Kravenoh stod Meget tæt på Elverly grænser, begge hans hænder var placeret med hånd fladen op ad en lille flamme begynde at forme sig hans håndflade, og begyndte blot at blive støre og støre, og til sidst var den så stor og farlig at det var nok til at begynde at ødelægge, den ene ildkugle efter den anden blev kastet af sted imod de forskellige træer, og flere træer begynde at brænde og en masse røg fra træne strøg til tops.

Efter noget til foldede han hænderene og en kæmpe flammehav blev spredt ud i en radius af 20 meter hvor alt blev Brandt på sin vej, træer dyr planter alt.
Grunden til dette flamme helvede var ikke nogen særlig, blot en tegn på at han ikke havde glemt alle hans møder med din Elver han hadet så meget.

Endnu engang efter noget tid hvor ilden havde taget meget godt fat i træerne , og blot stod og brande om stod Kravenoh i et flammehav med hænderne placeret langs siden og kroppen rettet op og med øjne lukkede og stod blot i en afventende position, næsten som om han ventede på nogen.

Unae var lige netop trådt frem i måneskæret, da Kravenoh kaster den første kugle af ild, mod træerne.
Hun stod i nogle minutter og betragtede ham, og hans flammehav, på afstand... Flammernes skær, lyste aftenen op. Dyr og andre væsner, flygtede til alle sider.
Selv om, at det ikke rørte hende, kvalte hun alligevel ilden, med at enkelt svirp, med hånden. Flammerne forsvandt, og efterlod kun røg og kulde. Hun sagde intet, men betragtede ham stadig på afstand. Hvis han ville brænde alt dette ned, var han nok i dårligt humør.

Han åbnede øjne op og så ilden var væk, så meget ild som der var og som nu var væk ville have kostet en masse energi at slukke, så det ene Kravenoh gjorde var at tænde den ild igen og gør den mere kraftig, alle træer skulle brændes, alt lige ude foran elverly skulle brændes ned.

Kravenoh havde på fornemmelsen at hans Fortid nok snart vil indhente ham angående nogle ting, så hvorfor ikke bare ødelægge så meget så muligt, og hvorfor så ikke starte med Skovene træerne Naturen eleverne, det han næsten hadet mest, så var bildte denne person sig ind? også var det da en af egen race der stod bag, hun burde hjælpe Kravenoh ikke stoppe ham.

Han lukkede en store den af de brænde træer ind i en skygge Bubbel så de kunne brænde i fred " frist nu ikke din egen skæbne " råbte han bestemt, hvor efter han lukkede øjne igen, og afventede blot.

Unae havde ikke forventet andet, end at han startede branden igen. Hun så blot på, at ilden brandte fast i træerne igen, med et mere fast og aggressivt greb, og endnu engang lyste mærket op.

Hun vidste ikke, hvad hans grund var, til at brænde dette landskab ned, men hun vidste, at der måtte være en grund, men også at han ikke ville dele den, hvis hun spurgte.

Med det samme, han kalder hende op, små griner hun og går mod ham, med en rolig, men fast rytme.
"Årrrh... Nu ikke så gnaven.. Det var var jo bare en lille øjnåbner."

Hun nåede op på siden af ham, og så direkte på ham.
Hendes ansigt, var stadig dækket, af hætten på hendes kappe. Udover hendes øjne, var resten af hendes ansigt lyst op, af flammernes rød-gule skær.