Det havde været en længere bestigning op af vulkanen, men stadig ikke noget der holdt lederne fra hvad de havde besluttet sig for. Når der engang imellem dukkede røg op, måtte det jo betyde at Shara var begyndt at røre på sig, at komme nær det dødelige stammefolk og tilbederne.
Det var måske en vanvittig ide, nogen ville endda kalde det gudsbespottelse, men for Savannah synes hun ikke det ville være nogen bedre måde at ære gudinden på, end ved at forsøge at skabe nyt liv sammen med Olympus, der på toppen af det hele, sprækken til fare men også til gudindens rige. Tættere på at blive velsignet eller blive ofret.
Hun greb lidt efter Olympus's hånd som de kom op til bestemmelsesstedet, skævende efter det rigtige sted de kunne ligge. Faktisk var hun ikke sikker på hvad Olympus tænkte om hendes plan eller ide. Måske han kun var gået med fordi han kendte til hendes voksende desperation efter at bidrage med en søn. Eller en datter.. Bare et afkom der kunne vokse sig stort og stærkt og blive en god leder for folket og føre slægten videre.
Hun trak sig tæt ind til sin mand mens hun stillede sig lidt op på tæerne for at give ham et dybt kys, den frie hånd strygende ned langs hans ryg. "Klar når du er det elskede." End ikke et tæppe havde hun medbragt. Nej hun ville være så tæt på gudinden som muligt under skabelsen.
Avatar credit