Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Født - Benjamin Jakobsgård, Senere - Esther Rosenstorm
Kaldet: Thalion. De andre navne deler hun ikke!
Køn: Kvinde
Alder: 32
Fødselsdag: 9. August
Tilhørsforhold: Neutral Ond
Tro: Hun tror på hvad de kan se og ikke en eller anden sindsforvirret mands sidste bogstaver på en snotklud forvekslet som en skriftrulle.
Erhverv: Professionel Menneskehader. Ikke kender. Hun hader bare folk.
Nuværende levested: Rubinien - Hun har en fast bolig i Rubinien, men hun er der ikke særlig tit.
Race: Menneske
Uddybende om race: Teori & Rygte: Da Esther aldrig blev fortalt om hendes mor så har hun overvejet tanken om at hendes mor kunne have været en elemental og rygterne er også med på den ide.

Udseende

Højde: 172 cm
Vægt: 73 kg
Hudfarve: Kaukasisk, lys hud.
Hår: Kulsort bølget hår der går hende til skulder pladernes slutning. Hendes pandehår er dog betydeligt kortere.
Øjne: Hun har kraftigt orange-gule iris'er som lyser med en flammende glød. Det ene kan dog normalt ikke ses som det er gemt bag hendes kulsorte hår.
Kropsbygning: Hun er spinkel og ikke meget kan ses fra hendes tid som "dreng" på gården hun levede sit
Beklædning: Hun startede måske livet i mænds tøj, men aldrig igen. Hun går nu i sine ikoniske røde kjoler med gulemønstreringer. Den er dog skulderløs.
Særlige Kendetegn: Hende øjne og et længere ar ned af hendes højre skulder plade, givet til hende af hende "kære" moder.
(For mere; Se billedet nederst)

Magi

Magisk evne (1): Ild-magi: Esther kan antænde brændbart materiale ved se på det, samle kugler af ild i sine hænder som kan sendes flyvende enden som blot en kugle eller forstørres til bølger der kan udsendes omkring hende, selvantænde og være immun overfor ild. Dog er dette ikke den fulde liste. Hendes sidste og mest kendte evne er hendes skabelse af ildregn, som vare for halvdelen af tiden det tog at skabe den.
OBS: Hendes anden magiske evne gør at hun tit og ofte bliver nødsag til at sætte ild til ting uden grund eller blot lade hende flammer springe mod himlen. Bare for ikke at hun brænder sig selv.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): Ild Sjællen: Esther kan heale sin chakra og krop ved at absorbere flammer. Dog har dette gjort at hendes øjne nu permanent lyser med en flamme-agtig glød. Mængden af ild kommer an på skaden og andres magiske flammer er også inkluderede i healingen. Dette gør hende immun overfor ild-magi, men hun har dog problemet med at hendes egne flammer ikke tæller og at mængden blot for en hudafskrabning er på størrelse med et normalt lejrbål.
Hun vågner nogle gange op med brandsår forskellige steder på sin kroppen grundet denne evne nogle gange lader noget af "ilden inden" slippe ud. Dette kan også ske hvis hun overanstrenger sig med at heale chakra og kroppen gennem evnen.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Personlighed

Generel:
Esther er ikke et godt menneske. Hun er fyldt med had og problemer efterladt af mange år fyldt med forræderi, løgne og knivstik. Hun har derfor problemer med at få følelsesmæssige forbindelser til andre folk. Dog kan hun holde nogle folk ud mere end andre. Det kræver bare meget af en person, og det er for ikke at tale om hendes identitetsproblemer eftersom hun blev opvokset de første 11 år som en dreng.
Styrker:
- God selvkontrol. Hun bliver ikke særligt let vred eller provokeret.
- Djævelsk charme. Esther er ret så pæn og det ved hun. Hun bruger dette sammen med hendes forstand for ord til at sno folk om sin finger og har intet problem med at udnytte folk gennem handlinger hælder.
- Hånd-til-hånd kamp. Hun er ingen ekspert i hånd-til-hånd kamp, men hun har en unik kampstil der gør brug af hendes høje fleksibilitet til neutralisere fjender, men ikke direkte dræbe dem. Dog kan hun hurtigt gøre en lam i forskellige dele af kroppen med denne kampstil.
Svagheder:
- Hævngerrig. Hvis nogen gør hende ondt så er det syndt for dem. Hun lever på ideen om at hvis nogen skader hende så burde de også blive skadet, så hun vil gøre alt i sin magt for at den balance vil blive overholdt. Enden direkte eller indirekte.
- Hendes egen magi. Da hendes magi kan "overload" hende med chakra betyder dette også at hun blive nødsag til konstant selv at sikre sig at hun ikke bliver skadet af den forhøjet chakra. Dog kan hun ikke dette i søvne og derfor vågner hun nogle gange op med brandmærker og sår.
- Utroligt hadsk. Esther hader folk. Hun har ikke særligt mange gode oplevelser med dem og er derfor blevet ret så apatisk overfor dem og derfor er hun ligeglad med både at skade dem og udnytte dem.
Elsker:
- At brænde ting levende eller dødt, ungt eller ældet. Hun er ligeglad, men gør det ikke bare helt uprovokeret.
- At snog folk om hendes finger.
- At synge for sig selv.
Hader:
- Folk. Næsten uden undtagelser. Dog kan man godt lige snige sig ind på hendes gode side, men det er ikke noget normale folk gør.
- At blive skygget eller sneget sig ind på.
- Hendes gamle navn... Konsekvenserne er døden og døden... Intet andet.
Fremtidsdrømme:
- At finde en hun kan holde ud mere end fem minutter og tage hævn på alt og alle der har gjort hende ondt.
- At finde hendes rigtige mor...

Baggrundshistorie

Baggrund: Esther Rosenstorm blev født Benjamin Jakobsgård til en mor som forlod hende før hun kunne gå og en far der kun ønskede sig en dreng. Så eftersom han ikke kunne lide tanken om at have en pige som førstefødte valgte han at opdrage hende som en dreng. Hun gik i drengetøj, hun stod i marken som mændene, hun skulle hænge ud med drengen og opføre sig som dem. Alle disse ting blev hun tvunget til i elleve år mens hendes far sende "ham" onde blikke.
Hendes tid som dreng blev dog kun være som tiden gik. Hun forstod ikke hvorfor andre drenge havde dele som hun ikke havde og snart kom tiden hvor alt blev tusinde gange værre. Hun fik i aldren af 7 en stedmor som tit og ofte ville rive hende i håret, slå hende og være generelt modbydeligt. Hun kende til hemmeligheden omkring kønnet af Benjamin, og det gjorde kun tingene værre endnu engang da hende og Benjamins far fik en faktisk drenge søn som hun var blevet 11 år. Her havde Esthers evner allerede vist sig flere gange. Men hver gang hun legede med dem ved at absorbere flammer eller kreere dem, så fik hun sig en lærestreg fra stedmoderen. Derfor endte hun med at øve sig i al hemmelighed så tit som hun kunne. For hun kunne endeligt noget andre drenge ikke kunne og derfor ville hun være god til det.

Dog måtte alle disse forfærdelige hændelser få sit klimaks på et tidspunkt og dette var kort efter fødsel af hendes halvlillebror Hector. Stedmoren ville ikke have Benjamin i nærheden af ham og fik derfor hendes far med på ideen om at lade hende og Benjamin tage en tur sammen i skoven. Her var det ment til at hendes "kære" stedmor og hende skulle tale omkring "en meget vigtig ting". Benjamin regnede med at det ville omhandle hendes krop, for hun var begyndt på sin pubertet længe før alle de andre drenge og "hans" krop voksede ikke som han havde hørt den skulle. Derfor forventede hun svar.
Stedmoren fremviste dog som aftenen stille kom over himlen den faktisk plan og med den kom kniven i ryggen på Benjamin. Hendes "kære" stedmor og far havde aftalt at hvis Benjamin bare døde ville verden åbenbart være bedre og derfor ville de bare skaffe hende af vegne. Hun kunne jo ikke gøre noget mod det alligevel. Men de havde hellere ikke vidst at hun havde trænet i skjul.

Kniven ramte måske Benjamins ryg og efterlod arret der idag stadig sidder på Esthers ryg til minde om den dag. Men fjæsset af hendes stedmor blev også pænt markeret som Benjamins sidste handling blev at lade flammerne slikker sig over hende.
Deres veje splittede sig som Benjamin flygtede med blodet løbende ned af ryggen og derefter måtte hun skifte sit navn. Dog var Benjamin stadig ikke helt klar over "hvem eller hvad" hun var.

Benjamin mødte dog kort efter en lille bondefamilie som havde taget hende ind i deres hjem efter at have fundet hende i en grøft hvor hun ellers ville have været død.

Bondefamilien havde to døtre, ingen sønner. Men de virkede så glade for dem. De virkede ikke til at hade dem eller have noget i mod dem. Og det undrede Benjamin som hun her lærte hvad hemmeligheden omkring hende altid havde været. Pigerne Lucia og Elisabeth, begge 17 år på tidspunktet opdagede hurtigt at Benjamin ikke var en dreng som ellers var hvad de havde fået at vide og forklarede i marken sandheden til "ham".
Hun tog det ikke pænt og satte deres ellers smukke gård, som ellers nogle uger havde været som et himmelsk hjem til hende, i flammer og så det brænde til ask. Hun var frustreret, sur, vred. Hun forstod ikke hvad verden var og gemte sig derfor i mange måneder ude i det fri hvor hun talte med rejsende fremmede og prøvede at forstå det. En af disse havde navnet Esther, som senere hen blev taget til sig af hende selv og Rosenstorm var Lucia og Elisabeths efternavn.
De rejsende som hun drog afsted med fra tid til tid ville også blive vigtige lære der gennem tiden lærte hende hvad end de kunne og hvad hun mente var sit eneste talent. Hendes magi.

Disse rejser blev ved til hun som 15 årig ende i Rubinien. Her havde hun skiftet sit navn og stille og roligt begyndt at klæde sig mere til sin nye former og hendes faktiske køn.
Hun faldt ikke bare direkte i kontakt med folk. Hun holdt sig faktisk langt fra dem i længere tid og gemte sig bare i gaderne og lærte her hvordan hun kunne tale sig ud af situationer, få folk til at gøre som hun ønskede og få hvad hun ønskede sig gennem andre folk. Dog efter to år af manipulation af andre vende det hele sig mod hende. En slavehandle fik grebet på hende og med hjælp fra nogle af hans ansatte vagter prøvede at holde Esther nede så kæderne kunne sættes på. Hun havde ikke afsløret for mange i Rubinien at hendes skjulte talent lå i hendes flammer. Så efter blot en enkelt nat i en slaves kæder på vej mod Sargos hvor hun skulle sælges lod hun sin vrede spilde ud i formen af bølge efter bølge af flammer.
Slavehandleren var ikke tilstede som hans arbejde allerede havde bragt ham til Sargos. Men heldigt for Esther havde vagterne fine mængder af penge på sig som hun anskaffede sig nyt tøj med, smykker og andre ting for at blande sig ind med mængden.

Hun bosatte sig i Sargos i nogle uger hvor hun boede på en simpel kro, og her faldt hun i møde med en mand der talte om at kunne vise hende hen til den selv samme slavehandler der havde gjort hende noget. Så hun betalte manden og blev ledt til slavehandleren Hasquin som var præcis hvem hun ledte efter.
Esther udøvede så over de næste tre måneder hver eneste ting hun havde lært om folk, tale og reaktion for hun ville have sin hævn og hvis hun kunne anskaffe sig mere samtidig, så ville hun skam ikke have et problem med det. Efter de tre måneder havde hun klart hvad hun ville. Hun havde fået en ring på sin ringfinger og var forlovet til Hasquin. Hun var nok kun 17 på tidspunktet og han 37. Men hun var ligeglad, for det var blot et led i hendes plan der senere ville lede til hævnen hun havde tørstet efter i 6 år.

Hasquin ville gerne giftes inden hans 40 års dag, for inden da ville han per familiær tradition gerne allerede have sig et barn. Hun accepterede men satte så kravet at han skulle møde hendes familie kort efter deres giftemål. Hasquin kunne ikke sige noget imod det og rejste derfor 2 år efter mod hjemmet hvor Esther engang havde været kaldt Benjamin.
Esther følte intet for Hasquin, men karakteren af den forelskede og dejlige Esther var let som ingenting for hende at opretholde. For hvis det ville hjælpe hende til den søde hævn, så var det det værd.

Dagen hvor Hasquin og Esther blev gift var første gang at hun var med nogen, men det var også dagen hvor hun frygtede faktisk at kunne ende med at få følelser for manden. Hun havde aldrig været så tæt på nogen før og tankerne om at kunne lide ham gjorde hende nervøs. Hun vidste ikke hvordan følelser fungere, så hun prøvede bare at lades som ingen ting, for rejsen var ikke langt fra dem.
De rejste kun to uger efter giftemålene var lavet. Og med hjælp fra Hasquins penge var rejsen ikke så lang som hun forventede. Hasquin havde en kontakt der sende dem af vejen gennem en rift og Esther så for første gang i 8 år stedet hun var født og mødte synet af hendes bror Hector med et barn i armene. Hector var kun 8 år og så mod Esther spørgende. Han kendte ikke hendes eksistens men som lyden af riften der lukkde bag dem skød gennem luften dukkede stedmoren Birgitte og Henrik hendes far også op udenfor hvor de to genkende Esther. Esther vidste hun havde 12 timer før riften igen ville blive åbnet og det nye par ville kunne tage hjem. Men det var aldrig en del af Esthers plan at han skulle med hjem.

Birgitte, Benjamins stedmor, så skræmt mod pigen der nu stod som en kvinde, iført fine klæder og smukke smykker. Hendes far så også mod hende, men stadig med blikket af skuffelse. Esther fortalte dem kort at hun var vendt hjem for de få timer og at hun ville have at de skulle lytte til hende nu og her. Hendes fader vende hende ryggen og nægtede, men stedmoderen forklarede at siden hun var "forsvundet" var Zilas, hendes yngste bror på blot 2 år også blevet født.
Esther gik til Hector og bad om at holde hendes yngste halvbror, satte derefter gang i angrebet. Hun gav barnet til Hasquin og sagde "Jeg kan ikke forklare dig hvad der er sket her, men jeg kan vise dig hvad der nu vil ske. Blot undskyld mig for hvad jeg må gøre.". Remser efterfulgte hendes ord til ham og himlen stod i flammer. Gården blev brændt til grunden den dag. Hendes far brænde inde i gården hvor han døde. Hector brænde hun selv for øjnene af Birgitte som hun tog det ene ben fra. Zilas... Hans historie var langt fra slut. Men de sidste ord hun hørte fra Ester var "Denne dag vil du huske. For det vil være starten på din søns liv som slave. Lige præcis som jeg var for dig din krage..

Riften åbnede kort efter. Men Hasquin stod skræmt fra vid og sans som Zilas ende i Esthers arme. Hun så så mod ham som lyset der viste at riften var ved at åbne stod foran hende og hun undskylde så for de mange år. Men hun havde aldrig elsket ham så ikke en tåre faldt af hendes kind.
Sekundet riften åbnede slog flammerne fra hende mod ham og han måtte også brænde sammen med grunden. Esther løb gennem riften og ende tilbage i rubinien hvor hun skynde på folkene til at lukke riften og hun lod som om at hendes familie ikke brød sig om nyhederne og havde dræbt Hasquin foran hende. Barnet blev der stillet mange spørgsmål til, men hun fik fjernet det ud af billedet hurtigt.
Hun boede da i Hasquins hus, men hun satte hans slaver fri, solgte Zilas til den væreste slaveherre hun kende og gav ham navnet Je'Haquil. Det eneste hun sagde til slaveherren var at han aldrig måtte få barnet dræbt, for på dets tolv års dag skulle det rejse til hends bolig og høre historien om hans liv. Herren virkede ligeglad men accepterede. For hun solgte ham gratis til ham.

13 år mere er nu gået for hende. Hun har levet sit liv, trænet sine evner og ikke mindst har hun endeligt fulgt accepteret sit køn og nye erhverv. Hun kan fungere som handlende for Hasquins familie der nu styre hans forretning, men for det meste rejser hun fra by til by i krystallandet. Alene.
Hun søger den flamme som engang egentligt kunne have brændt i hende mellem Hasquin og hende selv. Hun forstod det ikke dengang, men gennem tiden og utallige kampe har hun lært. Hun forstår stadig ikke sine egne følelser og er stadig ligeglad med andre folk. For de virker bare næsten alle så primitive synes hun.
Hun adoptere nogle gange folk der ligesom hende er blevet efterladt og skubbet til side som et ødelagt værktøj. Men dette er blot for at føle at hun ikke bare er et dårligt menneske for at dræbe så mange som hun har gennem hendes liv. For de 13 år var ikke bare lutter lykke hellere. Blot mindre kompliceret og mere direkte.

Hun søger dog egentligt det eneste svar hun aldrig kunne få. "Hvem er min mor?" for hendes rigtige far ville aldrig tale om hende. Men som blev oplært i sprog og racer opdagede hun Elemtalerne og opdagede også sammenligningerne mellem ildens folk og hendes egne øjne og evner. Derfor plejer hun bare at sige hendes mor var en ild-elemental. Men hun er egentligt ikke sikker på det.

Familie: Henrik Jakobsgård - Biologisk Far, Død
- Birgitte Liljefryd Jakobsgråd - Stedmor, Permanent Arret og Handicappet (Mangler et ben)
- Hector Jakobsgård - Halvbror, død
- Zilas Jakobsgård, Senere; Je'Haquil - Halvbror, Solgt til slaveri
Ukendt - Biologisk mor, måske levende, måske død...
Hasquin Sha'Linza Manndri - Tidligere ægtemand, død
- Hans familie. De kan og kunne godt lide hende, men hun magter dem ikke længere.

Korttids adoptivfamilien: Alle af dem er døde, men deres død er også de eneste Esther faktisk skammer sig over. Og det vil hun nok gøre til hendes dages ende.
- Tristan Lund - Adoptivfar, død
- Ulla Rosenstorm Lund - Adoptivmor, død
- Lucia & Elizabeth - Adoptiv-tvillingesøstre, døde

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Under middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Over middel