Det var dog ikke alle, der bare blev sendt ud igen. Pesten rasede stadig, og når folk lige var blevet helbredt, skulle de ikke ud i pesten igen. Derfor var der lige for tiden rigtig mange mennesker i Helbredelseshuset. Nogle havde valgt at forlade stedet efter de var blevet raske, men dem der havde valgt at blive, optog derfor sengepladser - sengepladser, der kunne bruges til andre folk.
Men på trods af dette, så smed de ikke folk ud, fordi der var plads til alle. De skulle nok få tingene til at køre rundt - det havde de gjort før.
Selvom pesten bragte syge med sig, betød det også arbejde til Gweyr, noget hun var meget glad for. Hun kunne godt lide at have travlt, og visheden om, at hun hjalp folk i nød, holdt hende kørende i mange flere timer, end det ellers ville. Til tider glemte hun helt at spise og drikke, hvilket var ret dumt, når hun gik og formanede de syge om, at det var ekstremt vigtigt at få mad og væske, hvis man ville komme helt til hækterne igen.
Der var efterhånden kommet en smule ro på det hele, og der var ikke kommet syge ind de sidste par timer. Det gav Gweyr og de andre healere tid til, at bruge mere tid på de syge. Det tog ikke kun fem minutter at få pesten ud af de syge, men det var noget, der kunne tage meget lang tid. Derfor var det nødvendigt at være tålmodige, om man var syg eller healer.
Gweyr var i gang med at give en ung kvinde noget at drikke, da døren gik op. I døråbningen stod to mænd - eller, den ene mand hang mere end den anden, og det var tydeligt at se, at manden havde svært ved at holde den anden mand oppe. Manden, der holdt den anden mand, havde en maske for munden og næsen, som forhåbentligt ville holde pesten ude - noget man jo ikke kunne være sikker på.
Gweyr satte koppen fra sig, sagde noget beroligende til den unge kvinde, der hostede en smule, men lagde sig så om på siden, og faldt til ro. Gweyr havde stået inde i et andet rum, men havde kunne se ud til manden, der var kommet ind med den anden mand på slæb.
Hun skyndte sig hen, for at hjælpe manden. Hun lagde den syges arm om sin skulder, og kunne straks mærke, at han var tungere, end hvad hun normalt gik og bar på. Sammen med den anden mand, fik de slæbt den syge ind i en af de få, ledige senge der var der lige nu.
"Hvor fandt du ham?" spurgte hun manden.
"Ude på gaden... Det var ikke så langt herfra, så det var ikke så besværligt, at få ham herhen.. Jeg håber bare, at i kan gøre noget," svarede han, og Gweyr nikkede. Det måtte være op til skæbnen, om de kunne gøre noget, eller ej.
"Tak, Marten... Pas nu på dig selv," svarede hun.
"Ellers ved jeg, hvor jeg kan finde dig, Gweyr," svarede han med et lille grin, før han forlod helbredelseshuset igen.
Gweyr kiggede lidt på manden, der nu lå i sengen. Han så ikke ud til at have det for godt, men han var ung og stærk, og hun håbede inderligt på, at han ville klare den.
Hun havde ikke set ham før, ikke hvad hun huskede af, i hvert fald. Men nu kom hun jo heller ikke så tit ud - kun når der skulle købes nye ting til huset, fx urter, mad eller andre nyttige ting. Langt det meste af hendes tid, blev brugt på at hjælpe folk i helbredelseshuset.
Hun studerede ham. Han var stærk, så det ud til. Måske han var en kriger? hun vidste det ikke, men det kunne jo godt være.
Hun rystede lidt på hovedet, og forlod så rummet, for en kort tid. Kort efter, kom hun tilbage med en kop med en grøn drik og nogle linnedstykker.
Hun blev nødt til at starte et sted, så hun startede med et lægge en slank hånd på mandens pande. Hun blev nødt til at finde ud af, hvor pesten havde taget fat.
Hendes hånd udsendte en form for varme. Langsomt kørte hun hånden ned til hans hals, og ned til brystet, hvor hun også lagde den anden hånd på. Der var i hvert fald noget der, der ikke var helt rigtigt.
Hun vidste godt, at pesten ikke kunne kureres med healing, men det var det eneste de kunne gøre. De havde fået skaffet en smule dæmonblod tidligere, men det var brugt op nu. Det betød også, at mange af healerne allerede var ramt af pesten, fordi de ikke kunne gøre andet, end at prøve at heale det.
Selv var Gweyr heldig, Isari måtte holde hånden over hende, fordi hun var endnu ikke selv blevet ramt af pesten.
//Som sagt, det er lang tid siden, jeg har spillet sådan et rollespil her, så skal lige ind i det hele igen... Sig til, hvis du synes noget skal rettes! :)