Fuck fuck fuck! Det her var nu der skulle brydes ud af det her stenfængsel! Ellers havde han ingen anelse om hvad fuck han skulle gøre ved sig selv, men lige som hende kunne han godt mærke at det havde drænet en del af hans energi ved at lave dette stenfængsel. Han var nød til at prøve at bryde ud på den ene eller den anden måde. Han ville bare blive fri for alt det her, så han kunne komme videre!
Han forsøgt alt hvad han kunne for at komme fri, trække stenet tilbage så det forsvandt, og langsomt mærkede han sin egen krop blive normalt samt det ydre lag smuldre omkring hans krop. Han fik også endeligt stoppet hans stupide halvform som han nu endnu engang stod nøgen med en skov der var ved at gå helt amok.
Da han så hende græde fik han det faktisk en smule skidt indeni, da han aldrig havde haft nogen intentioner om at gøre skade på hende sådan rigtigt, han var jo bare blevet revet med af dyret. Åh gud det her var slet ikke gået sådan som det skulle, og han kunne tydeligt mærke hvor hårdt det hele havde været, som han fik sig rullet om på maven og så op på knæ.

"ooookay slaaaap af, ingen grund til at lukke os begge to inde i en urskov."

Han fik sig hevet op at stå mens han begyndte at danse fra fod til fod for at undgå slynplanter og andet, men da han så endeligt fik sat vægten på den ene fod sprang noget frem lige under den fod, sådan at han væltede fremad.

//Slog 3 og 4

Hånden som havde lagt sig rundt omkring bidemærket, blev hurtigt smurt ind i blodet der flod frem fra hullerne. Dette var bestemt ikke sådan som hendes dag skulle være gået! Forbandet halvblods idiot, hvorfor havde hun fortjent dette? Dette skulle ikke besvares.
Men hans stemme formåede alligevel at nå ind til hende så at planterne stoppede med at vokse ude af kontrol. Hun blinkede lidt og de sidste tåre forlod øjenkrogen før at de stoppede. En dyb indånding blev taget mens hun prøvede at få styr på sin vejrtrækning og temperament under kontrol. Men dette var dog kortvarig fornøjelse da den storføddet idiot valgte at vælge og styre lige ned imod hendes spinkle form. Alt pusten blev hævet ud af hendes lunger, så det var ikke lige med det samme at hun lagde mærke hvor han var landet henne.
Øjnene blev spærret op, landet lige på hendes brystparti.
,,SJOFILIST! SKVATMELON! BURGØJSER!'' hun tog en dyb indånding mens hun begyndte at slå ham i hoved og fortsatte ellers med ederne ''TORSKEPANDE!!! UNDERMÅLER! SEXCHIKANE!!!''

Han var heller ikke helt enig i at det her skulle være endt på denne måde på den her dag, da han egentligt bare havde tænkt sig at have en rolig behagelig vandretur gennem skovene i hans dyreform for at nyde duftene og det hele. Men nej ødelagt var den her dag da blevet, og alene om det var han i hvert fald ikke. Da han landede hovedførst som han nu engang gjorde og ederne flød fra alfen blev hans kinder også meget røde da dette jo ikke var meningen overhovedet.

"Undskyld... Det var ikke meningen, det var heller ikke sket hvis der ikke havde været så mange planter!"

Han smed sig væk fra hende hurtigst muligt så han nu bare sad en god meter eller to fra hende. Han var også helt paf og vidste ikke hvad han mere skulle sige end at undskylde og forklare årsagen til at det var sket. Altså hvad fanden, hun kunne vel også godt se at det var et uheld? Eller var hun virkeligt så arrig at hun ikke engang kunne se ud over hendes næsetip for at alle kunne have uheld? Han måtte vel egentligt oså bare hellere se at komme videre. Hvis han lige kunne finde en god udvej af alt det planteværk hun havde groet.

Hun skulle lige til at fortsætte med hendes eder, men da han flyttede sig fra hende. Var det endelig, efter hun faktisk havde mødt ham. At hun lagde mærke til hvor let påklædt han var. Havde han, virkelig, hele tiden, haft så.. så.
Det var som om et flamme hav havde overtaget hendes kinder. Da de blussede op i en rød farve. Det var utroligt hvor mange følelser der kunne gå igennem en krop på blot så få sekunder. Men hun havde for helvede været mere optaget af at han havde været på hendes område end at hun havde været optaget af hvad han havde haft på. Hvilket jo så tydeligvis var ingen ting!
Asja dækkede sig for øjnene men måtte droppe at bruge venstre arm da smerterne borede sig igennem armen og ud i kroppen som stråler. Men det der, det nægtede hun simpelthen at stå model til. Hvordan var hendes dag dog også endt ud så forfærdelig?

Når det blev næste dag, ville hun med det samme drage til elverlandsbyen. Så måtte hun sluge sit had til dem, fordi hun skulle ikke blive i denne størrelse en dag mere, ikke om hun så kunne hjælpe det! Det bragte kun problemer.

Han kiggede undrende på kvinden da hendes kinder blussede op. Hvad kunne hun dog rødme over lige nu? Og hvad kunne dog være grunden til at hun sådan dækkede sine øjne. Var han virkeligt så hæslig at se på? Umuligt!
Han kiggede sig omkring også fordi at hun nok kunne få brug for noget at forbinde sig selv med. Han kunne dog ikke finde noget, måske han også bare skulle komme videre? Han var ikke helt sikker på hvad han skulle gøre.

"Så ja du burde nok få gjort noget ved den der arm... Så altså hvis du har en forbinding kan jeg godt hjælpe dig inden jeg smutter."

Han ville egentligt gerne videre, men han vidste jo godt at det sådan set også var hans skyld, og at han derfor burde hjælpe hende lidt. Selvom han jo også bebrejdede hende for at det overhovedet var nået så langt ud med deres diskussioner. Hun kunne sgu da bare have været mere venlig overfor ham så var der slet ikke sket noget jo!

,,Ne-ne-nej nej nej nej'' stammede hun fortvivlet mens hun rystede gentagende på hoved. ,,Det helt fint, smut du bare, misforståelse du ved.. Jeg ordner... det senere'' armen der før havde dækket foran hendes ansigt var lagt ned da hun ikke kunne holde til anstrengelsen. Men blikket undvigede ham dog fuldstændig. Hun skulle i hvert fald ikke have et kig på den én gang til. Det var virkelig blevet en af hendes værste dage nogen sinde. Og nu kunne det også være fuldkommen lige meget hvem der havde startet hvad. Så længe han bare forsvandt, så var hun glad!

Hun rystede dog lidt armen, dog ikke uden at skære en grimasse over smerten. Men formåede dog alligevel at få en overbevisende stemme ud igennem, næsten, sammenbidte tænder. ,,Se se, fint med armen, ingen skade sket..'' forsøgte hun igen. 

Han ville gerne væk, men han ville gerne hjælpe hende, dog efter alt det der var sket så var det ikke ligefrem fordi hun gad have ham, og han kunne tydeligt se at han havde skræmt hende voldsomt med det der lige var sket. Han havde jo også lignet et monster, og han havde bidt hende. Han begyndte hurtigt at gå, og sørgede for at dække for hans ædlere dele da hun tydeligtvis ikke havde haft det så rart ved at opdage at han var nøgen.

"Jeg håber din arm klarer det."

Han begyndte så at løbe, hurtigere og hurtigere sådan at han kunne komme væk fra det her galehus, det havde virkeligt ikke været et møde at råbe hurra for overhovedet. Måske han bare skulle være glad for ikke at være blevet kidnappet eller lavet om til et træ. Hun var sgu da vanvittig.