Gloria gik mellem de mange rækker af bøger og stiger til andre hylder og andre platforme med flere bøger. Gloria havde nu været her en over en uge og det var tydeligt for hende hvordan Kaos havde overtaget byen. og overtaget hende følte hun. Magi var blevet farligt om man ville det eller ej. Gloria lod sine finger glider over nogle bogtitler, mens hun ledte. opdagelse og pasning af drager..... En tur til dragernes land... Landet for længe siden hun tog den første titel ud og bladrede den hurtig igennem. Det var stadig ikke helt det hun ledte efter, men hun lagde den på bordet.

En let svimmelhed fik hende til at tabe bogen vendte sig hurtig om. Men det var ikke noget der gjorde hende noget, det var hende selv som hun så bordet ved siden af hende langsomt knage og til sidst inden for de næste 5 minutter bare falde sammen som de negls der holdt det sammen langsomt rustede væk. Gloria bid sig i læben og begyndte langsomt at bakke væk fra stedet, men en ny lyd i biblioteket stoppede hende i hendes tilbagetog, med trappen til hendes side der var knagede, og Gloria fik en tanke om metaltræthed og at den nok skulle ses efter når hun kom ud, så ingen kom til skade. 
Men der var nogle herinde et eller andet sted og hvis en af de reoler faldt sammen kunne hun ikke lade personen blive begravet, til trods for at Gloria selv nok var skyld i det. 
"Hallo? Hvem der?
ved siden af hende faldt en af den fint smedet metal trappes trin ned på gulvet.

//Magi
Metal =6
Lys (defensiv) = 4

At være sluppet ind på paladset igen var en ting Maralinda havde valgt at udnytte. Bevogtningen var måske skærpet - lidt utroligt den snart kunne det! - men hendes udseende havde endnu engang været til hendes fordel. Også det at når adspurgt, så havde hun kunne udlægge sine magiske evner så de lød ufarlige skulle de gå amok. Hun havde endda ikke løjet om dem - bare sådan... fortiet en smule af sandheden. Endnu mere heldigt havde de kun haft små udfald til nu. Et held hun vidste ikke ville vare evigt, men forhåbentlig længe nok til at hun kunne for ordnet hvad hun havde været afbrudt i året før.
At gennemsøge det store bibliotek.

Det var da også her hun befandt sig nu. En lille, rødhåret skikkelse på toppen af en stige med næsen begravet i en bog. Ikke den bog hun var på jagt efter, men en der havde fanget hendes interesse her og nu. En stor fare ved stedet for helst ville hun tømme et par udvalgte sektioner helt og gemme dem væk et uforstyrret sted med passende antal opvartende mennesker til føde og underholdning.

En knagen fra en anden del af rummet fik hende til at spidse øre og se op. Retningen stod hende snart klar som den svage knagen blev afløst af noget faldende træ og ekkoende bum som det ramte gulvet. Ikke lyde der hørte til på et bibliotek. Det fik hende da også til at lukke bogen sammen og rejse sig på stigen. Noget den svarede på ved at give sig afslørende og få hende til at stivne. Hvad i Krystallandets... Hun lod bog være bog og efterlod den på øverste trin, som hun i en fart kom nedefter. Skramlende så det kunne høres, hvilket ikke ligefrem passede hende - slet ikke at en stemme reagerede på det.
Med fødderne på gulvet bakkede hun væk fra stigen, mens hun betragtede den som ville den bryde sammen hvert øjeblik det skulle være. Stigen blev dog hvor den var nu hendes vægt og bevægelser var af den.
Et drøn fra metal rammende gulvet fik hende til at dreje rundt og varsomt se rundt om reolen. En hvidhåret kvinde i riddernes afslørende uniform stod der og så sig rundt. En kvinde Maralinda efter et øjebliks granskning fik placeret og som bragte et tøvende smil frem på hendes læber, for hun lod det falde for varsom uro. "Ehm... kun mig, miss ridder. Hvad sker der? Er det magien der angriberne stigerne?" Hun trådte forsigtigt frem fra reolen, så Gloria kunne se hende helt. En elleve årig tøs i almindeligt mørkt skørt og lys bluse mere passende til at falde i et med omgivelserne på gaden end på paladset, men stadig pænt nok til at hun kunne høre til der.

//Mental: 5; Skygger: 4 - all good...

Gloria lod blikket glide rundt i rummet for at finde hvor lyden kom fra, alt i mens hun stadig hørte den svare lyd af metal der ikke havde det så godt mere. men det korte udbrud af magi virkede til at være forsvundet. hun kunne mærke hendes magi ikke var i udbrud mere, og derfor ikke ville forvolde mere skade, i hvert fald ikke nu. men efter denne lille tur måtte biblioteket blive tjekket op igen. folk ville ikke kunne lide at gå på en trappe der var halvt rusten og ramt af metaltræthed. 

Hun gik frem igen og blev mødt med en lille tøs, nok et sted mellem 10 og 11 år der havde søgt tilflugt i bøgerne. før Gloria havde ødelagde det for hende. 
Gloria smilede til den unge pige, mens hun hurtig så ned af pigen. nok en datter af en af tjenestefolkene. hun virkede ikke pæn nok til at være en af adlens unger. 
"Ja det var magi der gik efter metallet i rummet" Gloria gik frem og samlede bogen, hun havde lagt på det ødelagte bord, op. "Det var ikke min mening at skræmme dig" hun kastede et blik bag pigen for at være sikker på hun ikke var faldet fra en stol eller lignende.
men som hun kikkede rundt blev hele biblioteket oplyst af et helt hvidt lys der trak sig sammen som et lysende skjold der til sidst om-sluttede sig rundt om Gloria. hun stoppede op i et forsøg på ikke at skræmme pigen og Hade vitterlig den Magiske Kaos der foregik, så hun skulede surt mod det skjold, der nærmest fik hendes selv til at lyse op. som om hun ikke var lys nok med hendes hår og hvide uniform. 
"bare rolig... Lyset gør dig ikke noget, det er magien der går amok igen. hvad den gør nu er at lave et beskyttende skjold omkring mig" hun sagde det sammenbidt, men det var tydeligt ikke pigen hun var irriteret på lige nu. 

//Magi
Metal =1
Lys (defensiv) = 6

Som hun stak hovedet rundt om reolen og snart efter kom helt frem fra bag den virkede det til at stigens protest mod verden stilnede af. Noget Maralinda faktisk var lidt glad for. Hun havde en hvis modvilje mod at være i endnu en sammenstyrtende bygning så hurtigt efter den sidste, så det var nok meget godt det var metallet og ikke murværket der gav sig.
Hun gengældte smilet først tøvende og så lidt mere sikkert, som et barn på delvist gale vegne ville det til en de måske mest af alt havde forventet ville være vrede på dem fremfor venligt imødekommende. Så nikkede hun let, mens hun fulgte ridderen med blikket gå over til det ødelagte bord. "En smule." Hun mødte den andens blik og rettede så sig selv, som hun rakte op og skubbede det løse hår væk fra ansigtet. "Måske lidt mere end en smule. Jeg sad på toppen af en stige der lød som om den ville gøre som bordet der." Hun nikkede let mod bordet.
Som var det et signal til et eller andet stod lys ud fra den i forvejen lysende kvinde og satte hende i en stråleglans der fik Maralinda til at se ægte betaget og benovet på hende. Magien var tydeligvis helt ude af Glorias kontrol og valgte af en eller anden grund at afsløre hendes evner en for en. Hvad der virkelig var interessant var dog de følelser der strømmede fra ridderen. Hun var bestemt ikke tilfreds.
Maralinda slog en hånd for munden før en fnisen undslap hende. Det var bare ikke helt godt, men hun kunne ikke lade være med den andens udtryk. Lidt mere alvorligt og tydeligt nysgerrigt svarede hun så. "Kan lys virkelig beskytte mod noget?" Hendes egne skygger kunne kun aflede og skjule, men ikke stoppe noget i at røre hende. Nysgerrigt bevægede hun sig lidt nærmere mens hun rakte ud for at lade fingerspidserne strejfe lyset eksperimenterende.

//Mental - 2; Skygger - 2 - sikre igen....

Gloria nikkede og var glad for at pigen ikke var kommet noget til. hun tænke ikke specielt over at tøsen ikke burde rende rundt i biblioteket, mens at hun ikke skulle en tur forbi en healer. og skulle hun være ærlig for sig selv, havde hun jo selv ikke ligefrem gået hvor hun skulle da hun var den alder. 

"Godt du kom ned sikkert" hun skulede til bordet, men bestemt sig for ikke at sige mere til det og vende tilbage til hendes nuværende problem. Men lyset var allerede begyndt at falme omkring hende. til alt held. 
"Mit lys kan, ja." hun studerede den lille pige der tydeligvis var mest fascineret af lyset. "Det vil ikke stoppe dig for at gå igennem.. det vil bare sinke dig, ligesom hvis du ville gå igennem sirup eller valde" forklarede hun "alle Lysets kriger har forskellige evner med lys, det skænker lysets dronning os"
Gloria gav lyset et sidste irriteret blik, men da det tydeligvis famlede nu tyde det på at det var det. for nu. 
"Hvad laver sådan en ung pige som dig herinde, med næsen i en bog? skipper man over ens opgaver?" hun sagde det med humor, Biblioteket var et godt sted at gemme sig hvis man kunne lide og læse og helst ikke ville findes. i hvert fald hvis man lærte at undgå de skrivere og bibliotekarer der gik rundt og nussede i deres egen verden. 

//Magi
Metal = 2
Lys = 4

Maralinda skjulte et smil bag en hastigt hævet hånd, som Gloria skulede til bordet. At krigeren - ridderen? Var det en forfremmelse hun spottede i uniformens snit? At ridderen ikke var tilfreds med sin magis løbske opførsel var helt sikkert. Det var heller ikke fordi Maralinda var specielt begejstret for udviklingen. Det var helt fint at lege med andres følelser, men der var en hårfin grænse for hvornår det gik overstregen og hun opdaget som bagmanden bag.

Så var det bedre at eksperimenter med Glorias lys. Eller forsøge på det på for som hun rakte hånden ud mod lyset falmede det lige så stille igen. "Åh.." Hun lød næsten skuffet et øjeblik, før hun vendte de gyldengrønne øjne op mod ridderen. "Hvad kan de andre med lyset?" Hun var levende interesseret og det var ikke påtaget. Det var viden det var næsten umuligt at få nogen til at tale om og som ikke stod nogen steder. Det var også ret at vide hvad hun kunne blive udsat for, hvis hun blev afsløret som mere end et nysgerrigt pigebarn på gale veje.

"Altid!" svarede hun så med et muntert smil. Det var ikke svært at stå ved hun skippede opgaver - ikke at hun rigtig havde nogen, men hun var bestemt ikke hvor det var forventet hun skulle være. "Og her er så mange bøger om steder jeg ikke har set og steder jeg ikke har været..." Hun kunne ikke lade være med at bringe lige den del af bøgernes indhold og tilføje et let drømmende glimt i øjnene.

//mental - 3; Skygger - 5

Gloria trak lidt med skulderne med et smil. Lysets magi var forskelligt fra person til person. det var som om magien så hvilken person, den var hos og formede sig efter det. "Magien... er uforudsigelig, jeg ved ikke hvordan den opføre sig ved andre" Gloria så ned på pigen og kunne ikke lade være med at smile af pigens livsglade facon. hun lignede ikke en der ville blive stoppet nemt, hvis hun først hade sat sit sind til noget. 

Gloria lo en let letter "Ja jeg kunne forstille mig at det var eventyrene du var efter..." hun så over pigen og ind i biblioteket, hvor hun hørte skridt igen, denne gang nok nærmere en skriver der gik rundt i hans egen verden. og Gloria vidste godt at børn ikke burde være herinde. men helt ærligt, hvilken skade gjorde pigebarnet så længe hun ikke rode rundt med sukkerfingre og ældgamle bøger."Mon ikke du nok også skal komme til at opleve en masse, bøgerne fortæller kun en skygge af hvad der i virkeligheden er derude"



//Magi
Metal = 3
Lys =3

Maralinda nikkede tøvende, men uden fuldt at virke overbevist. Det var ikke helt den oplevelse hun havde af magien, men det var svært at spørge dybere ind til uden at afsløre hun besad mere viden end et par af hendes udseende burde. Det der med at blive voksen virkede mere og mere tiltrækkende som begrænsninger blev vejet reelt op mod fordelene ved at være barn. Verden var bare i for stor forandring og alt for mistroisk til at forblive som hun havde været.
"Det er så også med til at gøre den spændende... at den kan være så forskellig." Hendes egen var heldigvis rimeligt i ro. Nok til at hun forsigtigt lod den føle ud efter Glorias sind og dennes øverste tanker. ... Hun virker så rolig og fattet her... så hjemme og åben... meget anderledes end sidst vi... Hun brød af så snart hun mærkede noget var galt. Helt galt! I stedet for at få et glimt af hvad rørte sig i den andens sind havde hun givet et lille indblik i hendes tanker. Værst af alt havde hun haft i tankerne deres sidste måde for snart så længe siden i Mørkets borgs fangekælder. Godt hun da fik afbrudt den tanke!

Hendes blik gled bag ud over skulderen ved lyden af skridt og hendes fødder havde i samme bevægelse bragt hende længere over gulvet, tættere på Gloria og en mulighed for at smutte om bag denne. Tydeligt på gale veje hvis nogen var det og gørende intet for at skjule det i øjeblikket. Så fandt hun dog Gloria med blikket og smilede muntert til hende. "Selvfølgelig, hvad ellers?" Smilet blev som Gloria fortsatte og latteren var nu ikke længere til at tage fejl af i pigens blik. Slet ikke som hun lagde ansigtet let på skrå og svarede med et ekko af Glorias egne ord fra en svunden tid. "Ja - det er bare om at tage af sted ud og opleve dem..."

// Aktivt: Mental - 2
Passivt: Skygger - 4

GLoria nikkede Samtykkende "Magien er lige så forskelligt som der er mennesker, man møder sjældent nogen som har de helt samme evner, eller kraft" Gloria kastede kort med hovedet for at indikere at de hellere måtte gå fra stedet. hun skulle ha rapporteret metal skørheden ved biblioteket og højst sandsynligt blive nægtet adgang dertil ligesom ved smeden og våbendepoterne indtil magien igen blev sat i orden. hun blive ikke kategorieret som farlig for sine omgivelser så længe hun holdt sig fra nogle bestemte steder. heldigvis da. 

Men tanker der automatisk poppede op i hendes hoved, fik hende til at stoppe brat! Tanker der ikke hørte hjemme, hun var sikker på det ikke var hendes. Hendes blik faldt straks ned på pigen foran hende! 
At have Mentale evner var ikke noget nyt, mange havde dem og de blev anset for specielt farlige fordi nogle endda kunne styre andres sind. ingen vidste hvor dybt, men nok til at det var en evne mange helst ville undgå. Pigen virkede dog ikke til at have læst Glorias tanker faktisk nærmere omvendt at gloria havde fået indblik i hendes. ordlyden var flydet ud så hun kunne ikke sige præcis hvad der blev tænkt om hende andet end, en bestemt ting. de havde mødt hinanden før, og Gloria kunne ved sin vildeste fantasi ikke huske hvor. 
"Jeg tror helt bestemt du og jeg skal ud herfra nu" svarede hun kort. Pigen så ikke helt ud til at være tilfreds, selvom hun forsøgte at skjule det. så hun greb fat i pigens arm, ikke hårdt, men lidt bestemt og gik med hurtige skridt ud af biblioteket. hun forstod hvorfor en lille pige ville skjule sine evner, ingen ønskede at blive lukket ned i fangekælderne uden at have gjort andet end at blive født med en evne der var farlig. hun vidste dog også hvad de lærte folk i biblioteket ville sige til en pige med mentale evner i deres midte.

hun slap pigen med det samme som de var ude af døren, og antyde til at de kunne fortsætte udenfor. hun ville lade pigen gå, men dog rapportere at hun eksisterede, så kunne man altid finde hende igen hvis de mente det var nødvendigt. det var pigens sidste bemærkning der for en kort stund fik Gloria til at stoppe op. nogle ord hun kendte og i forbindelse med de fremmede tanker.. hun kendte denne pige.. men.. En velkendt følelse af en kuldegysning fik hende til at se endnu engang på pigen "Vi har mødt hinanden før?" det var egentlig mest en konstatering end et spørgsmål.. og Gloria kunne ikke helt samle brikkerne i hovedet andet end en fornemmelse der sad bagerst i hovedet, en fornemmelse der ikke nødvendigvis var rar. 




//Magi
Metal = 5
Lys = 5

Maralinda nikkede let. Halvt til svar på det sagte og halvt til indikationen om at forlade biblioteket. For hende var det trods alt også et ganske godt tidspunkt at komme væk for hvis den faldende stige havde tiltrukket opmærksomhed så ville denne meget hurtigt kunne forplante sig til en ubuden gæst i paladset. Kaosset med magien havde været en fordel her, men desværre også lidt af en ulempe for der blev bare holdt det mere øje med alle.

At plante tanker hos andre hjalp så heller ikke ligefrem i at falde i et med stedets beboere eller med at virke som alt andet end hvad hun var. Det blik Maralinda mødte fra Gloria sagde måske ikke så meget, men nok til at hun vidste den anden havde opfanget hendes tanker og fattet mistanke til hvor de kom fra. Lidt ærgerlig skar pigen en grimasse, før hun sendte den anden et skævt smil. For det var jo egentlig bare en god grund mere til at gemme sig i et bibliotek.
Ikke at det virkede til at Gloria var enig på det punkt længere. Et lille suk undslap Maralinda som et fast greb lagde sig om hendes arm og de var på vej derfra. At stritte i mod var på ingen måder i hendes interesse, så hun fulgte lige så stille med. Hvad ikke var stille var skyggerne omkring hende, der rev sig fri fra hende og Gloria og dansede hen langs væggene. De forsvandt ikke hvor meget hun end forsøgte at sende dem væk, men blev flere som de passerede flere ting med skygger.

Udenfor døren og i korridorens skarpere lys dansede de væk fra de to stille skikkelse og ud af Maralindas synsfelt. Altid noget hun vidste de ikke kunne komme længere væk end det, men som magien flakkede fra yderlighed til yderlighed, ja hvem vidste så hvilke grænser den overholdte. Hendes opmærksomhed var så uvanligt afledt at hun end ikke opdagede det fjernede tag om armen, men blot fulgte med ridderen, der var blevet ubehageligt tavs.
Hvorfor stod hende klart som det ikke rigtige spørgende spørgsmål faldt. Ikke så underligt med de delte tanker eller bevidst valgte og let drillende ord, men stadig et spørgsmål der rummede muligheder for løgn og sandhed så vel som fælder ved begge. Vurderende mødte Maralinda hendes blik, før hun blinkede alvoren væk og skjulte det bag et smil. "Og hvis vi har? Vil du så spærre mig inde som de gjorde det ved dig?"

//Mental - 3;
Skygger - 6;

Gloria gik med bestemte skridt ud af biblioteket. de var nået et stykke før hun lagde mærke til skyggerne omkring dem bevægede sig ude af takt med hende. hun kikkede undrende med væggen mens hun gik og forventede at se sin egen skygge. men væk var den, dansende med de andre i gangen. hun rystede på hovedet og satte farten en smule mere op. hun så ikke magien her for farlig. men det gav en smule gysninger hele vejen ned af ryggen. som når man fortalte gyserhistorier da man var barn. 

Da de endelige var udenfor så hun en smule strengt på pigen, hendes svar på det spørgsmål der ikke helt var et spørgsmål fik kun et bestemt minde til at dukke frem. om en lille pige forslået og forsigtig, med hænderne fulde af mad, vand og forbindinger. 
Gloria Lukkede kort øjnene som for at gemme mindet væk fra den dystre fangekælder. Men billedet forsvandt ikke, ikke helt. Du hun åbnede øjnene igen så hun en smule blødere på pigen "Hvad hedder du?... Pige der ville se eventyr?" Gloria kunne mæske en smule usikkerhed. kunne hun få sig selv til at melde den lille pige, den lille dæmon? hun havde ikke gjort noget, andet end at hjælpe gloria ud. hun havde været venner med englen.... Englen, englen der havde løbet sin vej, englen der havde indrømmet hvem han var og hvad han havde gjort og hvorfor.. havde pigen været en brik i spillet for at få Gloria til at tage Beon med sig. 

"Troldelort..." Hviskede hun stille til sig selv. hun burde melde pigen Det var hendes pligt, hendes job. 

//Magi
Metal = 5
Lys = 4

Maralinda vidste at Gloria huskede hende, som den anden først bare så på hende og så lukkede øjnene. At hun ikke længere var havde den samme skikkelse betød mindre end hvad hun allerede havde sagt og hvordan hun agerede. Håret var rødligt, hvor det før havde været brunt, alderen var steget med nogle år men udtrykket i øjnene, holdningen og de alt for vidende smil - de havde ikke ændret sig.

Et smil lå da også på hendes læber nu, som hun så op på den anden med den oprigtighed der skjulte beregningen og det vurderende i hendes væsen. "Maralinda." Det var ikke nok til at binde hende at kende hendes fornavn og det var det hun altid opgav. Ingen ville tro det var hendes rigtige navn - eller del af hendes rigtige navn - og det passede hende fint. "Har du passet godt på min engel?" Hun vidste at Gloria ikke havde gjort det, men var interesseret i hvad den anden svarede. Trods alt havde Beon været hendes grund til at hjælpe de to i sin tid - eller en af grundene for der havde også været andre.

Det indædte udbrud fik hende til at se muntert på den anden, før hun lod den falde for et udtryk af let bekymring. "Er der noget galt?" Hun så sig om efter folk på vej mod dem eller andre åbenlyse grunde - ud over hende selv - til at Gloria bandede. En del af det billede hun udgjorde, men som næppe ville blive ved med at holde som skalkeskjul.

//Mentalt - 2
Skygger - 5

Det var ikke særligt betrykkede at ligge brikkerne sammen. overhovedet. Gloria vidste at Dæmon kunne skift krop. og et øjeblik fik hun en smule ubehagelig fornemmelse i kroppen , for hvem havde eller var denne pige før Maralinda havde hobbet derover og overtaget.

Gloria rystede kort på hovedet og så så endnu engang på barnets ansigt der lyste af uskyld, men havde øjne der kunne bære en visdom der ikke burde være der. "Nej jeg er bange for Englen stak af, da han fik kolde fødder" Igen måtte hun spekulere på hvor meget hun var blevet holdt for nar. Havde pigen været en del af et plot, en del af, at få dem ud så Beon kunne vinde hendes tillid. Ohhh hvorfor skulle det hele tiden komme tilbage og hjemsøge hende. døden tage den dumme Sjove Idiotiske Beon.. og nu pigen her, nu Stod hun med en pige der absolut ikke burde være på paladset bibliotek, for ikke at snakke om, hvem var hun kommet med, og hvor meget betød hun?

Gloria strøg hånden igennem håret "Okay... Det her er hvad der kommer til at ske!" hun havde fået en mere bestemt tone over sig, der ikke tålte modsigelse, næsten som en bestemt tante. "Ja du kommer med mig ned til fangehullet... NEJ jeg efterlader dig ikke bare, jeg skal nok sørge for at de behandler dig ordenligt, så du kan komme hjem, hvor end hjem er." hun henviste hvilken vej de skulle gå, uden at tage fat i pigen. og gav hende muligheden for at gå frivilligt.. eller få et forspring på at flygte... 

//Magi
Metal = 2
Lys = 2

Da jeg forsvandt og lod alt hænge vil jeg afslutte tråden her....

Maralinda tog muligheden og valgte at stikke af. Hun havde intet behov for et besøg i fangekælderen - i hvert fald ikke som muligt indsat. At komme fra Gloria var mere af en udfordring, men med et kendskab til smutveje lykkedes det hende at forlade paladset og forsvinde i mængden i byens gader og snart efter forlade byen også.