Jolene var et eller andet sted lykkelig for at hun aldrig havde haft kontakt til elverly. Hun vidste at hendes familiestamning kom et sted derfra, men hun havde aldrig følt behovet. Det havde været nok kærlighed i Telma til at opfylde familiebehovet og ikke mindst var hendes søskene også en stor del. Hvorfor opsøge et højsnuet folk som alligevel fandt hende beskidt og uværdig. Så kunne Jolene ærlig talt godt undvære. Alligevel kunne hun godt more sig kosteligt over Caitlins oplevelser der.

Et skævt smil voksede lidt frem på hendes læber. Oh ja, vinter. Det var en hård og ubarmhjertig tid. Selv Jolene og kroen i helhed mærkede den periode tydeligt. Nogle gange i fremgang rent pengemæssigt, men ikke stemning. Alle virkede så sølle og nedslåede i den periode. Nok en af årsagerne til at vinter ikke ligefrem var hendes ynglingstid.

Tydeligt forstået vinket til et ledigt bord, kantede Jolene sig ud af baren og fulgte efter sin yngre veninde. Det var altid rart at bruge tid i kroen når man var kommet af vagt. Jolene slog sig afslappet ned i en stol og så med et smil frem for sig. "Nej det har du ikke! Og den vil jeg meget gerne ha'" svarede hun spændt og fik lændt sig frem mod bordet. "Jeg gi' næste omgang" pointede hun til øllen og blinkede kækt. De havde jo en dejlig tendens til at holde samtaler kørerne til langt ude på natten.

//lukket.