Lorgath 09.03.2017 21:19
Det var sent om aftenen og De Salte Sprøjt holdt åben. Balzeras mindre pæne kro på havnen, hvor alle de mere luskede folk holdt til: Dette var Jeromes domæne. Det var her, han tjente krystaller i massevis og snød og bedrog utallige mennesker og andet "godtfolk". Det var her, han drak sig hamrende fuld og charmerede de fleste pæne kvinder til at gå med sig på sine gemakker. Det var her han hørte til. For nu.Han sad lige nu sammen med en gruppe af folk, midt i et spil kort. Han havde efterhånden tjent en del krystaller, selvfølgelig gennem snyd og bedrag, for det var sådan han gjorde tingene, men i aften blev hans spil stoppet brat, da fem folk kom ind i kroen og der kort efter dukkede femten flere op. De to grupperinger begyndte at råbe af hinanden og snart udbrød der vild kamp. Jerome syntes at kunne genkende én af dem en smule, og mens han forberedte sig på hvad der videre kunne ske, døde den første af den let genkendelige mands folk. De andre gæster i kroen begyndte at løbe væk - ganske vidst var det et lusket personnel, men de var ikke meget for at slås med skarpe, dræbende våben.
Krofatteren gemte sig og Jerome rejste sig, frustreret over piraterne - for det var tydeligt at de var pirater efterhånden. Og den større gruppe lød til at være den mest ubehagelige af dem, for de grinede, var voldsomt usoignerede og han kendte godt lidt til deres kaptajn. Én af Bloody-Hawks allierede. Frastødende mænd. Han vidste godt, hvem han ville hjælpe: Den anden kaptajn, ham der virkede genkendelig.
Jerome tog sin håndarmbrøst op og satte en bolt i ryggen på én af de femten pirater, før han trak en sabel og begyndte at hjælpe til med at få bugt med dem. De var nu femten mod fem igen, men de fem mands position gav dem overraskende god beskyttelse i forhold til hvor meget i undertal de var, så det var kun naturligt for Jerome at teleportere hen ved siden af kaptajnen, hans signatur værende at han altid blev lettere blurry lige før han blinkede ud og derefter ind i eksistens igen.
"Jeg tænkte du ku' bruge en hånd, Kaptajn," konstaterede han, overraskende rolig som han afparérede et sabelhug.