That one counts as mine! (Maerwen)

Dorín Durianson

Dorín Durianson

Krystalisianer

Neutral God

Race / Varulv

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 147 cm

Hobbit 16.01.2014 15:43
Der var gået nogle dage siden mødet med mørkelveren. Faktisk var det helt præcis, mødet med elveren, Thorn, som endte i baghold, hvilket Dorín havde hjulpet ham ud af, for senere at møde mørkelveren som truede en elverkvinde. Alt i alt havde det været noget af en dag! Og Dorín ville ærligt indrømme at han var en smule træt derefter, og havde intet fanget. Dertil var han kommet til skade. Thorn havde været flink lige at lappe det sammen, men hans arm havde stadig været øm, og selvom Dorín selv besad healingsevner, var de ikke nært nok udviklede til at han lige umildbart kunne gøre noget ved det røde irriterede hud på hans underarm. Han valgte blot efter nogle dage at bide smerten i sig og tage ud på jagt. Han var nødt til at få noget mad om han var skadet eller ej.

Dorín havde vandret lydløst hen over skovens bund i nogle timer efterhånden. Nærmere så lydløst en dværg kunne bevæge sig, men han var umådelig stille i forhold til hans kropsfacon. Han fandt sig et godt sted at sidde, i skjul bag en busk og hul træstamme. Og så ventede han. Det var et tålmodigt sind man var nødsaget til at have, når man var jæger og specielt i dværgstørrelse. Han havde ikke mulighed for på samme måde at indhente dyret ved at løbe lidt eller andet. Han var simpelthen for langsom. Så han sad lydløst og tittede frem gennem busken, da en hjort gjorde sin ankomst. Et skævt smil voksede frem på Doríns læber, med tanken om at han da ikke skulle til at sulte det næste stykke tid, da der var meget kød på sådan en til kun en person. Han spændte lydløst buen og tog sigte.

Tidligere dværg

Maerwen Sinaran

Maerwen Sinaran

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 30 år

Højde / 175 cm

Grace 16.01.2014 16:10
Der var efterhånden gået nogle dage siden Maerwen sidst havde været på jagt. Der havde hun fulgt en hjort til kanten af skoven kun for at afbryde jagten og se nærmere på verden udenfor Elverly. En nysgerrighed hun havde haft rig mulighed for at fortryde, som hun var rendt ind i en sortelver og endt med en kniv for struben. Heldigvis havde der været nogen nær nok til at høre hendes råb om hjælp og til at kunne nå frem i tide men det havde frataget hende lysten til at jage en tid. Det havde ikke holdt hende ude af skoven - der skulle en del mere end en lammet, forbrændt arm og en skræmmende oplevelse til det - men hun havde holdt sig nærmere Elverlys bebyggelse og andre elvere.

I dag havde hun dog fået nok og havde søgt roen og ensomheden ved jagten. Det gik heller ikke at blive ved med at skulke hendes pligter, så af sted var hun kommet og som skovens stammer lukkede sig om hende var roen vendt tilbage til hendes sind. Det var det hun nød at gøre og hun var sikker her. Inden længe havde hun da også fundet et spor efter en hjort og tyst, som kun elverne kunne bevæge sig, fulgte hun det. Buen var klar og pien indenfor rækkevidde som træerne skiltes og hun så hjorten stoppe op for at græsse. Perfekt. Hun lagde pilen på buen, sigtede og affyrede pilen en en glidende bevægelse. Ingen grund til at spilde tid. Ikke med den øvelse hun havde.

Pilen ramte da også sit mål og hjorten faldt død til jorden. Maerwen blev stående og så på den til den holdt op med at spjætte i dødskramper, før hun gik frem mod den. Hun hadede at se et dyr lide og sigtede altid hvor de ville dø på stedet. Dødskramperne kunne dog ikke undgås. Lidt sørgmodigt over at have taget et liv bøjede hun sig ned over hjorten og strøg en hånd ned over dens pande og mumlede et par ord på elvisk om at være en del af helet.

Skovelver - 30 år - jæger
Dorín Durianson

Dorín Durianson

Krystalisianer

Neutral God

Race / Varulv

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 147 cm

Hobbit 16.01.2014 16:24
Dorín havde været på nippet til at affyre sin pil, da der pludselig skete noget uventet, som fik ham til at sidde helt forstenet og kigget på den. Han kiggede ned på sin bue og op på den nu døde hjort, mens et meget forvirret ansigstudtryk krøb hen over ham. Han havde ikke affyret et skud. Så hvordan i al verden kunne det være den fandte til jorden. Tanken om at det var en anden som havde haft heldet med sig før ham, nåede ham hurtigt og blev ligeledes bekræftet da en velkendt elverkvinde trådte frem og bøjede sig over dyret. Det var kvinden, som han nogle dage forinden havde været med til at redde fra en sortelver. Mindet bragte stadig et kort gys tilbage i hans krop og han slog straks tankerne væk til hjorten, som han stadig var en smule forvirret og ikke mindst lidt smågnaven over at havde mistet sit bytte. Han rejste sig fra sit gemmested, med let ømme led over at havde siddet stille så længe, og kravlede knap så elegant ud af busken. Han havde bestemt larmet nok til at hun havde hørt ham, men nu var det selvfølgelig heller ikke hans hensigt at snige sig et angreb til hende, så han kunne lige så godt kravle frem. Dertil ville det komme meget bag på ham, hvis hun ikke kunne genkende ham, og eller valgte at angribe ham.
Ikke sådan for at brokke mig helt vildt, men det var min aftensmad det der..” bekendtgjorde han let brummende, selvom han ingen hensigt havde om at tage byttet fra hende. Hun skød det først, og så måtte han bare finde sig et nyt. Han smilede dog roligt til hende og satte buen tilbage på plads. ”Hvordan har du haft det, siden jeg så dig sidst?

Tidligere dværg

Maerwen Sinaran

Maerwen Sinaran

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 30 år

Højde / 175 cm

Grace 16.01.2014 17:10
Maerwen løftede hånden fra hjortens pande kun for i samme bevægelse at lægge en ny pil på buen og vende sig rundt mod den raslende busk i en lang glidende bevægelse. Hendes blik var fokuseret og buen klar til skud som busken raslede, raslede og raslede lidt mere. Hvad i alverden kunne være så lang tid om at komme ud af en busk? Hun ventede ubevægeligt, som den blev ved en rum tid, for så langt om længe at frigive sin kluntede beboer.
En dværg.
Hun rynkede brynene som hun så ham. Der var noget bekendt ved hans skikkelse og udtryk, skønt hun ikke helt kunne placere hvad det var. Så buen blev hvor buen var og pilen vaklede ikke det mindste i sit sigte. Ikke før end han talte og med sin dybe brummende stemme fik et lille forvirret og genkendende smil frem på hendes læber. Den stemme havde hun bestemt hørt før og det et sted hvor hun næppe ville glemme den igen.

"Åh, var det nu også det?" Hun sænkede buen, som hun sagde det. Dorín var ingen fjende af hendes og hun håbede det vile forblive sådan. Måske var han dværg, men det ville hun ikke holde imod ham, når han nu havde reddet hende uden at sætte spørgsmålstegn ved rigtigheden deri. Smilet blev da også kun varmere som han spurgte ind til hende, selv noget lidt jaget kort viste sig i hendes grønne øjne. "Jeg har haft det udmærket tak. Især efter følelsen kom tilbage i armen og forbrændingen var healet op."

Noget bekymring gled ind i hendes blik, som hendes blik faldt til hans underarm og hånd. Miilaethorn havde selv været såret og ikke i stand til meget mere end nødtørftigt at lappe dem alle sammen på turen væk fra engen. Så vidt hun huskede havde dværgen været såret stadig da de skiltes, men havde han haft nogen til at se på det siden. "Hvad med dig? Du var stadig såret da vi skiltes, så vidt jeg husker...?" Skulle hun være ærlig stod en del af turen tilbage lidt tåget for hende. Chokket havde haft sit greb o hende og havde det ikke været fordi Thorn havde opført sig irrationelt havde hun nok slet ikke brudt før de var tilbage.

Skovelver - 30 år - jæger
Dorín Durianson

Dorín Durianson

Krystalisianer

Neutral God

Race / Varulv

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 147 cm

Hobbit 17.01.2014 19:04
Indrømmet, Dorín havde ikke været den hurtigste til at komme ud af budskadset. I hvert fald ikke i samme tempo som nogen elver ville kunne havde gjort det, og heller ikke nær den samme ynde. Men han var også en robust, bredskuldret dværg, som heller aldrig nogensinde ville påstå at han var elegant! Det ville at være at lyve så meget, at alle ville kunne gennemskue ham. Han holdte hænderne op foran sig, og kiggede lidt på den spændte bue og op på Mae igen, og så ned på pilen endnu engang. Det var da virkelig heller ikke hans dag. ”Roolig nu” kom der ganske lavt fra ham, som han kiggede på pilen, som dog blev sænket efter ikke lang tid og han åndede lettet op. Heldigvis havde hun genkendt ham og han smilede venligt tilbage til hende, og smilet blev kun bredere af hendes kommentar tilbage. ”Jo, ser du. Jeg er en dværg, det er kød. Når der mere eller mindre bliver opfylde de kriterier, så er det aftensmad.” jokede han om sig selv, og trak lidt på skuldrene. Nu var der selvfølgelig flere kriterier han ville have opfyldt, og ikke bare at det var kød. Han havde stor respekt for dyrelivet, og skød også kun det han behøvede, og intet mere. Om det så var kanin, hjort eller fasan.
Det var godt. Forhåbentlig sker der ikke mere af den slags her i skoven igen.” det var lidt svært at tro hans egne ord, da han vidste at sortelveren stadig var derude, og det var heller ikke mange uger siden han blev angrebet af en ork på disse kanter. Og Lindeskoven var ellers den skov, som forekom ham mest rolig.

Dorín kiggede automatisk ned mod sin ventre underarm og op på hende igen, med et roligr smil. ”Nå ja.. Det er ingenting. Altså, det er healet sammen igen.” sagde han hurtigt. Han gik ikke voldsomt meget op i sine egne skader, og selvom det var lidt løgn at det var healet sammen igen, var der alligevel intet tydeligt kødsår. Det var i øjeblikket også dækket af hans lædderbånd ved håndledene. Men det var stadig et ømt område, og var lidt mere rosa rødt end det var hudfarvet. Det føltes lidt som et stort blåt mærke, selvom det ikke lignede noget der var så slemt. Dertil, ingen grund til at gøre det værre end det var. Dorín kunne gå og var sådan mere eller mindre på toppen, så det var ikke så vigtigt i hans øjne.

Tidligere dværg

Maerwen Sinaran

Maerwen Sinaran

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 30 år

Højde / 175 cm

Grace 18.01.2014 21:52
"Aha..." Maerwen så muntert ned på den noget mindre og ganske bredere mand, mens hun lagde pilen på plads i koggeret og hævede et øjebryn af ham. Det var dværgelogik hvis hun nogensinde havde været i tvivl om hvad det udtryk dækkede over og det morede hende at få den brugt imod sig på den måde. For jo, hjorten var da bestemt tiltænkt aftensmad, men intet ved den sagde at den var hans. Andet måske det at hun følte hun skyldte ham noget som tak for hans hjælp. "Så alt kød er aftensmad? Bør jeg stikke af nu så?" Der var latter i hendes blik, som der var i hendes stemme og muntert hævede øjenbryn.

Så faldt hendes smil lidt, som emnet skiftede og hun lidt selvbevidst strøg en tot af det viltre hår om bag på ryggen. "Forhåbentlig ikke." Hun havde meget hun kunne tilføje til det. Om angreb fra orkere, fra Kravenohs tidligere angreb med ild og de andre mørke væsner der den seneste tid havde valfartet til skoven. Det var dog elver-affære og intet at give videre til en udenforstående. Især ikke da hun selv blev betragtet som for ung til at høre om tingene direkte. Hun var også langt mere interesseret i at høre hvordan han havde det, end i at dvæle ved mørket der krøb ind på dem fra alle sider. Så hun fulgte hans blik til underarmen og tilbage til hans, som han undvigende svarede. "Åh det var godt! Og hurtigt! Har du selv healende evner?" Hun så venligt undersøgende på ham, som hun stillede ham spørgsmål uden at gå op i om de kunne opfattes som personlige eller nærgående. For hende var de bare naturlige.

"Ellers har jeg noget der dæmper irritation af huden. Du ved som når man kommer i kontakt med giftig efeu.." Hun smilede imødekommende til ham og skiftede så emnet tilbage til det første uden at virke som om det var andet end et naturligt tanke og tale hop. "Hvad havde du tænkt at lave ud af din aftensmad, som jeg skød?" Der var så mange muligheder at tilberede en hjort på, som der var brugbare dele på dyret og hun fandt det inspirerende at lære andres opskrifter at kende. Måske lå der også en mulighed der for lidt tilbagebetaling. Som de fleste elvere brød hun sig ikke om at være i gæld og slet ikke til en af en anden race.

Skovelver - 30 år - jæger
Dorín Durianson

Dorín Durianson

Krystalisianer

Neutral God

Race / Varulv

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 147 cm

Hobbit 19.01.2014 13:21
Dorín kom med et lille grin over hendes joken med ham, hvilket selvfølgelig med at løsne stemningen efter at han ubevist var komme til at forskrække hende lidt. ”Alt med måde, min ven, alt med måde.” svarede han hende med et tydeligt glimt af latter i hans øjne. ”Dertil mener jeg mere kød er aftensmad, end grønsager.. Jeg har ladet mig høre, at i elvere er meget glad for det grønne?” sagde han interesseret i at høre om det nu også kunne passe. Ikke at det ville undre ham, for det var vist blevet sagt nogle årtusinder tilbage, og helt frem til fremtiden, at elvere og dværge havde en del modsætninger, som eksempelvis hvad mad og drikke angik! Grønsager.. jo, de kunne da være fine en sjælden gang imellem, men så var det da heller ikke bedre.

Det var lidt svært at fastholde det gode humør, med tankerne kredsende om sortelveren og de mange andre angreb der havde været på det sidste. Ikke så mange havde vidst den store interesse for den lille træhytte som lå inde i Lindeskoven, hvor Dorín boede og egentlig havde det fortrinligt med at gå at pusle lidt rundt engang imellem. Men så igen, Dorín var sjældent hjemme alligevel. Han strejfede gerne rundt i Lindeskoven, eller tog ind til de omkringliggende byer og fik sig en god snak og noget godt at drikke. Han var afhængig af aldrig at side helt stille og afhængig af at kunne snakke med andre. At være alene hele tiden, var heller ikke lige hans kop the.
Dorín smilede til hende, og trak lidt på skulderen. ”Jah, healende evner har jeg da, men slet ikke i samme omfang som jer elvere. Det er mest overfladesår og skrammer som jeg kan heale sammen. Men forhåbentlig ændrer det sig snart. Jeg har mødt en healer, som vil oplærer mig.” svarede han hende, og viste tydeligt at hans evner ikke var noget særligt, ved at trække lidt på skulderen. De kunne blive til noget særligt efter noget træning, men det havde han aldrig haft, så det var minimalt hvad han var i stand til at gøre. Heldigvis havde han jo mødt Morrygan, som havde været villig til at tage ham ind som lærling. Noget som han da kun kunne være glad over.

Altså hvis du kan undvære noget af det, ville jeg være meget taknemmelig.” han ville ikke bare tage det fra hende, for selvom den irriterede hud plagede ham fra tid til anden, så var det ikke værre end det han havde været igennem før.
Dorín lyste lidt mere op, i det allerede glade og oplyste ansigt, som samtalen faldt tilbage på mad. ”Der er så mange muligheder! Mørbrad, hjortefilet, streaks, ooh og en god stegt kølle.. Og jeg havde ikke lige bestemt mig endnu, men det kan jeg jo nå at tænke over, til jeg får ramt min egen hjort.” sagde han til hende og grinede lidt af det sidste. Hun havde været hurtigere på aftrækkeren end ham, så hjorten var naturligvis hendes.

Tidligere dværg

Maerwen Sinaran

Maerwen Sinaran

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 30 år

Højde / 175 cm

Grace 20.01.2014 18:48
"Det er sandt. Vi har mere grønt i vores mad end kød. En balance som alt i naturen bør være - og så giver det variation." Hun smilede afslappet til ham. Historierne om dværgenes glæde ved kød, der så langt overgik selv menneskenes, kom stadig op i undervisningen af de yngre elvere so en del af læren om de andre racer og deres særheder. Blandt elvere var kød noget lejlighedsvist og ikke nødvendigvis en hverdags ting. For nogen var det et spørgsmål om tro på at være hævet over barbariet ved at spise andre væsner, mens atter andre så kød som så naturlig en ting at spise som skovens planter. Alt var trods alt levende og havde en ånd. Maerwen hørte til de sidste, skønt hendes indtag af kød nok lå mile under Doríns. Et lile smil krusede på hendes læber som hun hævede et øjenbryn af ha. "Måske du skulle prøve det en dag?"

Hun skubbede bestemt de frygtsomme tanker fra sig og holdt fast i letheden der lå i snakken imellem dem, som hun så dværgen an. Han virkede så herligt underspillende hele tiden. Slog tingene ned som havde de mindre betydning og effekt end hun fornemmede de havde. Så trak hun let på skulderen, men kunne ikke lade være med at smile underfundigt til ham. "Jeg har ingen healende evner..." Hun vidste det var den gængse opfattelse at alle elvere havde, men det var langt fra sandt. Lidt morsomt med andre folk og deres fordomme. Så rakte hun om, løsnede et spænde på koggeret og fiskede en lille krukke frem. "jeg ville ikke tilbyde, hvis jeg ikke kunne undvære det." Hun løsnede låget, som hun trådte frem mod ham og rakte ud for at kunne tage sig af hans arm. Nemmere selv at påføre det end forklare hvor tykt laget burde være. "Hvem har taget dig til sig?" Hun var levende interesseret.

Så stoppede hun op og så bare på ham, som han ivrigt begyndte at liste op. Det lød så lækkert og hun var sikker på han lavede alle tingene helt anderledes end hvad hun havde prøvet før. Hun kunne dog ikke lade være med at le over måden han sluttede af på. "Eller vi kunne slå en handel af? Jeg har en hjort og lidt andet godt fra min jagt. Du har nye opskrifter. Skulle vi slå os sammen og se hvad der kunne komme ud af det?" Hun ville have overladt ham hjorten, hvis hun troede han ville tage den. Som en slags tak for hjælpen han havde givet hende ved at høre hende da hun mest havde brug for det.

Skovelver - 30 år - jæger
Dorín Durianson

Dorín Durianson

Krystalisianer

Neutral God

Race / Varulv

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 147 cm

Hobbit 05.02.2014 14:12
Dorín kiggede lidt på hende med et skævt smil, og måtte så alligevel lige ryste lidt på hovedet engang. ”Jeg kan se, at der er meget jeg skal lære. Selvom grøn mad nok aldrig bliver min favorit.” måtte han ligesom erkende. Han var alt for glad for kød, til at kunne holde det på et minimum, og nærede nok en lidt for stor afsky til grønsager, til at lade det fylde mere af hans tallerken. Han forstod ikke elvere og deres manglende lyst til kød. Men som han havde fået at vide som barn, godt nok af nogle knap så elverglade dværge, men ikke distru mindre, fortalte de at Elvere generelt var mere interesseret i grøn mad. Hvilket de udtalte, også var grunden til at de ikke var så stærke og skridsikre som en dværg, men Dorín kunne sagtens fornemme at de var mange andre ting, som en dværg ikke kunne præstere. Deres smidighed og lydløse gang gennem skoven var eksempelvis bare to ting, de var bedre til. Så kunne deres madvaner, nærmest være underordnet. En let rynken på næsen kom frem, selvom han smilede til hende. ”Jeg vil ikke afvise det fuldstændig. Men tror du skal være heldig at ramme noget som jeg kan lide.” grinede han lavt. Grønsager..

Dorín kiggede let på hende, og svejede så hovedet let. ”Nej, men i har alligevel større kendskab til healende urter og eliksire end menneskene. Det er ikke nødvendigvis en evner, der gør jer elvere til en healende race.” svarede han så, og brugte mange kræfter på at huske tilbage til dengang man fik nogle enkelte undervisningstimer i andres adfærd. Det var ikke meget, da dværge foretrak at holde sig for sig selv. Men han vidste dog, at elvere havde større kendskab til naturen, og derfor også planternes healende evner. Han kiggede lidt usikkert på hende, inden han lod hende tage sin arm. Nok var han ganske godtroende af sig, men lige så snart det var et område hvor han var såret, blev han helt naturligt mere skeptisk. Alligevel valgte han at tage den beskyttende armrustning af og afslørede den røde irriterede hud. Det var ikke slemt, men man kunne godt fornemme at huden arbejdede på højtryg for at lappe sig optimalt sammen igen. For ikke at nævne hvor meget det egentlig kløede. ”Morrygan Zili'saeth. Miilaethorns søster.” Det sidste havde han erfaret efter mødet med Morrygan, men han kunne alligevel huske både fornavn og efternavn på begge elvere, så let som ingenting.

Dorín lyste op i et større smil. Hvilket næsten var en umulighed, da han allerede var glad og frisk som det var. Denne elver, var godt nok anderledes end nogle af de andre han havde mødt og det både morede og glædede ham! Han elskede selvskab og det gik jo allerede godt for dem med at snakke sammen. ”Det vil jeg med glæde.

Tidligere dværg

Maerwen Sinaran

Maerwen Sinaran

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 30 år

Højde / 175 cm

Grace 19.02.2014 20:08
Maerwen kunne ikke lade være med at le, før hun hævede et øjenbryn af dværgen. "Hvordan kan du vide det uden at prøve?" Hun havde hørt at mange racer rynkede på næsen ve den blotte tanke o grønt til deres mad, men langt de fleste havde heller aldrig prøvet andet grønt end kål og gulerødder. Der var så meget andet i skoven af grønt der kunne spises og give en ret lidt ekstra i hvad retningen kokken nu havde lyst til. hun havde i hvert fald et par ting plukket under sin tur i dag der kunne lige det ved hjorten. Så smilede hun drillende. "Det tager jeg som en udfordring!" Og det gjorde hun! Hun skulle nok finde noget han kunne lide om hun så skule snige sin mors viden med til hjælp.

Hendes blik hang ved den røde irriterede hud han blottede, skønt med en modvilje hun kunne forstå. Ikke mange satte prs på at vise skader frem eller vise svagheder. Forsigtigt og med blikket i hans, rakte hu ud og lagde hænderne om hans arm. Så blid en berøring, som hun kunne, før hun slap med den ene, tog lidt af cremen op på fingrene og smurte det let ud over huden. Hun vidste hun havde et let tag, men også at cremen altid startede med at brænde, før den sank ind i huden og fik den til at slappe af. "Det sviger måske lidt... men ja, når du ser sådan på det, så har vi nok grund til vores ry. Viden om planter er en af dem vi værner mest om at få givet videre og skrevet ned." Hun talte mens behandlede hans arm. Stille og beroligende. Med det sidste creme smurt ud, slap hun ham og smilede. "Så! Det skulle snart hjælpe."

Det navn hun sagde fik hendes øjenbryn i vejret og hende til at fløjte dæmpet. "Ikke dårligt! Hun skal nok kunne lære dig en masse!" Maerwen havde stor respekt for begge de to ældre elvere, som hun egentlig havde det for langt de fleste der var ældre end hende med adskillige århundreder, men healere mest af alle. Så smilede hun atter tilbage til ham. Hun vidste hun var anderledes end de fleste andre elvere han ok havde mødt, men hun var også stadig ung og uerfaren. Hendes lyse sind havde kun oplevet få mørke stunder og de var glemt nu. "Dejligt. Hmm vi skal have hende ordnet og delt op..." Hun bed sig let i underlæben. Normalt tog hun dyret helt med sig hjem, så hun havde intet med til den slags arbejde.

Skovelver - 30 år - jæger
Dorín Durianson

Dorín Durianson

Krystalisianer

Neutral God

Race / Varulv

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 147 cm

Hobbit 02.03.2014 19:46
Dorín rynkede lidt på næsen, men smilede dog stadig til Maerwen. ”Prøvede det engang.. for lang, lang, LANG tid siden.” svarede han lidt brummende og kløede sig i skægstubbene. ”Var langt fra fan!” svarede han med et lille grin, og måtte indrømme at han ikke følte meget for grøn føde. Han var mere til kød og rodfrugter. Kartofler og andre gode rodfrugter, var fantastiske til kød. Specielt hvis man fik bakset en god sovs sammen. Men sovs var ikke altid nødvendig, hvis man ikke ligefrem havde til det. Men grønsager i form af salat og kål. Puha, han fik helt kuldegysninger, bare ved tanken. ”Glæder mig da til at se, hvilke farlige ting du kunne finde på at udsætte mig for.” jokede han grinende og vidste ikke helt hvordan det skulle lykkes hende at finde noget. Men det var noget hun hjertens gerne måtte prøve!

Dorín skar diskret en grimasse, da hun rørte det ømme område, selvom han virkelig forsøgte at skjule det. Det var ikke fordi, at hun umildbart gjorde mere skade mod ham, men hans hud var ikke begejstret for at blive rørt ved alligevel, og hun var meget blid hos ham, hvilket gjorde at han faktisk begyndte at slappe mere af. Hun betragtede roligt hvad hun gjorde, og løftede et øjenbryn, som hun sagde det begyndte at svige lidt. Han åbnede munden for at svare hende, men fortragte det over i en grimasse og et lidt overrasket lyd. Det brændte og sveg lidt mere end han havde regnet med. ”Du løj da ikke ligefrem.. Men ja, I er langt mere effektive på det punkt. Dværge er bedre til at nedskrive mjød og ale opskrifter.. Og ikke mindst madopskrifter.. Ikke så meget det med planter.” svarede han, som han betragtede at hun blev ved med at få smurt cremen godt ud, inden hun slap ham. ”Mange tak.” svarede han varmhjertet og taknemmelig.

Jeg vil tolke det, som at du kender hende?” svarede han med et smil, og kunne godt se at Maerwen havde respekt for hende, og vidste at Morrygan var dygtig. Dorín var ikke spor i tvivl om at hun var dygtig, men præcis hvor dygtig vidste han ikke.
God plan. Jeg bor ikke så langt væk herfra, og der er bedre muligheder. Hvis du har lyst?” svarede han og smilede til det. Han havde absolut intet ondt i sinde med hende, men det var farligt at stole på en fremmed. Eller, halv fremmed. De havde trods alt set hinanden en gang før, selvom det var gået meget hurtigt og var under langt værre omstændigheder.

Tidligere dværg

Maerwen Sinaran

Maerwen Sinaran

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 30 år

Højde / 175 cm

Grace 21.04.2014 10:41
Det var svært ikke at le endnu en gang af dværgen, som denne udtrykte sin uforbeholdne mening om sit sidste forsøg med grønne ting, men det lykkedes for Maerwen. Hendes smil var dog stadig på grænsen til et grin og glimtede muntert i hendes grønne øjne. "Jeg vil love at prøve at overraske dig - og forhåbentlig på en god måde!" Hun havde allerede nogle ideer til hvad hun ville udsætte ham for og hvad der ville gå godt til hjorten. Mest spændt var hun dog på hvordan han ville tilberede den. Elvernes og dværgenes ideer om kogekunst afveg en del fra hinanden og skulle hun tro nogle af de ældste var dværgene dårlig nok nået frem til at stege kødet før de spiste det. Hun tvivlede dog en del på sandheden i de ord, men man vidste jo aldrig.

Hun holdt øje ed ham som hun smurte cremen på hans arm og skjulte så hurtigt et lille smil over hans reaktion på dens virke. Så fik smilet lov til at komme fuldt frem som hun så op på ham fra hans arm. "Ale? Jeg har hørt om mjød, men ikke det andet eller smagt nogen af delene for den sags skyld. Fornuftigt nok dog at skrive opskrifterne ned, så de ikke går helt hen i 'en hånd fuld af dit og en af dat til det smager som det plejer'." Hun skar en lille grimasse ved tanken om de opskrifter hun havde fået på den måde og det var endda ikke kun til mad! Mest af alt dog fordi den hun havde spurgt ikke havde bogen længere hvori opskriften oprindeligt stod. Så smilede hun tilbage til ham. "Så lidt g det var da det mindste jeg kunne gøre nu du hjalp mig tidligere." Der var ægte taknemmelighed i hendes stemme, som elvere ellers sjældent viste overfor andre folkeslag.

"Ikke personligt, men hendes ry er fænomenalt." Havde Morrygan taget ham til sig som lærling så var han i gode hænder. Om de ældre i Elverly brød sig om det var en helt anden sag og endnu mere hvad Toorah ville have at sige til det. Sikkert en del og i skarpe vendinger. Så lyste hun op i endnu et smil og nikkede. "Vis blot vejen, Master Dwarf" Vendingen kom før hun fik tænkt nærmere over den og trak et nyt smil frem på hendes læber, der blev der, som hun fulgte med ham. Hun følte sig sikker i hans selskab og havde en ukarakteristisk for hendes race tillid til at han ikke ville hende noget ondt. Det hjalp at han allerede en gang havde reddet hendes liv og da også at skoven virkede til at være tilfreds med ham. Det skulle blive interessant at se hvordan han boede.

CLOSED

Skovelver - 30 år - jæger
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Blæksprutten, Lux
Lige nu: 2 | I dag: 5