I den kolde kælder løb hastige skridt stressende rundt, i den sidste halve times tid havde krystaldæmonen gjordt sit for at afvaske de store marmorkar for skidt og snavs, finde brænde der var tørt nok til at hun kunne tænde op i ildstedet der ville opvarme karrene, fylde karrene op med vand, feje gulvet mindst lige så hastigt, inden hun havde hastet videre for at finde en bunke håndklæder og sæbe.. Masser af sæbe! Hun vidste der ville blive behov for det til disse folk der skulle tage karrene i brug. En halv ødelagt skærm var det også formået hende at finde og sætte op imellem de to kar i tilfælde af at de begge gerne ville have lidt mere privatliv overfor hinanden.
Hun tørrede sig over panden der allerede var ved at være en smule våd af sveden, hun havde bestemt fået sin motion de var sikkert, men at hun var tilfreds med sin situation der var gået fra frihed til at være i lænker, de usynlige lænker mellem Samson og hende, var bestemt ikke en tiltale hun holdt af. På et punkt var hun glad for at han stadig var i live, men på et helt andet så hun ham helst død, hun turde end ikke tænke på hvem det var hun havde rengjort og smidt ned i stenkisten istedet for Samson.
Knottent rystede hun på hovedet inden hun begyndte at glo sig om, trippene mellem forskellige dele af ruinerne indtil hun fandt hvad hun søgte; lavendelolie og stearinlys.
Lysene var der ikke så mange af men de gav da noget mere lys end flammerne fra ildstedet, olien lod hun dryppe ned i den smeltende stearin så en liflig beroligene duft bredte sig. Den virkede måske en smule kraftig, men med den stank der udkom fra de to var der i den grad brug for det.

En grimasse gik over hendes ansigt idet det gik op for hende at hun havde glemt at finde noget tøj til dem, hun kunne nok finde nogen i resterne af Samsons gemakker, men Tara..? Hun anede vitterligt ikke hvad elverkvinden ville kunne passe, og at nærme sig hendes værelse virkede tiltalende. Altså søgte hun endnu engang rundt omkring indtil hun fandt noget brugbart til dem begge, om end kjolen til Tara nok ville sidde lige lovlig stort, dertil havde hun hastigt taget et tyndt bælte der kunne holde det oppe. Der var vel gået lidt over en halv time inden hun endelig kom ned af trapperne igen, ind i lokalet hvor hun med en tung sukken smed bunken af tøj over i et hjørne tilpas langt fra karrene men stadig tæt nok på håndklæderne til at ingen af dem skulle gå alt for langt.

Med ryggen lænt imod vægge nær døren stod hun nu blot anstrengt og ventede på det uundgåelige.

Sløve skridt gav genlyd i den kolde kælders gange da elveren kom vadende i lange tøvende skridt. Vadende var bestemt ikke det forkerte ord at bruge, når man kiggede på elverenes normale og naturlige ynde var dette slet ikke til sammenligning. Tarasika var helt igennem træt og udmattet, som om at flugten ikke havde været rigeligt for hende, så havde fundet af Samson, oprettelse af et mentalt skrækscenarie omkring borgen og utallige sessioner i bandelederens hoved været det der skulle til for at skubbe elveren udover grænsen.
Turen fra Samsons kammer, til den ødelagte tronsal, tilbage til sovekammeret og så ned i kælderen havde taget pusten fra elveren der trak vejret i dybe, rallende stød da hun endeligt ankom til marmorbadende. Hun måtte stoppe op inden hvælvingen i loftet der indikerede rummets start og gangens slutpunkt, hvor en spinkel arm blev lagt mod væggen, for et kort hvil.
Den kraftige kvalme lugt af lavendel hamrede imod Tara som en mur, hun holdt vejret i nogle tøvende sekundter inden hun igen dristede sig til at tage en mundfuld af den aromatiske luft. Tilværelsen i den vilde natur med kun Samsons kroplugt som noget udefrakommende havde tilvænnet den rødhårede kvinde så meget til barbariske standarter, at parfumen forfaldt hende direkte ækelt, på trods af, at hun før i tiden havde badet i sådanne olier med stor velbehag.
Efter et halvt minuts hvil til indgangen trådte hun op ad de to trin inden hun tog baderummet i øjesyn, Zidiac havde sandelig gjort sig nyttig, måtte hun dog indrømme. Elveren vendte sig brat mod krystaldæmonen, på trods af hendes skrækkelige fysiske stand slog hendes blik som et oprørt hav mod opgivende klippegrund, ingen tvivl ville være tilbage om, at Tara ikke ville lade uhensigtsmæssige handlinger gå uset hen.
"Jeg må give Samson ret, noget dur du da til, lille blå!"
Tara afslørrede et glubsk tandsmil, inden hun trådte hen til et af karrene, på trods af hendes enorme vandskræk virkede det lune vand unaturligt tillokkende, hvilket med det samme fik hende til at trække den beskidte, hullede trøje over hovedet. Tøjet elveren havde på havde hun fundet i en lille landsby, det havde uden tvivl tilhørt et drengebarn, hvis man kiggede på størrelsen. Dette var elveren ligegyldigt, det havde været lunt og holdt hende i live. Næst efter trøjen gled de alt for store posebukser af og tilbage stod skrækscenariet for mange udsatte familier - et skelet man ville tvivle på hvordan holdt sig selv oprejst. Selv på flere meters afstand og på trods af ugudelige mængder skidt, ville man være i stand til at tælle alle elverens ribben mens hofteknoglerne dannede en dyb indsunket skål og ikke antydningen af en barm var at finde, uanset hvor længe man kiggede. Dette virkede dog ikke til at genere elveren, der kort efter lod sig synke ned i et af de store kar med et velfornøjet suk.

De blå øjne skulede lettere olmt imod Tarasikas stikkende øjne, hun nægtede at ville lade sig bøje overfor denne mentalist, som om det ikke var nok at hun havde Samson at skulle adlyde ordrer fra.
Et mindre fnys lød fra hende, men hun kommenterede ikke den andens kommentar, skubbede istedet sig selv ud fra væggen mens hun bad til at dette snart ville være overstået, bare tanken om at skulle komme i hud til hud kontakt med kvinden virkede frastødende på hende.
Vagtsomt betragtede hun som den rødhårede fik krænget tøjet af, tøj der højest sandsynligt ikke ville egne sig bedre end til at blive brændt på stedet.
" Jeg fandt en kjole men jeg er ikke sikker på om den vil passe dig.. Men der er et bælte til hvis den skulle være for stor.. "
Det var første gang hun afbrød stilheden imellem dem, der hidtil kun havde været afbrudt af knitren fra ilden og dryppen fra vandet. Zidiac nikkede kort hen imod tøjbunken der lå henne ved væggen, dog uden at tage øjnene fra den anden som var hun bange for at denne ville kunne trænge ind til hende hvert et øjeblik. Det var tydeligt at der absolut intet fedt var at se på mentalistens krop, hun lignede faktisk noget der slet ikke burde leve. I dette øjeblik virkede det for Zidiac som om det nærmest ville blive let at få hende dræbt, eller til at brække et par knogler eller 8.
Hun rystede sagte på hovedet inden hun nølende fik slæbt sig selv hen til den efterladte tøjbunke, som hun tog op og smed ind i ilden, gloende kort hen imod elveren. Kunne hun skrubbe sig selv? Dæmonen håbede det inderligt, faktisk var tanken om at røre huden bare med en svamp, lettere skræmmende, som om huden ville falde af ved den mindste form for afskrubning.

Den rødhårede elver rykkede ubehageligt på sig. Det lune vand stak på hele huden, som når man havde været udendørs for længe og fik hænderne i varmt vand kort efter. Alligevel havde det en utrolig beroligende effekt, det var hvad hun havde trængt til i månedsvis. Tara var normalt ganske renlig, men de sidste ugers tid havde hun ikke rigtigt haft mulighed for at bade jævnlige, eller redt hår for den sags skyld.
Det gav et sæt i elveren, de brune øjne blev rettet op med et sæt, stirrende imod dæmonen med et advarende udtryk.
"Du kan starte med håret, det skal vaskes og redes, derefter kan du skure mig!"
Det var ikke fordi Tara ikke kunne selv, men hun nød ovenud at lade Zidiac gøre det for hende, især som dæmonen nu engang havde det anstrengt med elveren, det var godt at vise, at det var Tara der havde bukserne på de to kvinder imellem. I hvert fald så længe hun kunne gemme sig bag hans brede ryg.
"Og få nu ingen gode ideer lille blå, husk på, at jeg ikke er uden evner!"
Elveren tappede sig et par gange på tindingen med en enkelt finger, uden at fjerne blikket fra dæmonen et øjeblik. Hun havde ganske vidst set bunken med tøj Zidiac havde refereret til og det var fint nok, mens hun endnu bare befandt sig på borgen, når Denaro og Morgoth blev inviteret ind blev det nødvendigt med en ny rustning, det skulle Samson nok sørge for, til den tid var han forhåbentlig også kommet mere til hægterne.
"Og et par støvler går jeg ud fra, ja? Jeg skal vel ikke gå barfodet rundt. hm?" Ikke længere, det er slut med at leve som et dyr. Tara hævede øjenbrynene mod væsenet, lige siden Samsons 'død' havde hun flakket rundt, for første gang nogensinde havde hun været for alvor rodløs, dette uden ejendele, andet end hvad hun havde fået af Morgoth inden han var taget afsted igen fra palæet. Det havde ikke været meget, men det havde reddet hendes liv. Nu var det slut med den sølle tilværelse, nu var det for alvor på tide at svælge sig i de rigdomme Samsons selskab kunne tilbyde.

Hendes øjne skød lyn af dden rødhårede, hvem fanden troede hun lige at hun var!? En knotten mine blev spillet på dæmonens ansigt inden hun temmeligt nølende nærmede sig den anden med en sæbe og en børste af ben. " Du forventer ligefrem at jeg finder støvler, noget som helst at gå i..? Har du set hvor gennemrodet og ruineret det her sted her..?" Hun slog kort ud med hånden inden hun med en tung sukken tog fat i det tykke, temmeligt klamme, røde hår. gnidende sæbe ind i det uden at rede det ud først virkede lettest.. En tanke var allerede ved at spille ind hos hende, noget med at rykke hårdt i håret, eller kvæle den rødhårede i det og sige til Samson efterfølgende at det var et uheld, at hun havde vendt ryggen til uden at bemærke noget usædvanligt. Ikke desto mindre fik den lille gestus fra mentalisten hende til at glippe let i kroppen, gloende knottent på kragefingrene. Som en mindre rebel imod denne valgte hun med vilje at være langt mere hårdhændet ved håret.. Det var egentligt utroligt at det ikke var mere spaltet end det var..
" Du skal ikke tro du er den eneste der ikke er uden evner.." Mumlede hun brokkende. Det var sandt. Den blå dæmon havde sine evner, men det var de færreste der kendte til dem alle og deres fulde potentiale, den der nok kunne vove at sige at han vidste mest om dem, var Samson, og selv han vidste ikke alt.
Et mindre fnøs lød fra hende som hun hældte vand over den anden for at få sæben ud af håret, inden hun begyndte at rede det knudrede hår ud, utroligt fristet til bare at skære det hele af.

Elveren gled en smule længere ned i vandet, forsigtigt begyndte hun med en lille natursvamp at skrubbe noget af skidtet fra hendes hænder, inden hun løftede en hånd op over vandoverfladen og studerede den, hun fik brug for noget olie efter badet til hendes tørre hud, som sved grundet det varme vand.
Dæmonens kommentar fik dog elveren til at vende rundt i vandet, så vand slog opover kanten på karret, mens de gennemtrængende brune øjne søge efter dæmonens lyse blå.
"Ja, har du bemærket hvor koldt det er? Jeg har overlevet den første del af vinteren på bare fødder, jeg har ikke i sinde at få forfrysninger fordi du har været for doven til at lade mig gå anden halvdel også!" Hvæsede hun hæst, inden hun uden tøven igen vendte sig i karret, Samson var på vej ned til badene, der var ingen grund til at lægge fingrene imellem hos dæmonen, ikke før hun for alvor var alene med hende i hvert fald.
Dæmonens håndtering af Taras hår tog hun overraskende let, havde hun været ved sine fulde fem havde hun uden tvivl råbt og skreget af det blå væsen, truet med bål og brænd, men sandheden var, at hun ikke orkede det, til gengæld kom hendes mange timers hårredning og frisuresætning fra hendes tid i Elverly hende til gode, det gjorde den trækkende følelse i hovedbunden væsentligt mere udholdelig.
"Ah nej..." Startede hun hæst, inden hun gav sig til en større skrubning af underarmene med natursvampen, hvilket udgav en mægtig kontrast af skidt og renhed på elverns hud, faktisk, kunne man se præcist hvor elveren havde skuret den nu røde, irriterede hud. "Jeg underkender ikke dine evner Zidiac..." Navnet lød helt forkert i Taras mund, det var sjældent hun brugte det, 'Lille Blå' var meget mere passende, men det ville nok give stof til eftertanke hos væsenet.
"Jeg ville bare nødig tvinge dig til at bruge dem. Det kunne naturligvis blive nødvendigt, så jeg er sikker på, at du ikke bruger dem på mig!" Elveren rullede med skuldrene, de brune øjne var som fokuseret på et bestemt sted på den grove stenvæg, kun oplyst af de velduftende vokslys, som så hun slet ikke hvad der var lige foran hende, men noget helt andet.
"Fascinerende ikke, tænk at et navn kan indeholde så meget magi, det er så stærkt..." Tara sank ned i karret og lod vandet dække hendes underansigt så kun næsen stak op over overfladen, lå hun ikke så stille at hun kunne spejle sig i vandets overflade, ville skvulpene true med at finde vej til hendes luftveje, alligevel var hendes stemme så klar som dagslys, kun til ære for den lille dæmon.
"Tru mig ikke Lille Blå, jeg ved alt hvad der er herinde. Jeg er herinde. Siger jeg først dit sande navn højt vil selv Samsons magi være magtesløs for mit jerngreb. Han vil kalde og kalde og alt du vil være i stand til er, at udføre min befaling under smerten af hans brændmærke. En skam, at tilbringe sin tid sådan.
Tara blinkede kort med øjnene, inden hun rettede sig op til en siddende stilling i det store marmorbad, så lod hun igen blikket glide ned til de ødelagte hænder af hendes, inden hun kneb øjnene sammen til smalle sprækker og sukkede. "Du må hellere hente filen og noget lavendelvand Zidiac, jeg får også brug for at få ordnet mine negle!"

Hvis der var noget Zidiac var god til denne dag, var det bestemt at skule, og det var lige akkurat hvad hun gjorde, som elverkvinden begyndte at gnubbe sig selv ren. Det var direkte afskyeligt, men i sit indre kunne hun dog ikke lade være med at være taknemmelig for at den rødhårede dog alligevel hjalp en smule til, det var nemlig langt mere end hvad Samson ville have gjort.
Et mindre 'huff' lød fra hende som hun sukkede dybt. " Fint, men det vil først blive efter badet.. Jeg går ud fra at du ikke vil smelte ved at holde dine ben i vandet et stykke tid indtil jeg har fundet et eller andet brugbart.. " Hun var dog langt fra sikker på om hun ville være i stand til rent faktisk at finde nogle brugbare vinterstøvler i ruinerne, det ville virkelig ikke overraske hende hvis de var taget væk af tyve, og de støvler hun selv rendte rundt i ville hun bestemt ikke give fra sig uden kamp.
Hun så forsvarsberedt på Tara som hun sad der i vandet. Hun havde aldrig brudt sig om mentalisten, og efter at hun var returneret med Samson var hadet og mistilliden til kvinden kun blevet større. Hun rakte ud efter en gammel barbersaks hun havde fundet, og gav sig i stedet til at trimme kvindens hår, bare tage de yderste brækkede spalter, det var temmeligt tiltrængt, og da Tara var elver gik Zidiac ud fra at det ikke var noget hun ville have yderligere imod, hvis hun havde.. Var det bare en skam.
Saksen blev efterfølgende skiftet ud med en svamp idet hun gav sig til at skrubbe mentalistens ryg. Det blev dog ikke til mange tag før hun stivnede betydeligt. " Du holder dig fra mit navn. "
Advarede hun med en dyb knurren, som en hidsig kat, stirrende på den rødhårede som hun sank ned i vandet.
En mindre grimasse forlod hende, det lignede nærmest at hun havde bidt i en citron. Truslen fra den rødhårede kunne vel sagtens være tom, men der kunne også ligge noget i den, noget hun bestemt ikke brød sig om. At være træl for Samson var for hende mere end rigeligt, hun ville ikke lade sig binde af endnu en, selvom begge kvinderne i dette badrum i dette øjeblik vidste at det var muligt, muligheden ville altid ligge der, for mentalisten var det blot et spørgsmål om at skrælle de mange lag af mental beskyttelse af dæmonen.
Dette var nok også grunden til at hun ikke tænkte sig videre om idet den rødhårede satte sig op igen, og uden videre gav slip på svampen, kun for at give hende en syngende lussing.
" Hold dig fra min hjerne rødhætte. Jeg advarer dig!"
Tomme trusler. Men ikke desto mindre var hun pisse irriteret over at mentalisten sådan uden videre havde lavet det show for hende, på hende. Hun følte sig i den grad forulempet.