Ella

Ella

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Dæmon

Lokation / Omrejsende

Alder / 1444 år

Højde / 156 cm

Hobbit 30.11.2016 14:34
Solen havde endnu en dag i træk været stegende hed. Død og kedelig atmosfære der emmede at desperation. Hele byen næsten stank af det, og det var tydeligt i de knas tørre og støvede gader. End ikke smådyr fik lov at være i fred.
Der havde været mange dage i træk at det hvide væsen måtte løbe for livet, med mennesker i hælene i et forsøg på at få en steg til middag. Eller hvad de nu ville kategorisere væsnet for at være, men åbenbart mente de at det betød der var billig aftensmad. I dag havde ikke været meget anderledes. Det hvide dyr pilede afsted over gårdspladsen, kravlede desperat op af udtørrede planter der dækkede murene og flygtede så langt væk fra andres øjne som muligt. Indtil hun til sidst sad i et lille firkantet vindue og hev efter vejret.
De sorte øjne spejdede bag sig, håbende at hun ikke længere var forfulgt. Folk løb sjældent ind i paladsets område uden at havde et ærinde. Hvilket talte dybt til dyrets fordel.

Dyret var egentlig ikke bare et hvilket som helst. Det var Ella, fanget i denne form af dæmonskikkelse i nu flere måneder. Det værste var ikke at være fanget som den hvide hårbold. Det værste var at hun havde svært ved at få noget at spise. Hun kunne ikke længere mærke om folk var syge eller hvor hun kunne få mad. Det gjorde hende restløs og ikke mindst. SULTEN! Hun havde overlevet på det hun nu engang kunne finde, og et par måneder uden mad var ikke en tragedie for Ella. Men det var ikke rart. Men nu virkede det da til at hun endelig kunne slappe lidt af igen, uden chance for at ende som andres aftensmad, og hun tog sig tiden til at undersøge hvor hun egentlig var havnet.

Det lignende en stald. Opdelt stald, for at være mere præcis. Der var rimelig dunkelt og skygge, men slet ikke køligt som man kunne håbe. Der var lummert og hestene var en smule utrygge i deres båse over den svedende varme. De glædede sig nok til natten for alvor nåede over himmelen, i stedet for denne lumre aften. Måske hun skulle blive? Ella hoppede ned fra vindueskarmen og satte sig på en låge indtil en tom bås, mens hun kiggede roligt og undersøgende rundt. Nysgerrig og meget katteagtigt.

Jamie Dallas Fraser

Jamie Dallas Fraser

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Halvelver

Lokation / Amazonitskovene

Alder / 20 år

Højde / 180 cm

Nille 30.11.2016 19:19
Jamie klikkede let med tungen imens han førte en hest ind i stalden. Han holdte godt fast i rebet, der var fastbundet til hestens grime. Han hadede at holde hestene i snor, det føltes forkert. De burde være ude i det fri og leve livet, ikke være fastlukket i en bås. Desværre bestemte han ikke, og han ville nok blive straffet hårdt, hvis han prøvede på at slippe hestene fri. Han måtte bare behandle dem, så godt han nu kunne. Han havde ikke et ord at indføre, når det gjaldt noget som helst herpå stedet. Han fik ordrer, og det var forventet, at han gjorde dem. For ellers ville han nok miste sit job, og blive hjemløs. Samtidig ville han heller ikke længere have penge til mad, og han ville ende med at sulte og tørste. Der var intet at gøre end at adlyde - indtil han fik et bedre jobtilbud. 
Jamie førte hesten ind i dens bås og tog grimen af den. Han klappede den let på halsen, inden han gik hen imod et rum, hvor de opbevarede alle sadler, grimer og mere inde. Han elskede sit arbejde, men man kunne altid være lykkeligere, plejede han at sige. Man skulle bare arbejde for at opnå mere lykke. Han vidste at han kunne opnå mere, men han skulle finde det rigtige tidspunkt at slå til. Heldigvis var han tålmodig. Han vidste at han ikke ville arbejde på stalden i al evighed. En dag blev han forhåbentlig ridelærer! Bare tanken fik ham til at smile. Åh, han ville elske at lære andre om det vidunderlige ved heste. 

Dagdrømmende gik han forbi båsene, og han lagde næsten ikke mærke til katten, men lige da han passerede den, gik det op for ham, at den var der. Han vendte sig om og stirrede på den. Det var ikke unormalt, at stalden fik dyregæster, men det var længe siden han sidst havde set en besøge stalden. Han blinkede lidt, inden han smilede bredt til katten. "Hej med dig." Han ville ikke prøve at ae den endnu. Måske havde den tillidsproblemer. Ikke alle dyr blev behandlet ordentligt af mennesker. "Velkommen til. Mangler du et sted at bo for lidt tid?" Han rakte sin hånd hen imod katten for at lade den snuse til den. "Du må gerne være her. Jeg har også lidt mad og vand, som du kan få, hvis du er sulten." Jamies ansigt var lettere beskidt, det samme med hans tøj. Alt skreg at han ikke var vildt rig, og at han arbejdede hårdt for føden. Men han havde et venligt smil. Hans ører var lidt spidse, hvilket viste at han var halvelver.
Ella

Ella

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Dæmon

Lokation / Omrejsende

Alder / 1444 år

Højde / 156 cm

Hobbit 30.11.2016 19:48
Ella havde sat sig til at vaske sin pote og sidde lidt bedre til rette som en mand kom ind i stalden trækkende med en hest. Hun krummede sig sammen op af lågens hjørne og så hen på ham fra sin plads højere oppe end gulvet. Hun foretrak at sidde der var nemmere at kunne komme væk. Ikke at han så faretruende ud som han gik med hesten. Faktisk så han meget venlig ud på den måde han blidt behandlede den og fik den sat ind på sin plads. Hun løftede et af de unormalt lange øre en smule, for bedre at kunne lytte, men ellers lå de fladt ned af hendes hoved. Hun lignede alt i alt rigtig meget en kat lige nu selvom det ikke helt var sandheden.
Ella er en sammenblanding af mange dyrs egenskaber, deriblandt katten, men også harens stærke ben og lange øre var at finde. Hun blinkede et par gange, iagtagende.

Øjnene havde ikke forladt manden på noget tidspunkt, og hun var derfor ikke overrasket da han opdagede hende. Måske en smule over måden han tog kontakt på. Venligt. Ørerne løftede et let fra hovedet der lagde sig på skrå. Hun kiggede lidt på hans hånd og mærkede instinktet af at snuse til ham komme frem. Han lugtede naturligvis af en mand der havde lavet hårdt fysisk arbejde, men ellers var der ingen faresignaler at opfange fra hans lugtsignaler. Hun trak let hovedet til sig igen, og satte sig op, afslørende de lidt mere unormale træk der ikke tilhørte kattens gen. Det var forfærdeligt ingenting at kunne sige, eller på anden vis kommunikere ud over hvad hendes øjne kunne præstere. Nysgerrighed var at finde i dem som hun kiggede op på ham, forstående udemærket hvad han sagde. Ja, hun manglede faktisk lidt et sted at høre til, selvom hun normalvis ikke spiste menneskeføde. Vand var dog klart at foretrække. Hun puffede blidt til hånden som svar på at han i hvert fald ikke skræmte hende mere.

Jamie Dallas Fraser

Jamie Dallas Fraser

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Halvelver

Lokation / Amazonitskovene

Alder / 20 år

Højde / 180 cm

Nille 01.12.2016 21:54
Det lille puf fra katten fik ham til at smile bredt. Han kunne sagtens se at katten var unik, den lignede ikke alle de andre, men på den måde passede jo lidt sammen! Han var heller ikke som andre mennesker, eller elvere. Han var begge dele. Han havde aldrig prøvet at kontakte en anden elver, mest fordi at han ikke så nogen grund til det, men han var også bange for en afvisning. Det var svært at omgå sig ved menneskene, men han havde fundet en måde at gøre det på, uden at få for meget opmærksomhed, og det var til at klare. Han havde lært at overleve, og han ville helst ikke sætte det på spil. 
"Vent her, lille ven." Han aede kort katten over hovedet lige bag ved øret, og løb ovenpå. Der kom nogle lyde deroppe fra, lyden af noget en gryde, der blev flyttet, og glas der klirrede. Efter nogle få minutter kom han ned igen med en dyb tallerken, der havde en yderst mærkelig facon, og et krus, også mærkelig facon, som han stillede ned på gulvet. I tallerkenen var der nogle rester fra en kødsuppe af en slags. Det var suppe og der var kød i, i hvert fald. I kruset var der varm mælk i. Både tallerkenen og kruset så håndlavet ud, og ikke særlig godt lavet, men det fungerede. Jamie satte sig ned på gulvet og kiggede på katten med et skævt smil. Han pegede på tallerkenen. "Min egen opskrift. Det ser lidt mærkeligt ud, men det smager godt og mætter. Jeg er ikke helt sikker på, hvad du ville foretrække, så jeg tog bare noget, jeg havde fremme. Du ligner ikke andre katte, men de plejer at kunne lide den varme mælk. Hvis du vil have noget andet, så kan jeg sagtens finde noget." Det var tydeligt at Jamie var vant til at snakke med dyr, som om de selv kunne snakke. Han troede på at de kunne forstå ham. De kunne ikke svare, men de forstod.
Ella

Ella

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Dæmon

Lokation / Omrejsende

Alder / 1444 år

Højde / 156 cm

Hobbit 01.12.2016 22:30
Man kunne fortælle mange ting ud fra den måde folk behandlede dyr, og det var tydeligt at denne mand kun fik pluspoints i den bog. Og det som forundrede hende mest var faktisk at han ikke så undrende på hende. Ella foretrak at være i det skjulte, specielt i sin dæmonform, da mange stilte spørgsmålstegn til den. heldigvis var hun hvid. Hvid plejede at blive betegnet med godhed. Klart hendes fordel.
Ella så undrende efter ham og kravlede ned fra lågen for at sætte sig på det lette beskidte gulv der lå hø og halmrester på i hjørnerne. Ikke at det gjorde noget. I det mindste lugtede her ikke helt forfærdeligt, da der stadig blev gjort rent efter hestene. Det kunne man ikke helt sige om alle hovedstadens gader.

Manden kom tilbage med tallerken og krus. Hun så undersøgende og nysgerrigt på ham, mens halen gled roligt frem og tilbage hen over gulvet. Ella snussede til tallerkenen og dens indhold. Det lugtede godt, men var menneskeføde. Hun kunne godt leve af det i en længere periode, men det gav så absolut ikke samme tilfredsstillelse. Hun kiggede op på ham med de store mørke øjne, det kunne næsten se ud som om hun smilede til ham.
Hun lænede sig ned og smagte på tallerkenens indhold. Det smagte godt, trods det blodt var en enkelt suppe med kødstykker i. Der var en som havde forstand på krydderier. Hun fik spidst nogle kødstykker og drukket en del af vandet, før hun kigget op igen med hovedet let på skrå. Ella puffede let til skålen og så op på ham, indikerende at han skulle spise også. Ella vidste at mad var en mangelvare. Måde mad og vand, og hun ville ikke frarøve ham hans aftensmad.
Hendes opmærksomhed blev kort tid efter grebet af det let bulede krus med den varme mælk, hvor hendes hovede næsten kunne stoppes ned i. Da hun løftede det igen, var den hvide pels blevet våd og forsøgte at slikke det af eller ryste det af. Det måtte se komisk ud.

Jamie Dallas Fraser

Jamie Dallas Fraser

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Halvelver

Lokation / Amazonitskovene

Alder / 20 år

Højde / 180 cm

Nille 05.12.2016 17:45
Jamie satte sig i skrædderstilling, og betragtede 'katten' imens den spiste. Han var glad for at hun spiste lidt, især fordi at den så meget tynd ud, den havde i hvert fald tabt sig en hel del. Forhåbentlig ville katten blive hos ham i nogle dage, så han var sikker på at hun fik spist lidt. Det var enormt svært at få mad og vand nu om dage, men han klarede sig nogenlunde. Det var ikke lækkert, det han spiste for at overleve, men så længe han blev mæt, så var det okay. Da hun puffede til skålen smilede han lidt, og gav hende et nik, før han tog skålen og satte den ved sine læber. Han bøjede hovedet tilbage og løftede skålen lidt op, så han drak af den. Kødet fangede han let med tænderne, så det ikke bare faldt ned på gulvet. Han satte skålen ned på gulvet igen, og slikkede sig om munden for at få suppe væk fra mundvigerne. Der var lidt tilbage i skålen, men han var allerede mæt. På en måde. Han behøvede ikke mere. Medmindre katten ikke skulle have mere, ville han gemme resten til næste dag. Det var bare svært at arbejde uden at være helt mæt, men der var ikke andet at gøre. Han blev ved med at sige til sig selv at det bare var midlertidligt, og det hjalp.

Han grinede lidt, da katten prøvede slikke mælken i pelsen væk. "Vent her." Han løb ovenpå igen, der lød en smule tumlen rundt, og han løb ned med en trøje. En halvt iturevet trøje. Han satte sig på knæ foran katten, men gjorde ikke noget endnu. "Må jeg tørre det væk, eller vil du selv?" Han ville helst ikke skræmme katten væk, desuden var han helt sikker på at hun forstod ham.
Ella

Ella

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Dæmon

Lokation / Omrejsende

Alder / 1444 år

Højde / 156 cm

Hobbit 06.12.2016 17:43
Det var rart at se at han spiste. Det betød han i hvert fald ikke sultede sig selv for hendes skyld. Det var i hvert fald ikke noget Ella ønskede at han skulle gøre for hendes skyld. Nok var hun lille og det kunne ses at hun var ved at være lidt udsultet fordi både magisk og fysisk føde var ved at slippe på - men det betød ikke at han som heller ikke så ud til at have meget sul på kroppen skulle ofre sig.

At have mælk i pelsen var dog en meget distraherende til da det var vådt og klistret. En ubehagelig følelse at have sig. Ella kiggede nysgerrigt efter ham mens hun forsøgte sig med en pote at få tørret det væk.
Hans intentioner var tydelige som hun så den iturevne trøje og hun holdte op med at gnide sin pote rundt i pelsen.. egentlig ganske klogt generelt for det begyndte at op for hende at det bare gjorde situationen værre.
Ganske menneskeligt og tydeligt at hun rent faktisk forstod hver eneste ord han sagde, kom der noget over hendes læber der ville kunne oversættes til et smil. Hun lænede sig tilbage så hun hvilede på sine bagben og taget forpoterne frem for at tage imod stoffet. For ham så det nok mærkværdigt ud. En noget unormal opførsel fra en kat men ganske menneskeligt tørrede hun sig over mund og pels for at fjerne mælkeresterne, omend det ikke ville blev gjort med helt samme ynde som havde hun haft fingre som et menneske.

Jamie Dallas Fraser

Jamie Dallas Fraser

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Halvelver

Lokation / Amazonitskovene

Alder / 20 år

Højde / 180 cm

Nille 13.12.2016 16:29
Jamie måtte indrømme at, det var en anelse mærkeligt at se katten bruge sine poter som hænder. Det fik ham til at stille spørgsmålstegn om det nu var et dyr - og ikke et menneske. Han havde hørt om folk, der havde evnen til at skifte skikkelse til et dyr, men tørken gjorde jo at man ikke kunne bruge sine evner. Uanset hvad, så var denne 'kat' speciel. Formskifter eller ej, han havde aldrig hørt om en, der kunne være flere dyr på én gang. Han sad lige så stille og betragtede 'dyret'. Måske var der en måde, at de kunne kommunikere på? Han overvejede det lidt, før han fik en ide.
"Vent her!" Han rejste sig op og gik ind i de mange rum, som stalden havde. Efter fem minutter, kom han ud med en armfuld små halm-stykker, der var blevet brækket i små stykker.

Han lagde det på jorden, lidt væk fra maden, og rodede halmen lidt udover det hele, så det var spredt. Han kiggede på 'katten'. "Noget siger mig, at du ikke er som andre dyr. Måske er du ligefrem et menneske, forklædt som et dyr? Hvis du er, burde du kunne kommunikere med mig." Han smilede bredt til 'katten', og pegede på halmen. "Kan du skrive med dem? Jeg har ikke papir eller blyant, og det var det eneste, som jeg kunne komme i tanke om at bruge. Er du villig til at prøve det?" Han satte sig lidt bedre til rette, og ventede spændt. Han håbede at han havde ret, og at han kunne kommunikere med 'katten'.
Ella

Ella

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Dæmon

Lokation / Omrejsende

Alder / 1444 år

Højde / 156 cm

Hobbit 27.12.2016 16:55
Ella kiggede nysgerrigt og en smule overrasket efter Jamie, som han pludselig rejste sig som var han kommet i tanke om noget meget vigtigt. Med hovedet let på skrå, ventede hun også til han kom tilbage igen med en god mængde halm-stykker. Ella drejede hovedet til at hvile på skrå til den anden side end før - en anelse forvirret.

Det forvirrede udtryk i hendes ansigt forsvandt, og blev forstående og endda mere alvorligt. Det var ikke fordi hun havde noget imod at han havde opfanget hun ikke bare var et dyr - tvært imod. Det var mere.. hvad skulle hun skrive.
Hun blinkede et par gange, kiggede først den spredte bunke af halm og derefter op på Jamie. Hun nikkede bekræftende og rejste sig fra sin halvsiddende stilling. Det gik hurtigt, omend ikke lige så smiddigt som med menneskefingre, til at få formet orderne.
"Mit navn er Ella"

Hun trådte tilbage, lod ham læse, inden hun gik frem igen for at starve endnu engang
"Hvad hedder du?"

Eller trådte helt tilbage og kiggede op på ham med de store sorte øjne. Afventende. Han måtte også gerne stille spørgsmål. Det var ikke ligefrem hver dag man mødte et 'dyr' man kunne kommunikere med.

Jamie Dallas Fraser

Jamie Dallas Fraser

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Halvelver

Lokation / Amazonitskovene

Alder / 20 år

Højde / 180 cm

Nille 20.01.2017 21:22
Det virkede! Jamie var faktisk meget overrasket over det. Han havde regnet med at 'katten' ikke ville forstå det, og han ville ende med at føle sig dum, men 'katten' forstod det! Han satte sig lidt bedre til rette, spændt på hvad hun ville skrive. Ella hed 'katten'. Det var et pænt navn. Simpelt men elegant. Han var langsomt ved at blive mere og mere overbevist om, at det faktisk var et intelligent væsen, han havde med at gøre her. Ikke bare en kat, fordi katte kunne ikke stave. Denne 'kat' var speciel. Spørgsmålet var bare - Hvordan var 'katten' speciel? Udover at den kunne stave, forstå ham, kommunikere på måder, ingen andre dyr kunne. 'Katten' måtte stole nok på ham til at ville fortælle ham mere om hende selv. Hvorfor hun var så anderledes. 
"Ella er et pænt navn." Han nikkede lidt for at bekræfte sine egne ord. Han ventede igen på at hun var færdig med at stave. Han var meget tålmodig, det skulle han være, når han arbejdede med dyr. Det var ikke altid, de forstod hvad han ville, når han prøvede at kommunikere. 
"Jeg hedder Jamie Dallas Fraser." Han smilede bredt, så bredt at man kunne se hans overraskende pæne tænder. Han tænkte lidt over, hvordan han skulle formulere sit spørgsmål bedst. Han ville nemlig helst ikke fornærme Ella. Han kløede sig i hovedbunden, imens han så rundt. At kigge rundt plejede at hjælpe ham med at tænke. "Hvordan kan det være at du forstår mig? Kommunikere med mig? Desuden ser du noget anderledes ud end andre katte. Hvad er du?" Han mærkede en urolig følelse i brystkassen. "Åh, du behøver ikke svare, hvis du ikke vil!" Tilføjede han hurtigt. Han så ned nervøst på hende, bange for at han nu havde fornærmet hende. Han havde mulighed for en ny ven, en som forstod ham, det skulle han helst ikke ødelægge.
Ella

Ella

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Dæmon

Lokation / Omrejsende

Alder / 1444 år

Højde / 156 cm

Hobbit 25.01.2017 20:01
Et smil, eller i hvert fald antydninger til det man normalvis ville gætte på var et smil, gled over Ellas mund ganske kort, mens hun kiggede op, inden hun gav sig tila t fortsætte med at skrive med høet. Hun satte sig afventede til han havde svaret på spørgsmålet og nikkede til at hun havde forstået. Jamie. Hun var ikke sikker på om hun fik ham at se igen hvor hun kunne tale desværre - om han overhovedet ville havde noget at gøre med hende hvis han fandt ud af hvad hun i virkeligheden var.
Hun sad roligt og afventede hvad han så ud til at kæmpe med at finde frem til. Det var nok noget han ville spørge om, men ikke vidste hvordan han skulle få gjort. I det mindste havde de fået estableret at de forstod hinanden, også selvom Ella ikke kunne tale menneskets sprog i denne form.

Ella blinkede et par gange, lod spørgsmålene synke ind, der fik hende til at kigge ned på høet et stykke tid. Kun løftede hun blikket en gang som han sagde at hun ikke behøvede at svare. Hun sad en smule uroligt, ved at rokke lidt med hovedet, uden rigtig at vide hvordan hun skulle sætte ord på det. Skrev hun at hun var dæmon, var det nemt at regne ud hvorfor hun forstod ham - men det var også grundlag for diskriminering.
Ella trippede lidt med poterne, inden hun gav sig til at arrangere høets strå på ny.
"Jeg er fanget i denne krop"

Ella var ikke helt sikker på om det var fyldestgørende nok, men hun var stadig for nervøs omkring at nævne sin race. Hun kunne hurtigt stikke af, men hun var efterhånden led og ked af at miste potentielle venner ved at nævne racen som var noget negativt illustreret.
Ella gav sig til at danne flere ord, med høet efter lidt tænkning, og denne gang med antreget af smil igen.
"Jeg er ikke en kat"

Sidst hun tjekkede havde hendes dæmoniske form egentlig ikke noget bestemt racenavn.. Ikke hun kendte til - faktisk var hun usikker på om hun var den eneste eller om der var flere af hendes slags.

Ella

Ella

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Dæmon

Lokation / Omrejsende

Alder / 1444 år

Højde / 156 cm

Hobbit 10.07.2017 22:53
//inaktiv

0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Erforias
Lige nu: 1 | I dag: 10