Der var ikke gået længe siden hun vågnede før der allerede blev sendt bud efter hende. Et suk undslap hende som hun greb om hårbåndet der lagde på det lille bord ved hendes seng og fik samlet det meste af håret inden hun gik ud af soveværelset, som blev delt med fire andre kvinder. De mørke øjne flakkede fra side til side, for der var noget der ikke var som det plejede, for hun fik ikke lov til at få den daglige flyve tur som hun plejede hver eneste morgen. Hendes hjerte kunne næsten flyve ud af brystet på hende, for Safira havde heller ikke sendt en ordre eller noget endnu. Der var noget på færde, men hvad? Hun fulgte efter vagten der gik med hastige skridt ud mod den åbne plads, hvor hun kun havde været en gang og det var da hun ankom. Følelsen af den kolde morgenluft fik hende til at gyse og hendes hud til at blive dækket af gåsehud. Vagten gik over til hende og lagde armene på hendes skuldre og trak svagt ærmerne ned over hendes skuldre ”Hvad end du forsøger skal du regne med…” hun stoppede da hun hørte manden hviske i hendes øre ”Flyv rundt…” sagde han og trak sig tilbage og lod hende få plads. Hun stivnede og så kort på ham inden hun begyndte at lade kjolen falde til jorden inden hendes krop langsomt skrumpede ind og hun nærmest hoppede op i luften og blev til en ugle. Hun fløj rundt i gården fløj højt og dykkede ned mod manden som nærmest faldt til jorden som hun kom direkte mod ham. Dette var det bedste hun havde prøvet længe. 

Hun fløj atter højt og dykkede ned mod manden og som hun nåede til ham blev hun til menneske igen. Hun så ned på ham som hun var landet ovenpå ham ” Jeg uhm.. Eeh” sagde hun og bed sig kort i underlæben inden hun rejste sig og greb omkring kjolen og fik taget den på. Hendes kinder var blusset op og hun så skævt over på vagten inden hun løb indenfor igen op på hendes værelse. Hun smed sig på sengen og sukkede ” Hvorfor mig..” sagde hun inden hun rejste sig for at finde noget andet tøj hun kunne have på inden hun gik i bad. Hun bed sig i underlæben som hun lagde sine hænder på skuldrene, hvor vagten havde haft sine. Kort rystede hun på hovedet og tændte for vandet og lod sig afklæde. Hun slukkede for vandet og lod de mørke øjne glide rundt, da hun havde det som om hun ikke var alene, men der var ikke andre end hende på værelset eller badeværelset for den sags skyld. Kort trak hun på sin skulder og tændte igen for vandet og nød badet. Som varmen i vandet begyndte at forsvinde slukkede hun og begyndte at tørre sig. Der var stadig noget besynderligt over denne dag, på trods af den næsten kun var startet. Langsomt gik hun ind til sit spejl og greb omkring hendes undertøj og fik det hurtigt til at dække kroppen. Hun stirrede på sit spejlbillede og sukkede før hun lagde den diskrete makeup og  tog en anden kjole på før hun begik sig ud på gemakkerne for at finde noget at spise.

Mange folk fra Ra klan var om kommet efter de havde begivet sig ind i Kzar mora, og hen til fæstningen Kzar dun mange infomationer var der at få, men ingen havde være vigtige nok for Ra indtil en lille gruppe kom helskindet hjem til palæet med en meddeles, der fortalte om de slave tjeneste piger som befandt sig i fæstningen og især en af dem var noget der fik Ra's opmærksomhed, og havde du først den så skulle han nok få fat i den der end måtte have den, normalt ville Ra sende sine folk efter dette han nu var interesseret i, men det vil koste for mange liv af hans egne så en anden plan skulle lægges, der var en grund til Ra's palæ lå så langt nord på i de kolde bjerge, et det var svært at finde og to for inde bag de mange mure gemte der sig mange hemmeligheder der var værd at vide, og nu var Ra jo ikke en af de demoner der havde været fanget i Kzar mora, nej han var en af de få der ikke blev lukkede inde i Kzar Mora, så han kende til flere ting ind de fleste en skrift rulle der vidste en hemmelig engang til Kzar dun, og det besluttede Ra sig for at udnytte og selv tag ind på fæstningen af Kzar dun for at finde den person der havde fået hans opmærksomhed.

Ra begav sig ud på hans lille rejse hvis man kunne kalde det for det, at komme ind i Kzar dun var ikke bare det nemmeste der findes, men med de evner han besad gjord det at manges magiske evner blev blokeret når Ra var tæt nok på, og når det kom til kamp med våben var Ra de fleste overlegen, så der var et par vagter der måtte lade livet for at Ra kunne komme tæt nok på den hemmelige indgang, som der førte ind til fæstningen.

Indgangen åbnede sig som forventet og Ra kom til syne på en af de gange der var i fæstningen, han kunne ikke se nogen eller hører nogen komme, ikke før han begynde at bevæge sig rundt i de mange gange, en vagt kommer til syne men Ra var hurtig til at handle, og vagten døde på stedet " må du forblive i dette rige " mumlede han og begav sig videre, han hørte igen en komme nærmere et lille indhak ved væggen gjord at han kunne skjule sig der, også fordi Ras tøj var en mørk frakke der kun havde et hvidt logo på ryggen af hans klans logo, da person kom forbi så han det ikke var en af vagterne men nærmere en kvinde, en af de mange slave piger der var på denne fæstning, han grab hurtigt fat på hende, og hev hende ind i skjul i hjørnet imens han brugte hans anden hånd til at holde hende for munden. " siger du et ord og jeg dræber dig på stedet, hører du du kan evt nikke hvis du forstår hvad jeg siger " sagde han og slap grebet om hendes mund, men holde hende stadig tæt ind til sig.

Lyden af folks skrig fik hende til at stoppe op og se sig omkring, men der var ikke noget at se. Kort trak hun på sine skuldre og begav sig videre ud på jagt efter mad. Hun fik en fornemmelse om hun ikke var alene, som før, at der var nogle der holdt øjne med hende, stalkede hende som var hun et bytte dyr. Hun bed sig i læben og forsøgte ivrigt at ryste tanken ud af hovedet, men lige meget hjalp det som en klump formede sig i hendes hals. Gemakkerne var stadig mørke og det undrede hende, for normalt var den lyst op og der var vagter, men nu… Hun gøs og så sig over skulderen, men så intet ” Det er bare din fantasi” mumlede hun og gik videre. Som hun mærkede nogen gribe fat i hende og ligge en hånd for hendes mund stivnede hun. Hans ord fik det til at løbe koldt ned af ryggen og hun nikkede til hans ord. Hun havde på fornemmelsen at denne mands ord ikke blot var tomme ord, for grebet omkring hende og hånden for munden, var fast.  Som hånden blev fjernet fra hendes mund havde hun en inderlig lyst til at skrige, men hun kunne ikke, hun havde det som om hun var lammet og at han holdt hende tæt til sig gjorde det ikke meget bedre. Hele hendes krop rystede, både i frygt, men også af afmagt, lysten til at skrige men ikke være i stand til det. Hun skulede svagt over hendes skulder, i forsøg på at få et glimt af manden der holdt hende, men kunne ikke se ret meget andet end hans skulder og at han var klædt i mørke klæder. Dette var ikke bare et almindeligt menneske der holdt hende, men noget der var mere magtfuldt, noget der ikke var bange for hvad der ventede ham rundt om hjørnet, bag de lukkede døre, hvor han ikke kunne se ind. Kort bed hun sig i underlæben og forsøgte at kæmpe imod hans greb, i håb om at komme fri for hans greb, men hun var trods alt blot en engel og kvinde, og denne mand var helt sikkert noget andet end blot en engel. Små lyde undslap hende som hun forsøgte at komme fri, men de var sikkert ikke høje nok til der var nogle der ville bemærke det og selv hvis de gjorde… Ville manden der holdt hende sikkert.. Hun gøs og så febrilsk mod de forskellige døre, i håb om der var nogle der kom hende til undsætning.

Ra smilede kort ide hun prøvede at komme fri, han kom til at dufte til hendes hår og duftede det var frisk, så han gik ud fra hun lige havde været i bad, så i det mindste for de lov til at gå i bad selvom de er slaver, han strammede grebet om hende som hun blev med at prøve at komme fri, " det er utroligt at du kæmper for at komme fri fra mit grab når du alligevel er slave dette sted, så hører godt efter for siger det kun en gang, lidt længer nede af gangen ligger en død vagt, slipper jeg dig og du kalder for hjælp kom der nogle løbene men det eneste de vil se er dig og en død vagt, mig ser de ikke og de ville ikke engang tro på jeg har været her, så det vil blot være dig der står med et lig på dine skulder som de nok ikke ville tage så pænt, og du vil nok stå nede i deres totur kammer i mange uger, for at have slået vagten ihjel selvom det faktisk ikke var dig, så fint jeg slipper dig gerne men tænkt dig godt om, for det kan koste dig dit liv her, hvilke jeg ikke forstår når jeg ved du kan få et meget beder liv et andet sted, hvor det hele er meget trykt, ind her. " sagde han roligt og hun ville kunne hører at han faktisk mente de ord han sagde til hende, og det ikke bare var for at få hende til at stoppe med at bevæge på sig, nej Ra frygtede intet og han ville til hver en tid redde sig selv frem for andre, og det samme galde lige nu for hende, så hvis hun var klog så tog hun hans ord til sig.

Ra slap grebet om hende og lød hende komme fri af hans greb, " og når ja du behøver ikke at søge efter hjælp, for lige nu kommer der ingen men det skal nok ske, og når det sker hvis jeg var dig ville jeg se at komme væk her fra, ser du det er ikke tilfældigt jeg er her idag ser du " sagde han og tråde frem fra skyggerne og tættere på hende sådan han nærmest stod med hans brystkasse op af hendes, imens hans sorte øjne gravede sig ind i hendes, " jeg er kommet for at redde dig for denne skæbne du er ved at få, ser du er en engel en engel er sjælden jeg aner ikke hvordan du er blevet fanget her, men mørket skal ikke have den glæde så den er jeg kommet for at tage fra dem, men det er dig selv der bestemmer hvad du vil ingen andre, du kan dø her eller tag imod min hjælp og leve i sikkerhed i Dead Shadows " sagde han roligt, og meget selv sikkert.

Som han strammede grebet omkring hende stoppede hun og stivnede over hans ord. Hun vidste at hvis hun fik muligheden for at stikke af, løbe ned af gangen og skrige over manden der lagde livløs på jorden, så var det hende der fik skylden, for denne mand der holdt hende ville sikkert ikke være sikkert forsvinde efter hun var blevet sluppet fri. Hun havde ingen intentioner om at stikke af, for hun havde som om mandens ord, bare var en lille smule sande, som om hun kunne føle blot en smule sandhed bag dem. Hun ville give alt for at komme fri fra Kzar Dûn, men om hun var klar til at skulle være fri i stedet, vidste hun ikke om hun var i stand til, eftersom hun havde været slave i en god del tid efterhånden, så egentlig havde hun det sikkert bedst med at skulle betjene en anden i stedet for folkene på denne fæstning. Hele hendes krop sitrede af angst og hun kunne mærke hvordan hendes hjerte hamrede inde i brystkassen på hende. Grebet omkring hende blev løsnet og hun kunne i teorien flygte, men ordene fra tidligere havde nærmest brændt sig fast i hendes ører og hjerne. Hendes øjne flakkede fra side til side, stadig panisk, i håb for der var nogle der kom og redede hende.
 

Da han trådte frem mod hende, stod brystkasse mod brystkasse gøs hun og sank en klump der havde formet sig i halsen. Var denne mand virkelig kommet for at rede hende? men hvorfor, hun kendte ham ikke engang. De sorte øjne borede sig nærmest ind i hendes sjæl, brændte hvert eneste håb om at Kzar Dûn’s vagter kom og redede hende, men de ord der kom fra hans mund. Hvorfor skulle en mand som ham have interesse i at rede en engel og så lige fra fæstningen? Hun bed sig kort i underlæben og så sig omkring og derefter op på ham ”Der må.. Være noget andet der har fået dig til at… ” hun stoppede som hun hørte noget der puslede et stykke væk. Uden så meget som at tænke over hendes bevægelser greb hun fat i ham ”Få mig væk..” sagde hun og så på ham med et tikkende blik.

Ra var godt klar over at hun ikke var dum, og selvfølgelig var der en grund til han var kommet men Ra bestemte selv om han ville være ærlig overfor denne kvinde, han kiggede blot på hende som så mange gange før og sagde ikke rigtig noget, en puslen fik hende til at hurtigt og uforebret tage fat i kraven på ham, han tog fat om hendes hænder og fjernede dem fra ham, " rolig der sker ikke noget endnu, det er nok en af mine folk der er kommet for at gøre denne redning fuldent "sagde han og havde ret, en af Ra folk var kommet, " Hr. det er nu vi kan ikke vente længere " sagde manden til Ra, hvor efter Ra kiggede på hende igen " okay hører her dette er dine valg, 1. du kan blive her og tag skylden for det drab jeg begik, eller 2. du kan tag med mig men du vil for evigt til jeg sætter dig fri være min slave, men skal dog siges du har mere frihed hos mig dog må du ikke forlade mit palæ, og ja du skal lige have denne her " sagde han kort igen, inden manden der var kommet tog et varme jern frem, hvor Ra symbol var på.

" det skal smeltes på din hud, sådan du ikke er i tvivl om hvem du tilhører, det vil gør ondt du vil nok besvime men når du vågner ville du ikke være her mere, så hvad siger du " sagde han igen, for som sagt før så havde hun noget han kunne bruge men han ville ikke nævne det for hende, hvilket måske på en måde var lige meget hvis han gjord for valgte hun at være en del af De sorte dæmoner, så skulle hun vide der ikke var nogen vej tilbage med mindre Ra ønskede det for hende.

En ting var dog vigtigt at hun vidste Ra ville ende hendes liv hvis hun flygtede fra ham.

Hun så på ham og mærkede hvordan han greb om hendes hænder og fjernede dem fra hans krave. Hele hendes krop var ved at eksplodere, som om der var en krig i gang inden i hende, hvilket der i og for sig også var nu hvor hun egentlig havde været slave på Kzar Dûn i noget tid og nu blev ”redet”. Tanken var smigrende, men hun havde på fornemmelsen at der var noget bag denne redning. Hun så mod manden der ankom og åndede nærmest lettet op over det var en af hans og ikke en af ridderne. Da hans mørke øjne rettedes mod hende igen sank hun en klump der havde dannet sig i halsen på hende. Hans ord fik det til at løbe koldt ned af ryggen på hende og hun havde næsten allerede besluttet sig inden han havde færdiggjort hvad han var i gang med at sige. Kort bed hun sig i underlæben, overvejede kort situationen ”Jeg tager med dig…” sagde hun, ganske vidst med en skælven i hendes stemme. Hun vidste ikke hvad der ventede når hun blev hans, om han var mere modbydelig end ridderne på stedet, eller om han egentlig var blid som et lam, trods det var tvivlende.
 

Hendes øjne begyndte at flakke og hun gik langsomt tilbage som det varme jern kom frem. Hun kunne næsten allerede mærke smerten, føle hvordan jernet ville brænde ind i hendes ud og kød, blot for at efterlade mærket, så folk ikke var i tvivl. Hun bed sig i underlæben igen, inden hun tog en dyb indånding og gik atter tættere på ham ”Jeg er.. Klar” sagde hun og så på ham med et nervøst blik. Hun var bange, men et sted inden i vidste hun, eller nok nærmere følte hun, at de ord manden foran hende havde sagt, var til at stole på. Smerten fra smedejernet ville være ulidelig ja, men det ville være det værd, hvis hun havde muligheden for at blive fri for ridderne på dette sted.

Ra smilte tilfreds ikke fordi han havde fået hende til hans klanmen mere på grund af den tegning han havde haft over dette sted faktisk var sandt, en ting som betød meget for ham at alle hans hemmelige skrift ruller faktisk var sande indtil videre, han kiggede på hende og nikkede " nuvel lad os smutte sådan vi ikke kommer i nogen former for ballade" sagde han roligt der var dog en ting han ikke havde fortalt hende, at hans sted faktisk var hemmeligt på en vis måde, han fik hurtigt en af vagterne til at slår hende hårdt i bag hovedet sådan hun ville besvime, og Ra ville med det samme være der til at gribe hende sådan hun ikke ville falde om på gulvet og slå hovedet.

Ide salget faldt ind og hun nok ville falde om, greb han hende for en ting var sikkert det var ikke alle der skulle vide hvor Ra fæstning lå, for så ville folk jo bare komme i tider og u tider.
Ra og hans mand forsvandt fra fæstningen inden der ville opstå flere problemer, og vidre hjem til Ra sted.


//out // laver vi bare en tråd i Ra fæstning så?

Hendes blik gled rundt på omgivelserne og derefter på ham og nikkede som hun hørte hans ord. Hun bemærkede intet og begyndte at følge efter ham, men ud af ingenting mærkede hun et slag i baghovedet og så blev alt mørkt, hvad end der var sket efter slaget, vidste hun ikke, men hvis hun vågnede igen, bundet eller andet, så ville hun sikkert ende med et lettere angstanfald. Hun håbede bare ikke at denne mand der havde ”redet” hende var en anden slave pisker, men at han faktisk ville hende bedre.

//OUT//