,,Gammel nok’’ fastgjorde Asja i en tone som bestemt ikke gjorde rum, til at der skulle spørges mere ind til dette. Selvfølgelig var hun slet ikke i nærheden af alderen de fleste elver havde, men alder var nødvendigvis ikke altid det som spillede en rolle i viden. Mange af alfens år, var gået netop på at tilegne sig dette.

Det næste som elverkvinden spurgte om, kom dog bag på hende. Vidste hun ikke hvad en alkymist var? Det var ganske finurligt, når urtemesteren kunne kategoriseres som en selv. Men hun kunne vel godt se at ikke alle mennesker havde samme ord, for de samme ting. Så der var vel grundlag for, at det kunne være forvirrende. ,,Jovist, urter, salver, magiske genstande og eliksirer er noget jeg kan hjælpe med.’’ Nikkede hun kort og stoppede så op og betragtede huset de var kommet til. Dette virkede bekendt, og måtte derfor være et sted hun havde været før. ,,Så må vi være ankommet.. Tak fordi du ville vise mig vej.’’ Hun smilede svagt og nikkede igen, for at understreje det hun havde sagt.

Den store alfs svar gjorde det helt tydeligt, at Amara ikke skulle spørge ind til yderligere. Hun trak da også blikket hurtigt til sig og kom med et mumlende: "Undskyld." Hun vidste godt hun var mere nysgerrig end hvad godt var, men sommetider var det svært ikke at være. Det var ikke meget af verden hun havde fået set, og de sidste mange år havde hun ikke ført mange samtaler med andre, så nysgerrigheden var måske forståelig. Ubelejlig, men forståelig.
Alfens svar forvirrede Amara. Det hun lige havde beskrevet var en urtemester, men hun havde da talt om en alkymist? "Men det er jo en urtemester?" Sagde hun forvirret. "Kalder man det alkymist andre steder?" Måske havde menneskene andre ord for urtemester. De var trods alt så mærkelige, så måske ændrede de navnene på ting efter forgodtbefindende.
Det var først gået op for hende, at de var nået frem da Asja stoppede foran urtemesterens hus. "Åh," udbrød hun overrasket. "Selv tak, jeg er altid glad for at hjælpe. Tak fordi du oplyste mig om verden. Jeg håber urtemesteren kan hjælpe dig med dit... problem." Tilføjede hun, og hentydede til Asjas enorme størrelse. "Hvis du nogensinde får brug for noget andet bor jeg i hytten i udkanten af Elverly, lige ved skoven." Ikke at hun regnede med, at Asja ville tage imod tilbuddet, men nu havde hun fået det.

,,Hmm, de to ting kan måske godt glide ud i et. Normalt med en alkymist så laver man eliksirer, hvis man er dygtig kender man også til at gro urterne selv’’ nikkede hun, og vidste ikke hvordan hun helt skulle forklare kvinden forskellen. Den var måske lille for nogen, men den var der, og skulle bestemt også respekteres. Men det måtte forklares en anden dag, hun havde travlt og ville hurtigst muligt gerne tilbage til hendes normale form.
Asja nikkede kort da kvinden sagde tak, det var vel i grunden ikke noget at takke over. Men hvis hun ønskede, så skulle alfen da ikke stoppe hende fra det. ,,Det var så lidt.’’ Asja blev dog en smule forundret da hun pludselig blev inviteret på besøg, eller fik at vide hun altid kunne komme forbi skulle hun have brug for det. Og det var vel næsten det samme? Aldrig var hun blevet inviteret hjem til nogen før, det var en ganske mærkelig følelse. Og hun var ikke helt sikker på hvad hun skulle gøre med informationen, normen var vel at sige tak og det ville man gøre.
,,Tak, sætter jeg pris på’’ prøvede hun sig frem og gav et lille smil ,,Måske vi mødes igen så’’
Asja greb omkring dørhåndtaget og åbnede den så, inden hun vente sig tilbage imod kvinden ,,Farvel’’ også trådte hun ind i huset.