passer til ørkenens varme og understøtter hendes erhverv som leder af en tyvebande, samt spiller godt sammen med hendes evne til at bevæge sig stille.
Af våben bruger hun en stav, der kan deles i to. Hun har et par kliner, der kan sættes på den, så den bliver til et spyd. Klingerne er af sølv, da hun ellers ikke kan bruge sin magnetisme-magi sammen med staven.

Hun holder af at tegne midlertidige henna-tatoveringer i både ansigt, på hænder og arme, men gør det sjældnere efter at have fået en af sine egne tegninger permanent skåret ind i skulderen.

Ar og skader
Rhaya har på sin højre skulder ar efter at være blevet skåret i med en kniv, der meget præcist har fulgt aftegningerne efter nogle mønstre, hun selv havde lavet i henna.

Rhayas bevægelser er unaturligt lydløse så længe hun bevæger sig normalt. Laver hun voldsomme eller hurtige bevægelser, laver de lyd, dog mindre end andre af samme størrelse ville.

Rhaya er magnetisk - hele tiden.

Rundt om hele hendes krop, følgende hende figur, ligger en magnetisk aura. Hun kan gøre den større og mindre - op til 5 meter fra sig selv.
Hun kan skifte, hvorvidt den tiltrækker eller frastøder, men auraen kan ikke slukkes. Når hun ikke aktivt bruger chakra på den, ligger den i et dovent stadie af hvad end pol, hun sidst brugte, og her æder den ganske langsomt af hendes ledige chakra.

Som med alle magneter handler det om, hvor kraftig polen er i forhold til, hvad der bliver presset imod den - bliver Rhaya eksempelvis ramt af et sværd, vil en frastødende aura stoppe klingen fra at skære hul i hende, men hun vil stadig blive kastet til siden ved kraften, der bliver slået med. Kommer nogen løbende mod hende i fuld pladerustning, vil hendes frastødende aura sende Rhaya selv flyvende bagud, fordi hun er den mindre af de to magnetiske kræfter.

Hvis hun tiltrækker metal, vil det sidde fast på hendes krop, indtil hun skifter polen, eller andre trækker det af hende.

Denne evne påvirker alt uædelt metal.
(Ædelmetaller er sølv, guld, platin, palladium og rhodium)

Styrker
• Hurtighed
• Behændighed
• God til at tilpasse sig

Svagheder
• Dumdristig
• Hjælpetrang
• Stædig
• Slår aldrig ihjel

Rhaya emmer for det meste af livsglæde, gåpåmod og dumdristighed. Selvom hun kan betegnes som en voksen elver, er hun ung af sind og stadig på opdagelse.

Hun har en tendens til at handle, før hun tænker, og hendes handlinger er oftest styret af følelser.
Ser hun nogen blive skidt behandlet, vil hun ofte træde til, uden tanke for konsekvenserne for sig selv. Ligesom hun snupper ting, hvis det gavner hende selv lige nu, selvom det måske vil give bagslag senere.

Efter sine oplevelser og yderligere rejse - omend ufrivilligt - i Krystallandet, er Rhaya blevet en smule mere hærdet, men også rystet i sit fundament, og hun har nu brug for at finde sit fodfæste igen.

For nu har hun lagt sin fortid som frihedskæmper for slaverne på hylden og fokuserer i stedet på sit arbejde som leder af Proteaus' rubinske afdeling. Hendes mål er at hun gennem en organisation kan hjælpe flere, end hun nogensinde fik gjort på egen hånd. Stadig prøver hun at leve op til sin fars ordsprog: "At sætte dig et stort mål nu og måske nå det om 400 år, er bedre end at give op på forhånd."

Rhaya er vokset op i Thal'Elor, hvor hun har brugt tiden på alskens kunsthåndværk og musik. Det var en tryg tilværelse, men også rimelig ensformig, og Rhaya drog med en gruppe andre ørkenelvere til overfladen da hun blev voksen for at opleve noget af verden. Det var med sine forældres velsignelse, for så kunne hun måske lære at påskønne sin kunst endnu mere, når hun havde set hvor grimme ting mennesker som regel skabte.

Det skulle være en dannelsesrejse, og Rhaya var betaget af de byer, de så og de konstruktioner, de rejste igennem. Mennesker kunne da også sagtens skabe holdbare og smukke ting.
Rejsen nåede dog ikke langt, før gruppen blev offer for en gruppe røvere, der slog nogle ihjel og resten som slaver. De havde rejst i skjul, men det er svært at skjule de spidse ører, når alt tøj gennemsøges for værdigenstande.
Rhaya og den jævnaldrende Itrae havde samlet proviant og nåede derfor at trække sig væk fra lejren inden de blev opdaget, og måtte sande at flugt var den eneste mulighed.

De valgte at følge efter deres angribere på afstand, men måtte i sidste ende opgive at befri deres venner. Mens Itrae ønskede at vende tilbage til Thal'Elor, var Rhaya pludselig ikke så sikker. Det slaveri hun havde set, havde sat sig under huden på hende, og hun vidste, hun ikke ville kunne have det godt med at vende tilbage til sit trygge hjem, når så mange var blevet berøvet sit.

Itrae vendte hjem med løftet om at finde hjælp hvis muligt, og Rhaya valgte at bosætte sig i Balzera og se om ikke hun kunne rette op på noget af uligheden.

Ulighed var dog lige en stor mundfuld nok, og i sidste ende måtte hun leve af at stjæle fra dem, hun ikke mener fortjener, hvad de har, og gøre lidt godt for de få hun kan.
Heldigvis har hun fundet nydelse i at arbejde med kunsten at løfte andres punge let af bæltet, snige stinkdyr ned i tasker, og snyde sig til sejren i kortspil.

Inden for de første ti år af at bo i Balzera, mødte Rhaya en anden elver, der lærte hende noget basis kamptræning, så hun sikrere kunne begå sig i gaderne. Da hun ikke har styrke, vægt eller højde på sin side, kæmper hun med to små stave, der primært er til at parere med, indtil hun kan flygte. De er lige så lange som hendes skinneben og er fæstnet i hendes støvler. De kan sættes sammen til én længere stav, og hvis hun ved, hun skal op at slås, kan hun skrue en klinge i enden, så det nærmere bliver til et spyd. Hun vil dog altid foretrække et par hurtige slag til angriberens ubeskyttede steder efterfulgt af hurtig retræte.