Gloria 11.08.2015 12:43
Rose havde sat på bænken hele dagen. i hendes skød lå der forskellige skovblomster. hun var igang med at binde en minibuket af nogle lyserøde skovroser, hvis blomster ikke var støre end en tommelfingernagl. hun blandede rosen med en smugle vilde hvide Hønsetarm. Blomsterne hed ikke rigtig hønsetarm, men det var det folk kaldte dem, deres rigtige navn var Silverstone. den lille buket blev snørret sammen med et lille stykke bast, med en lille sløjfe, før hun samlede nogle nye blomster op af sin kurv for at binde en ny buket. arbejdet var stille og roligt uden stress og noget hun havde gjort så mange gange, at hun sagtens kunne se ud på menneskerne på torvet mens hun sad her på bænken og passede sig selv.

Der var ikke mange på torvet mere, mørket var ved at falde på, og skyggerne blev lange. Rose's blik gik op hvor hun svagt kunne se månen oppe på himlen, selvom solen stadig var lige over horisonten. den var ikke fuld i aften. men hun kunne mærke Månens Magi trække i hende på en måde kun hun kendte. Månen kendte hende. og månen vidste hvad der ville ske i aften. Ulven i hende var tæt på overfladen selvom folk kun så en ung kvinde snører blomster på en bænk.

Og så var det hun ventede på foran hende. En lille pige, hun havde langt lyst hår og fregner ikke en dag over 6år. Hun kom i gadedrengeløb hen til kroen, for at levere de sidste ærinder, før hun kunne komme hjem, til en skål varm aftensmad og puttes  ned i dyner, der højst sandsynligt var blevet varmet med en varm mursten, for at værne mod nattens kulde og mørke. Rose lagde sine blomster i kurven, og pakkede sit bastsnor sammen med, mens hun lod pigen gøre sit arbejde færdig. og som døren lukkede sig bag pigen og krofatter var væk fra vinduet, kom en skygge fra gåren. "Layla? hvis du ikke har alt for travl så har hobben fået det lille føl nu? du ville så gerne se den lille?" Layla nikkede ivrigt, med udsigten til at se det lille føl. Som pigen forsvandt med staldkarlen ind i gennem porten, rejste Rose sig og fulgte lydløst efter med kurven på armen.

Rose kom ind i stalden som Staldkarlen åbnede op for en bås til Lille Layla, med et ubehageligt smil på læben. Rose gik langsomt ind i stalden, hestene blev en smule urolige ved hendes nærvær, de kunne lugte at der var nået galt, de kunne lugte månen i hende. men Staldkarlen var for optaget til at bemærke hestenes nervøsitet. og Rose kom helt om bag ham uden problemer. Manden havde kun øje for en ting nu hvor han troede ingen fare var for at blive opdaget"Tænk sig, jeg troede at føllet først var due til næste uge" svarede hun stille, men med en stemme der lovede pinsler. Rose fandt den lille buket med skovroser og hønsetarm og rakte den til Layla. "smut du hjem til din mor og giv hende denne. enhver mor fortjener lidt blomster engang imellem" 
Pigen tog buketten langsomt mens hun så fra den ene voksne til den unge Kvinde. pigen var ikke dum, hun vidste når der var optræk til ballade, og hun genkendte også når hun blev tilbudt en vej ud. så hun tog imod blomsterne og løb ud på gaden for at forsætte hjem. Blomsterne var fine og hendes mor ville blive glad for tanken.

.......

Den næste dag sad Rose igen på bænken ude på torvet med sine blomster. det var knap daggry, men snart ville der ske en masse tumult i den ene ende af byen. Muren til et efterladt hus nær kroen havde fået en ny dekoration, her hang den døde staldkarl. nøgen, og manglede visse dele, af hvad der gjorde ham mand. Han hæng i håndledene dinglende, mens hans mave var skåret dybt ned i hans kød, et ord. Pædofil. Væggen bag ham var kunstfærdig malet, med rødt. Det røde maleri forstillede legende børn, der langs muren løb, for at blive til fortvivlede og ødelagte fugle til sidst. Så man efter var Maleriet på væggen malet med blod. blod som en havde skabt flere nuancer med via jord og mængde. 

Resultat fra denne tråd <!-- l --><a class="postlink-local" href="http://krystallandet.dk/viewtopic.php?f=442&t=8868">viewtopic.php?f=442&t=8868</a><;!-- l -->
 
Never forget your true form.